Vi arbejder med en meget stor gruppe mennesker, som hver især har en historie at fortælle. Ofte en historie hvor sygdommen i lange perioder kan fylde rigtig meget ikke bare for en selv, men for hele familien. Jeg er så heldig, at jeg kan få lov til at hjælpe disse fantastiske mennesker i mit arbejde - hver dag!

Hos LMS har vi en kommunikationsafdeling, som består af mennesker med flere forskellige kompetencer. Vi udgiver medlemsblad, udvikler og vedligeholder hjemmesider, holder foredrag, håndterer vores sociale medier, taler med sponsorer, private som virksomheder – og nå ja, så har vi også lidt IT arbejde, som klares fra vores afdeling. Det gør, at man sjældent har to ens dage – og det er noget jeg trives fantastisk med! 

Jeg har en baggrund fra Børnehjertefonden, Hjerteforeningen og Red Barnet, hvor jeg har arbejdet med fundraising og marketing. Den erfaring tager jeg med mig hver dag i mit arbejde, hvor jeg, sammen med mine 3 fantastiske ansatte i Kommunikationsafdelingen, kæmper for at udbrede kendskabet til LMS og samle penge ind til vores videre arbejde. 

Privat bruger jeg en del tid med at spille tennis eller arbejde frivilligt i den lokale tennisklub – altså når jeg ikke er sammen med mine fantastiske børn ! 

Hvis du gerne vil i kontakt med mig, så har du nogle muligheder her: 

E-mail: hc@lmsos.dk
Tlf.: 29443301
Og hvis du gerne vil vise, at du er typen der læser hele vejen igennem, så kan du jo sende et håndskrevet brev til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade – LMS, Att.: Henrik K. Christensen, Dronningens Tværgade 46, 1302 København K.