Sundheds-minister vil sætte tidligere ind mod selvskade

22-08-2017

National handleplan for selvskade er ikke på tapetet. Vi skal se bredt på mistrivsel, mener Ellen Trane Nørby

– Vi skal være langt, langt bedre til at sætte ind tidligere, og lige nu er der folk i ministeret der arbejder på, hvordan vi skal skrue hjælpen sammen.

Sådan lyder det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), efter at TV2 ØSTJYLLAND for nylig kunne berette, at små børn også er begyndt at skade sig selv. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade er således blevet kontaktet af flere børn på 10 år eller derunder i løbet af sommeren.

De voksne skal klædes på
Fra politisk side er der afsat knapt 40 millioner til at udvikle såkaldt ‘tværgående forløbsprogrammer’ fra 2017 til 2020. Her er selvskadende adfærd en del af alle programmerne, oplyser ministeren.  

– Det største problem er, at der ikke bliver sat ind i tide. Det handler blandt andet om at klæde forældre, lærere og pædagoger på til den her opgave. For mange af de her børn og unge opstår selvskade i forbindelse med mistrivsel og mobning, siger Ellen Trane Nørby. 

Læs hele artiklen her fra TV2ostjylland.dk

Tilbage