Mit navn er Bettina Arnbak Jacobsen. Jeg er blevet valgt som medarbejderrepræsentant i bestyrelsen af mine kolleger. Jeg blev anbefalet at stille op og efter en kort tænkepause, valgte jeg at byde ind på posten og stille min arbejdskraft som bestyrelsesmedlem til rådighed. For jeg vil gerne være med til at præge LMS fremadrettet.

Jeg er på syvende år afdelingskoordinator i Næstved og Odense, og der går ikke en arbejdsdag, uden vi har gjort en forskel. Jeg ser hele tiden, hvordan vi støtter, råder og giver mod til vores brugere. Derfor brænder jeg for LMS.

Jeg nyder også arbejdet med de frivillige ildsjæle, der i den grad er hjertet i LMS. Uden dem – ingen LMS. De kan i mine øjne ikke skattes nok. Jeg har selv været frivillig i Røde Kors samt i vores lokale kirke, så jeg kender den helt specielle rare følelse, det er at byde ind som frivillig.

Privat bor jeg ved Sorø sammen med min mand, og vi har to voksne sønner.

Bettina er valgt som medarbejderrepræsentant frem til april 2020.