Ny viden: En spiseforstyrrelse påvirker også parforholdet

Flere studier har efterhånden dokumenteret, at forældre til børn og unge med spiseforstyrrelser er i risiko for at udvikle depression, angst og stress. Nu viser en ny undersøgelse lavet af ViOSS, at partnere til personer med spiseforstyrrelser lider samme risiko.

31-05-2018

Spiseforstyrrelser forekommer i alle aldersgrupper. En stor del af de ramte er voksne mennesker, som lever i parforhold. Fra international forskning på området ved vi, at en spiseforstyrrelse har en negativ indflydelse på parforholdet. Følelser som vrede, sorg, skam, angst, depression, skyld samt oplevelser af stigmatisering er hyppigt forekommende hos partnere til personer med en spiseforstyrrelse. I Danmark er området aldrig blevet undersøgt før, og vi har kun begrænset kendskab til de udfordringer, en spiseforstyrrelse kan skabe i et parforhold.

Med denne undersøgelse ønsker ViOSS at sætte fokus på området. Resultaterne baseres på 24 kvalitative interviews med personer, som lever i parforhold, hvor den ene har en spiseforstyrrelse.

I det følgende præsenteres et udsnit af undersøgelsens resultater.

At lukke en anden ind i sit liv
Et af de gennemgående temaer i interviewene er, at det kan være rigtig svært for en person med en spiseforstyrrelse at fortælle sin partner om lidelsen. Mange forsøger i begyndelsen af et forhold at skjule spiseforstyrrelsen for partneren, fordi de skammer sig over deres problemer. En interviewperson fortæller, at selvom det var svært for hende at lukke sin partner ind i sit liv med spiseforstyrrelsen, var det efterfølgende en befrielse, fordi hun ikke længere skulle bære problemet helt alene.

Undersøgelsen viser samlet set, at selvom det altså kan være grænseoverskridende at involvere sin partner, så bidrager det positivt til de berørtes liv at dele deres problemer med en partner. Dette underbygger international forskning på området, som viser, at partnere fremhæves som en positiv faktor i bedringsprocessen, da de er med til at yde en afgørende støtte og omsorg[3].

En anden grund til, at det er vigtigt at inddrage partneren i spiseforstyrrelsen, er tillid. Interviewpersoner i undersøgelsen har en idealiseret forestilling om et parforhold, hvor tillid har en central rolle. I den sammenhæng kan spiseforstyrrelsen være en stor udfordring, da den typisk er skyld i, at der opstår hemmeligheder i parforholdet og tilliden bliver derved sat på prøve. Det er derfor væsentlig at personen med spiseforstyrrelsen lukker sin partner ind i sit liv, og at parret etablerer et godt samarbejde i kampen mod spiseforstyrrelsen.  

Udfordringer i hverdagen
Et andet tema, som går igen i interviewene, er de små hverdagsudfordringer, som spiseforstyrrelsen kan forårsage. Begge parter omtaler maden som en kilde til konflikt i parforholdet, og dette forbindes med en stor angst og særlig bevågenhed. Partneren får ofte ansvaret for at købe ind og tilberede måltider, imens personen med spiseforstyrrelsen stadig har et behov for at bevare kontrollen over maden i hjemmet. Disse hverdagssituationer vedrørende maden kan resultere i stress og usikkerhed for parret.

Det er ikke kun i hjemmet, at spiseforstyrrelsen kan føles som en begrænsning, men også ift. sociale arrangementer, fordi personer med spiseforstyrrelser ofte ikke føler sig godt tilpas i sociale sammenhænge eller ikke har overskuddet til at deltage. Partneren til en person med spiseforstyrrelse oplever derfor spiseforstyrrelsen som et kontrollerende og begrænsende element ift. dem og deres hverdag, og de bruger meget tid på at undgå at gøre ting som kan trigge spiseforstyrrelsen.

Partneren har også brug for hjælp
Set ud fra de gennemgående problematikker som informanterne udtrykker, er det derfor vigtigt at have øje for partnerens rolle i behandlingsprocessen. Her viser undersøgelsen to overordnede tendenser. Nogle partnere oplever ikke, at de bliver tilstrækkeligt inddraget og informeret i behandlingen, mens andre oplever et for stort ansvar i at behandle og hjælpe.

Partnerne beskriver blandt andet, at de oplever magtesløshed, og at de føler sig dårligt klædt på til opgaven. Samtidig har de har svært ved at få hjælp fra omverdenen, som ikke har øje for, hvor hårdt det er at være partner til en, der lider af en spiseforstyrrelse. Blandt partnerne, hvoraf flere i en længere periode har været under stort pres i relation til deres partners spiseforstyrrelse, er der eksempler på depressive og stressrelaterede symptomer.

Partnerne, som deltager i denne undersøgelse, efterspørger samstemmigt bedre mulighed for selv at få støtte. Dette i form af mere viden om spiseforstyrrelser, hjælp til at passe bedre på sig selv, samt anvisninger til, hvordan de skal agere i forhold til den behandling, som deres partner går igennem.

Disse resultater bekræftes af den internationale forskning på området[1,4,5]  og vidner om, at der er stort behov for ekstra støtte til partnerne. Det er derfor vigtigt, at regionale, kommunale og frivillige tilbud har fokus på denne gruppe.

Sammen er vi stærkere
Samlet set viser ViOSS’ undersøgelse, at partneren er en positiv faktor i behandlingsprocessen af en spiseforstyrrelse, da det bliver en fælles kamp mod spiseforstyrrelsen i stedet for, at personen med lidelsen føler sig alene med den. ”Sammen er vi stærkere end den.”, fortæller en af de interviewede i undersøgelsen.   

I den sammenhæng er det vigtigt at have fokus på, at partnerens dobbeltrolle som både behandler og kæreste/ægtefælle kan være udfordrende, og sætter partneren i risiko for at udvikle depression, angst og stress. Det er derfor relevant at undersøge nærmere, hvordan partnere til personer med spiseforstyrrelser kan indgå som en ressource i behandlingen af en spiseforstyrrelse samtidig med, at der drages omsorg for partnerne.

Læs hele undersøgelsen her

Tilbage