16 årig cykelrytter udviklede spiseforstyrrelse

Den store fokus på fedtprocenter i cykelsporten fra mediernes side ledte Jacob ud i en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse, som han heldigvis kom ud af igen bla. med hjælp fra hans træner.

24-04-2019

De fleste som følger cykelsporten har nok hørt en del tale om fedtprocenter og hvad det betyder for cykelrytterens præstationer. Sådan var det også for Jacob, som i en alder af 16 år udviklede en spiseforstyrrelse. En diætist fra kommunen og en coach som hjalp ham var med til at få Jacob ud af spiseforstyrrelsen og tilbage til cykelsporten. 

Fantastisk at se, at når den rette hjælp er til stede, så kan man relativt hurtigt komme videre. Jacob har sendt denne historie til LMS: 

“Mit navn er Jacob Schebye og jeg 18 år. Jeg har dyrket/dyrker cykling på høj plan, uden at være en af de bedste, men alligevel holdt mig godt til. Jeg har kørt siden april 2014. 

I 2017 udvikler jeg en spiseforstyrrelse. Der er nok flere årsager, men en af de stor grunde er nok fordi at jeg begynder i 2016 at få problemer med  vejrtrækningsproblemer + problemer med ondt i maven, som nok kommer af at jeg ikke havde det specielt godt i skolen. 

Til opvarmning inden løb og på Instagram kunne jeg se mine konkurrenter som både havde lavere fedtprocent end mig (som de nok ikke havde) og havde bedre resultater end mig i denne sæson. Derfra går det kun ned af bakke, hvor jeg bliver mer og mer bange for at dyrke konkurrence og min diæt bliver strammere og strammere. Til sidst ender jeg med at stoppe helt med at køre konkurrence, dog træner jeg mer og mer, og spiser mindre. 

Jeg ender med at leve af gulerødder og mælkeskum, og ender med at hele mit liv handler om mad og cykling.  Jeg begynde at veje mig hver dag, tit 4-5 gange på en dag, jeg blev helt høj hvis jeg havde tabt mig, selv hvis det kun var få gram, men var helt nede hvis det var det omvendte. Jeg fik en kick følelse af at se blodåre springe op på mine lår og på mine ben, og se min muskler komme frem i den lave fedtprocent jeg havde. 

Cyklingen blev ligepludselig til et redskab til at tabe sig på, og ikke det jeg elsket ved min sport, og jeg brugt den til at skade mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke bare stoppe? Jeg stoppet ikke fordi jeg følte at cykling var min intensitet og det eneste jeg havde efter jeg kom hjem fra skole. 

Cirka maj 2018 slipper jeg heldigvis ud af det igen, efter cirka 1.5 år med min spiseforstyrrelse. Jeg fik hjælp via en diætist jeg fik tildelt af kommunen + min coach jeg har i cyklingen som virkelig hjalp mig meget, hvor der var et stort fælleskab med de andre han trænet. 

Jeg begynder at køre licensløb igen i august måned 2018 og opnår stor succes og for både en sejr og masser af podieplaceringer og top 5. 

Jeg spiser nu 100% rigtig og har stadig målet og håbet om at få en stor og god karriere inden for cyklingen.”

 

Tak for historien Jacob! 

I forbindelse med den megen fokus der er på spiseforstyrrelser i eliteidræt ønsker LMS 3 tiltag: 

  1. Der skal laves en større undersøgelse i dansk kontekst blandt eliteidrætsudøvere. Hvor stort er omfanget? Hvad er årsagerne? Er det værst for landholdsaktuelle udøvere, eller dem i laget lige under? 
  2. Trænere og ledere i sporten skal uddannes. Hvor får man hjælp? Hvad skal man være opmærksom på at gøre – og ikke gøre? 
  3. Relevante rådgivningstilbud skal være let tilgængelige for alle der arbejder med eliteidræt, såvel udøvere, trænere som forældre.

Tilbage