LMS mener: Sundhedsreformen efterlader flere spørgsmål end svar

For unge og voksne, der er berørt af selvskade eller spiseforstyrrelser, er der ingen konkrete tiltag eller forbedringer at se i sundhedsreformen.

06-02-2019

Særligt på det psykiatriske område kan der være både økonomiske og menneskelige gevinster i at se nærmere på forebyggende initiativer, som tidlig opsporing og tidlig indsats. Ser man alene på spiseforstyrrelser er antallet af diagnosticerede fordoblet for børn og unge under 18 år siden 2006, mens mere end hver femte unge fortæller om at have skadet sig selv. Her er brug for massive investeringer i forebyggende tiltag, i kommunale indsatser og styrket forskning i, hvad der virker.

Vi har tidligere foreslået en national handlingsplan for at forebygge og mindske selvskade, men også for at få styrket behandlingstilbuddene. Lad det være nu den kommer!

I tiden før og efter en behandling eller en indlæggelse af en ung med psykiske vanskeligheder er presset på hele familien massivt og her bør støtte til familien opprioriteres.

Under selve indsatsen eller behandlingen bør tiden bruges konstruktivt til at sikre at både netværk og kommune har en klar handlingsplan ved udskrivning. Og efterfølgende skal der være et sikkerhedsnet under hele familien.

Skal det lykkes, er der brug for mere viden hos fagpersoner.

Alt for mange fagpersoner er usikre på og efterspørger, hvad de skal gøre når de møder en der skader sig selv. Eller når en gravid har tegn på en spiseforstyrrelse.

Nærhedsfonden afsætter i 2019 6 mia. kr. til at styrke sundhedsvæsnet – vi foreslår at den får konkrete mål at stræbe efter, så de 6 mia. kr. bruges til at styrke indsatsen for alle i mistrivsel, forebygge indlæggelser og sikre en styrket indsats efter behandling i psykiatrien.

Psykiske problemer forsvinder ikke af at blive negligeret. Vores forventning er, at de 6 mia. kr. også bruges på langsigtede prioriteringer, der kan forbedre unges trivsel til gavn for de kommende generationer.

 

 

 

Tilbage