Deltagere til udvikling af app søges

LMS og ViOSS er i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri i gang med at udvikle en app kaldet MINPLAN, som skal hjælpe personer med selvskade. Som en del af udviklingsarbejdet afholder vi en række telefoninterviews om app’en. Vi forventer og håber, at app’en vil være et godt og vigtigt værktøj for at komme ud af selvskaden.

24-11-2017

I interviewet vil vi bl.a. tale om, hvad der er særligt for de situationer, hvor du har lyst til at skade dig selv, og hvad du gør i disse situationer, men også hvordan MINPLAN kan hjælpe dig i disse situationer, og hvordan app’en kan forbedres. 

Lige nu søger vi 5 deltagere, som vil deltage i telefoninterviews. Udvælgelsen sker efter først til mølle princippet.  

Hvad får du ud af det?
Du får indblik i en brugbar app og mulighed for at komme med dine helt personlige inputs, så vi sammen kan gøre app’en endnu bedre.

Hvad kræver det af dig?
Det kræver selvfølgelig, at du har en smartphone, som kan køre app’en. Derudover er det vigtigt, at du kender til MINPLAN’s funktioner. Hvis du ikke allerede kender MINPLAN, kan du downloade den fra App Store eller Google Play. Derudover skal du deltage i et telefoninterview af ca. 30 minutters varighed.

Interesseret i at deltage?
Hvis du er interesseret i at deltage i telefoninterviewet, så skriv til os i nedenstående kontaktformular.

Tilmelding til telefoninterview

Tilmelding til telefoninterview

Tilbage