Ungdomsliv uden spiseforstyrrelse
I dag sker det alt for ofte, at unge med begyndende tegn på en spiseforstyrrelse får at vide, at ”de ikke er syge nok” til at få hjælp. I stedet sendes de hjem, hvor de og deres nærmeste selv skal kæmpe mod spiseforstyrrelsen. Her risikerer de at blive så syge, at de skal have psykiatrisk behandling - og så kan det tage årevis, før spiseforstyrrelsen slipper sit greb i dem.
Jo tidligere, der bliver sat ind over for en spiseforstyrrelse og den mistrivsel, der ligger bag, jo større er chancerne for, at spiseforstyrrelsen ikke bider sig rigtig fast og bliver til en langvarig lidelse.
Derfor skal alle børn og unge, der går til deres læge eller kontakter kommunen med tidlige tegn på en spiseforstyrrelse, tilbydes hjælp.
Manifest for ungdomsliv uden spiseforstyrrelser
Sæt dit navn på vores manifest, og vær med til at slå fast, at alle, der er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, skal have hjælp:
- Flere tidlige tegn på spiseforstyrrelser skal stoppes, så færre skal behandles i psykiatrien.
- Forældre og andre nære pårørende skal inddrages og have hjælp til at støtte deres børn, når spiseforstyrrelsen rammer.
- Fagpersoner med ansvar for børn og unges trivsel som fx lærere, sundhedsplejersker og klubmedarbejdere skal uddannes i at spotte tidlige tegn på spiseforstyrrelser.
- Skoler, klubber og fritidsaktiviteter skal aktivt arbejde for at give børn og unge sunde kropsidealer og en forståelse for, at alle kroppe er forskellige.
- Reklamer og billeder i det offentlige rum, der bruger billeder med manipulerede kroppe, skal tydeligt deklareres.
Med manifestet opfordrer vi til, at der etableres et ensartet og let tilgængeligt tidligt tilbud i alle kommuner for dem, som er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. De og deres nærmeste skal have hjælp til at håndtere de negative tanker om mad, krop og vægt – og den mistrivsel, der ligger bag.
"Spis mere rugbrød"
En frustreret far ringer ind til os og taler med vores rådgivning. Han ved ikke, hvad han skal gøre - eller hvor han skal henvende sig. Han har været til lægen med sin datter, der har en begyndende spiseforstyrrelse. Lægen sendte dem hjem igen med beskeden: "Hun skal bare spise mere rugbrød."
Tidlig indsats kan sikre ungdomsliv uden spiseforstyrrelser
Vi får mange henvendelser - ofte fra børn og unge, der går med en følelse af, at de har en begyndende spiseforstyrrelse. Faktisk er hver fjerde pige og hver ottende dreng i 9. klasse i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.
For dem fylder tanker om mad, krop og træning mere og mere. De får typisk dårlig samvittighed, når de spiser slik, begynder at have tanker om at kaste op for at komme af med det, de har spist, synes, det er ubehageligt at spise sammen med andre, og føler, at ønsket om at tabe sig er ved at tage overhånd. Tankerne kredser mere og mere omkring mad, krop og vægt – faktisk tænker 2 ud af 3 piger i 9. klasse over deres vægt nogle gange, ofte eller hele tiden.
De har selv lagt mærke til, at tankerne om mad, krop og vægt er begyndt at fylde for meget - og deres forældre er også ofte bekymrede. Nogle har været hos lægen og er blevet sendt hjem med beskeden om, at det ikke er psykiatrien, de har brug for. Problemet er, at lægerne ofte ikke har andre steder at sende dem hen, hvis det ikke er psykiatrisk behandling, de har brug for.
Risiko for spiseforstyrrelsen får alvorligt fat
Nu er der stor risiko for, at spiseforstyrrelsen for alvor får fat. Spiseforstyrrelsens logik er nemlig, at når man ikke er syg nok til at komme i behandling, så må man blot arbejde endnu hårdere for at blive mere syg. Spise mindre, forbrænde mere. Nogle oplever derfor at blive hurtigt alvorligt syge med store vægttab efter en afvisning hos kommunen, lægen eller psykiatrien.
Ingen, der henvender sig med bekymring om en begyndende spiseforstyrrelse til lægen, sundhedsplejersken, PPR eller andre i kommunen, skal sendes hjem med beskeden om, at de ikke er syge nok til at få hjælp. I stedet skal de og deres forældre og andre tætte pårørende straks have hjælp til at håndtere den tidlige spiseforstyrrelse og den mistrivsel, der ligger bag. Når en spiseforstyrrelse først har fået ordentlig fat, er det langt sværere at blive rask igen.
75.000 lider i dag af en spiseforstyrrelse. Med tidlige indsatser og fokus på bedre trivsel blandt børn og unge skal det tal bringes ned!
Personlige fortællinger
Anne Dorte, mor til Puk: "Fra Anne Dorte første gang tog sin 11-årige datter med til lægen gik der mere end et halvt år, før de fik hjælp - men reelt mere end to år før de fik den rigtige hjælp."
Saras historie: "Sara er sikker på, at hun kunne være blevet hjulpet bedre, hurtigere og billigere igennem sin anoreksi, hvis sundhedsvæsenet havde lyttet, da hun bad om hjælp."