Hjælp til det psykiske område

I en ny, fælles appel opfordrer Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - sammen med 32 andre organisationer – folketinget til at vedtage en ny samlet plan for psykiatrien.

24-01-2018

Psykiatrien i dagens Danmark er på et niveau, hvor der er behov for et massivt løft. Alt for mange borgere får ganske enkelt ikke den behandling, de har krav på, og det er en situation, der har konsekvenser for de pårørende, psykiatribrugerne – og ikke mindst resten af samfundet.

Sådan lyder det fælles budskab, som 33 organisationer samlet i Psykiatrialliancen i dag har sendt til de ansvarlige politikere på Christiansborg. Talspersonen for initiativet, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge på Psykiatrisk Center i København, Torsten Bjørn Jacobsen, mener, at vi som samfund har nået grænsen.

”Der er massivt behov for, at vi udvikler og målretter vores indsatser. Forholdene i psykiatrien er ganske enkelt ikke gode nok. Som samfund er vi for dårlige til at forebygge og skabe sammenhæng i indsatserne. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke vi får en ny og styrket politisk indsats og prioritering,” siger overlæge Torsten Bjørn Jacobsen.

Hos LMS fokuserer vi bl.a. på mere støtte til pårørende og behandling til personer med BED / Tvangsoverspisning. Som det er i dag er det ikke en diagnose, og derfor tilbydes denne gruppe mennesker slet ikke behandling.

“At der ikke er en behandling for personer med tvangsoverspisning er ikke i orden – og vi vil blive ved med at gøre opmærksom på det indtil der kommer behandling målrettede behandlingstilbud! Udover at man fuldstændigt negligerer de ca. 40.000 danskere med BED, så er det helt sikkert også økonomisk en dårlig ide ikke at behandle de ramte. Jo længere tid man venter med at give behandling jo dyrere bliver det og jo mere invaliderende er det for de ramte. Samtidig er der alle følgesygdommene, som også kan være dyre at behandle for,” udtaler Steen Ledsager, Generalsekretær i LMS.

Han fortsætter, ”De pårørende til børn og unge med spiseforstyrrelser, bliver i dag mere eller mindre tvunget til at tage fri fra arbejdet i lange perioder, for at passe deres syge børn. Også selv om de ikke får den fornødne støtte til at gøre det og ikke får økonomisk kompensation fra kommunen til at få fri fra jobbet. Det er ikke holdbart, at vi har behandlingsforløb i psykiatrien, der kræver at mor eller far mere eller mindre må forlade arbejdsmarkedet for at være medbehandler for deres børn.”

Tilbage