Digital selvskade
I dag er der stort fokus på børn og unges digitale trivsel og sikkerhed. Der er indført mange tiltag for at forebygge og bekæmpe mobning på nettet, men den digitale selvskade, hvor unge bevidst udsætter sig selv for mobning eller dokumenterer fysisk selvskade online, er der fortsat mindre fokus på.
Digital selvskade optræder ofte på sociale medier, hvor især medierne Instagram, Snapchat og Facebook anvendes. Der findes ingen studier, som på systematisk vis belyser digital selvskade og forekomsten i Danmark. I Center for Digital Pædagogik oplever man dog i stigende grad, at unges selvskadende adfærd nu også praktiseres digitalt. Der findes tre former for digital selvskade.
1. Digital selvmobning, også kaldet auto-trolling
Når unge mobber sig selv online, foregår det typisk ved, at de opretter falske profiler på sociale medier, som de i det skjulte bruger til at dele ondskabsfulde og nedgørende kommentarer om sig selv. Indholdet omhandler ofte deres udseende eller fysiske form. Udefra ligner det, at de unge på deres private profiler bliver udsat for mobning og sårende angreb fra andre, men i virkeligheden er der tale om anonym selvmobning. Deres virkelige identiteter bliver således skjult under dække af en falsk konto, som både ses at foregive nogen de kender, en ven eller en fremmed.
I 2013 skabte det overskrifter i Storbritannien, da en 14-årig pige begik selvmord efter langvarig mobning på det sociale medie Ask.fm. I politiets efterforskning viste det sig, at de ondskabsfulde kommentarer kom fra falske profiler, som pigen brugte til at mobbe sig selv.
2. Self-baiting, hvor unge bruger sig selv som lokkemad
Der er tale om ”self-baiting”, når unge bevidst forsøger at få andre til at kritisere, nedgøre og skrive ondskabsfulde ting om deres person eller udseende på nettet. De unge forsøger at påkalde sig negative kommentarer ved at bruge sig selv som ”lokkemad”, fx ved at dele billeder af sig selv og opfordre andre til at kritisere det under hashtags som #RoastMe.
Det kan også foregå ved, at den unge fra sin egen profil opsøger konflikter med henblik på at blive nedgjort af andre brugere. På den måde får den unge bevidst andre til at mobbe sig.
3. Digitalisering af fysisk selvskade
Digitalisering af fysisk selvskade er kendetegnet ved, at en person skader sig selv for derefter at uploade billeder eller video af selvskaden på sociale medier.
I februar 2020 vakte DR-dokumentaren ”Døde pigers dagbog” stor opsigt. Den gav et sjældent indblik i det lukkede Priv-netværk på Instagram, hvor brugerne deler voldsomme billeder af selvskade med hinanden. De søger et fællesskab med ligesindede, hvor de kan finde støtte, forståelse og dele det, der er svært. Samtidig kan de dog påvirke hinanden negativt, bl.a. ved at dele grafisk materiale, der kan forstærke trangen til selvskade og inspirere til nye selvskademetoder.
Tal om digital selvskade
Udbredelsen af digital selvskade er kun undersøgt i få udenlandske studier. Forekomsten varierer mellem 6-9 % i de undersøgte populationer af unge, hvor lidt flere drenge end piger rapporterer, at de har erfaring med digital selvskade. Eksempelvis svarer ca. 6 % af respondenterne i en nyere amerikansk undersøgelse, at de har prøvet digital selvskade. Heraf har cirka halvdelen kun gjort det en enkelt gang, mens 13 % svarer, at de har gjort det adskillige gange. Lidt flere drenge (7,1 %) end piger (5,3 %) tilkendegiver, at de har prøvet digital selvskade.
Forekomsten af digital selvskade blandt danske unge er ikke belyst. Man ved dog, at alene Priv-netværket, hvor billeder og videoer af fysisk selvskade deles, har omkring 1.000 danske brugere. Center for Digital Pædagogik har lavet en uformel undersøgelse blandt 180 brugere på deres ungdomsrådgivning Cyperhus.dk, hvoraf 17,8 % angiver, at de (eller nogen de kender), har skrevet til sig selv fra en falsk profil. 25 % har delt et billede af sig selv og bedt andre om at kritisere det. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men peger på, at digital selvskade er et fænomen, der bør udforskes nærmere.
Motiver for digital selvskade
Unge udøver typisk digital selvskade for at fremkalde reaktioner fra jævnaldrende eller voksne. I et amerikansk studie rapporterer de unge blandt andet, at de bruger digital selvskade til at få andre til at bekymre sig om dem og få opmærksomhed fra kammerater eller voksne. Det ses også, at de søger efter en reaktion, hvilket blandt andet gøres ved at teste relationer eller andres syn på dem. Disse motiver er særligt udbredte blandt pigerne. Omvendt bruger flere drenge end piger digital selvskade til at lave sjov eller få afløb for vrede og starte konflikter. En anden undersøgelse viser, at digital selvskade hos mange bunder i et stort selvhad og lavt selvværd, mens andre bruger digital selvskade til at opnå popularitet og virke ”cool”.
Udenlandske studier viser, at digital selvskade er mere udbredt blandt unge, der befinder sig i en sårbar og udsat position. Der er fx tale om unge, der oftere har været udsat for mobning i skolen eller på nettet, har erfaring med fysisk selvskade offline, udviser tegn på psykisk mistrivsel og risikoadfærd i forhold til fx alkohol, stoffer og kriminalitet. Digital selvskade kan således være et tegn på alvorlig mistrivsel.
Ligheder og forskelle mellem fysisk og digital selvskade
Fysisk selvskade betragtes som en mestringsstrategi, der bruges til at håndtere svære følelser og lindre psykisk smerte ved at påføre en fysisk smerte. Det kan du blandt andet læse mere om i bøger af Adler og Adler, Favazza og Møhl. Også digital selvskade kan være en strategi til at få det bedre. En undersøgelse viser, at mange af de unge oplever, at de opnår det ønskede udbytte og har det bedre, efter de har udøvet digital selvskade.
Der er dog også væsentlige forskelle. Personer med fysisk selvskade forsøger oftest at holde selvskaden skjult. Det er en udbredt myte, at fysisk selvskade bruges til at opnå opmærksomhed fra andre. Modsat er et af motiverne bag digital selvskade netop at opnå opmærksomhed fra både voksne og kammerater samt at få andre til at bekymre sig om dem. Digital selvskade indhold gøres bevidst synligt for et "publikum", og kan derfor betragtes som et betydeligt råb om hjælp fra en ung i mistrivsel.