Når alt skal være perfekt

Jeg er droppet ud af gymnasiet. Allerede nu må du gøre dig nogle forestillinger om, hvad jeg er for en: En bumset teenager der ryger pot, og hører høj musik, en af dem der sad bagerst i klassen, som aldrig rakte hånden i vejret og nægtede at lave sin del af gruppearbejdet. Jeg kan gøre dine forestillinger til skamme.

04-12-2017

I midten af 2.g knækkede filmen fuldstændig for mig. Jeg følte mig så presset, at jeg gik ned med stress, depression og fik en spiseforstyrrelse. Men hvor kom presset fra? Mine forældre? Skolen? Vennerne? Og havde jeg overhovedet lov til at føle mig presset i et land som Danmark?

Jeg lever i en tid, hvor jeg hverken er begrænset af mit køn eller økonomi. For en pige som mig er mulighederne uendelige. Jeg kan alt, og derfor skal jeg nå alt. Hele verden ligger for mine fødder, og det forventes, at jeg med 110 km/t styrter ud for at erobre den.

Måske skulle vi stoppe op og spørge os selv: Hvad er det egentlig, jeg skal nå? Hvor mange billeder skal jeg uploade, hvor mange 12-taller skal jeg få, og hvor mange venner skal jeg have, før jeg er tilfreds? Måske behøver man ikke gribe alle muligheder, ligge i en evig konkurrence med alle andre om likes og bekræftelse, og man må bestemt ikke føle sig tvunget til at uploade morgenmadsbilleder.

Hvad ville der ske, hvis vi en dag kiggede op fra mobilerne eller steg af motionscyklen?

Læs hele Marie’s historie om det pres hun har oplevet i en verden med perfekte glansbilleder.

 

Tilbage