Mere end hver tiende, der får en spiseforstyrrelse, er mand. Mange tror fejlagtigt, at spiseforstyrrelser kun rammer kvinder. Men mænd kan også blive ramt.

Benny er i dag 48 år og har uden at være klar over det levet med en spiseforstyrrelse i omkring 25 år. Lavt selvværd, en skolegang med mange knubs og hans forældres svære skilsmisse som barn har været med til at udløse spiseforstyrrelsen. Det er svært at sige præcist, hvornår det startede, men mad blev i stadig højere grad udvejen, når følelserne var svære.

Spiseforstyrrelsen viser sit grimme ansigt, når Benny er stresset, bekymret eller ked af det ”Jeg har ofte været med til at bringe mig selv i stressede situationer, bl.a. ved at forsøge at overpræstere, fordi jeg har brug for ros og anerkendelse. Men der er også mange situationer, som kan ”trigge” det, der kan kaldes en vane-overspisning. Fristelser til og fra arbejde med offentlig transport, indkøb på vej hjem fra arbejde, kedsomhed og ensomme hotelovernatninger med arbejdet i udlandet. Overspisningerne er blevet mit fristed, selvom jeg skammer mig over at tabe kontrollen og overgive mig til maden. Jeg anser mig selv for at være rimelig intelligent og har simpelthen ikke kunne fatte, at jeg ikke bare kunne tage mig sammen.”

LMSNYT blev vendepunktet
Da jeg spørger Benny, hvordan han opdagede, at han havde en spiseforstyrrelse, svarer han: ”Helt tilfældigt, faktisk. Ved at læse en overskrift på forsiden af et LMSNYT-blad i venteværelset hos min læge. Det blev vendepunktet for mig, fordi det gav mig håb. Få dage efter var jeg til et foredrag om BED hos LMS, og der skete to meget forskellige ting. For det første blev jeg så glad, fordi der var nogen, som vidste, hvad det handlede om. For det andet fik jeg en panikfølelse af, om jeg mon kunne gøre brug af den viden og komme i et behandlingsforløb.”

Det var svært at forklare andre
Benny vidste godt, at han havde et problem, men han vidste bare ikke, at der var andre, der havde det ligesom ham, og at det faktisk har et navn, nemlig BED/tvangsoverspisning.

Det var ikke svært for Benny at erkende, at han lider af BED, men det er meget svært at fortælle andre om det. Benny har gemt bladet, så når han skal forklare andre, hvad tvangsoverspisning er, giver han dem bladet og beder dem om at læse artiklen ”Tvangsoverspisning – er det en spiseforstyrrelse?”. ”Artiklen sætter de ord på min spiseforstyrrelse, som jeg selv har svært ved,” forklarer Benny.

Vært ved større forsamlinger
Benny har i mange år haft svært ved at være i større forsamlinger, også selvom han kender personerne godt. Det er for anstrengende at opretholde en facade, som lader andre vide, at han har det super godt, har styr på tingene og kan klare det hele, når han i virkeligheden føler sig stor og anderledes og har en tendens til at ‘smutte’ tidligt, hvis han kan slippe af sted med det.

Fordommene er værst hos Benny selv
Benny har ikke mødt fordomme blandt sine nærmeste, det er egentlig hans egne fordomme, som har hæmmet ham mest. Han er bange for at blive misforstået, bange for at blive opfattet som uintelligent og en, der ’bare’ skal tage sig sammen.

Benny har det bedre. Han er dog langt fra rask og har fået en del psykologhjælp, men følger nu LMS’ gruppebehandlingsforløb for BED/tvangsoverspisning.

Bennys råd til andre i samme situation er klart: ”Ræk ud og bed om hjælp, det er for hårdt at skulle deale med det alene. Du er ikke alene om at have det, som du har det. Vi er mange, og vi er o.k. Søg hjælp.”