Støttekoncert til fordel for LMS

Anna David og Bobo Moreno er solisterne, når Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller op til velgørenhedskoncert til fordel for LMS.

19-06-2019

Anna David og Bobo Moreno er solisterne, når Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller op til velgørenhedskoncert til fordel for LMS.

Det foregår i Stærekassen ved Kongens Nytorv onsdag den 4. september kl. 19.30. 

Vores protektor, H.K.H. Prinsesse Benedikte, vil overvære koncerten. 

Bestil billet her 

Du kan her læse lidt mere om kunstnerne til koncerten: 

Anna David

Anna David fik sit store gennembrud i 2005. Anna David startede med trommerne i en alder af bare 4 år. Fra 8 år kom klaver, sang og dans til. Som musiker startede hendes karriere, da hun som 14-årig fik en mindre rolle
som tromme-pigen Betty i musicalen ”Dancer in the
Dark” i 2000.

Anna David har udgivet en række singler, EP’s og albums, og senest i 2018 udgav Anna David EP’en ”Vinden Kalder”. De fleste af hendes udgivelser har vundet platin og guld.

Desuden har Anna David fået flere priser bl.a. for sit sangtalent. Anna David har også spillet en hovedrolle i TV-serien ”Store Drømme” fra 2009.

Læs mere om Anna David her.

Bobo Moreno

Siden slutningen af 1980’erne har Bobo Moreno sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Moreno er først og fremmest kendt som sanger med stort S, og det, der har gjort Bobo Moreno verdensberømt i Danmark, er ganske enkelt evnen til at begejstre et hvilket som helst publikum med sin alsidige stemme.

Gennem årene har han arbejdet med de største navne herhjemme, fra Sanne og D:A:D, til Radioens Big Band og Birthe Kjær. Også mange TV-optrædener er det blevet til, med medvirken i en bred vifte af musik- og underholdningsshows. Man har endda både kunne høre og se ham i
et afsnit af DR’s Krøniken!

Læs mere om Bobo Moreno her.

 

Steen Nikolaj Hansen

Steen Nikolaj Hansen er dirigent, trombonist, komponist og arrangør. Steen Hansen har blandt andet tidligere spillet basun og været dirigent i DR Big Band og i Tivolis Big Band. Han er nu aktiv i sin egen kvartet.

Han dirigerer en lang række professionelle orkestre og amatørorkestre, han gennemfører workshops for både Big Band, Brass Band og Harmoniorkestre. Han har medvirket i TV-shows, musicals, opera, ballet mm.

Du kan læse mere om Steen Nikolaj Hansen her.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps

 
Den Kongelige Livgardes Musikkorps består af 36 højtuddannede, professionelle musikere.
Der er bade kvinder og mænd i musikkorpset, og musikerne er militært ansatte
tjenestemænd og funktionærer.

Livgardens Musikkorps er Danmarks eneste professionelle harmoniorkester og består af træblæsere, messingblæsere og slagtøj.

Musikkorpset leverer musik til Kongehuset: Musik ved vagtskifter på Majestætens
residens, taffelmusik på slottene, musik ved statsbesøg og modtagelser. Musikkorpset
er populært sagt Kongehusets husorkester.

Musikkorpset leverer også musik til Forsvaret i forbindelse med parader, højtideligheder
og andet ceremoniel, ligesom det fungerer som PR-organ for Forsvaret. Derudover
har Musikkorpset en landsdækkende, offentlig koncertvirksomhed og har flere gange
varet i udlandet for at profilere Danmark i officielle sammenhænge.

Siden 2014 har musikkorpset haft Stærekassen ved Kongens Nytorv som fast øve- og
koncertsal og afholder her en række offentlige koncerter hvert år. Det er også i Stærkekassen, at velgørenhedskoncerten vil finde sted.

I over 360 år har Livgardens Musikkorps varet en kulturbærende faktor i danmarkshistorien
som en del af det Københavnske gadebillede.

Musikkorpset arbejder således under Den Kongelige Livgardes valgsprog – Pro Rege
et Grege – for Konge og Folk.

Læs mere om Den Kongelige Livgardes Musikkorps her.

Tilbage