Jeg får igen tanker om min spiseforstyrrelse

Når man har haft en spiseforstyrrelse, er det normalt, at man fra tid til anden begynder at få spiseforstyrrede tanker igen. Men hvad skal man være opmærksom på, og hvad skal man gøre? 

Hvilke signaler skal du holde øje med for at spotte, om spiseforstyrrelsen er ved at liste sig ind på dig igen? Hvilken viden kan du tage i brug, når du har tanker om og måske trang til over- eller underspisning, tvangspræget træning, slankemidler, opkastning osv.? Hvem kan du søge støtte hos, når du mærker opbygning af stress?

Brug mekanisk spisning

Mange oplever, at den struktur, et almindeligt forhold til mad giver i hverdagen, er støttende og sikrer, at overspisninger ikke bliver udløst af sult. Mekanisk spisning betyder her at spise morgenmad indenfor en time, efter du er stået op, og resten af dagen at spise mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og evt. aften) samt frokost og aftensmad med tre timers interval.

Mekanisk spisning forebygger, at du skal diskutere med spiseforstyrrelsen, hvad og hvornår du skal spise. Formålet er at genetablere et helt almindeligt forhold til mad.

Brug kostdagbog – hold øje med ønsker om vægttab

Spiseforstyrrelser trives bedst i skjul. Når du bruger kostdagbog, bliver sammenhængen mellem dit forhold til mad og træning tydelig, når det sættes overfor følelser, tanker og relationer. På den ene side i bogen skriver du tidspunkter for dine måltider og deres indhold samt eventuelt træningsomfang, mens du på den anden side i bogen beskriver dine tanker, følelser og relationer.

Tal med en eller flere, du holder af, og bed dem lytte

Mange beskriver, hvordan det at blive lyttet til, uden at den anden skal løse éns problemer,
kan føles aflastende og mindske den ensomhed, som de oplever. Retten til at stille spørgsmål og til ikke at svare er ofte en gensidig hjælp. Hvem kan du tale med?

Betragt spiseforstyrrelsen som en meddeler – hvad drejer det sig om?

Man kan betragte spiseforstyrrelsen som en sms, en rød lampe eller en meddelelse om forhold i éns liv, som måske trænger til mere opmærksomhed – og måske handling. Hvad mon spiseforstyrrelsen prøver at fortælle dig?

Vær nysgerrig på spiseforstyrrelsens funktion i dit liv

Da spiseforstyrrelsen dukkede op i dit liv, blev den måske 'ansat' som den bedste løsning på et problem, du havde. Løsningen går med tiden hen og bliver endnu et problem. Prøv at undersøge, hvordan spiseforstyrrelsen stadig giver mening, og hvad der vedligeholder den i dit liv.

Undersøg på hvilke andre områder i dit liv, du evt. oplever dig presset

Ofte dukker ønsker om vægttab og selvkritik op i forbindelse med stress på andre områder i livet. Spiseforstyrrelsen kan også tilbyde dig et sted at flytte fokus hen, når andre opgaver/besværligheder i livet synes for uoverskuelige. Hvad mod der sker i dit liv lige nu?

Se på, om spiseforstyrrelsen fx får dig til at trække dig socialt eller træne mere

Spiseforstyrrelser kan udfordre sociale arrangementer, som omfatter spisning, og ’råde’ dig til at melde afbud, så du fx ikke risikerer, at nogen kommenterer din vægt og udseende. På samme måde kan øget træning, der eventuelt er præget af tvang, være en måde at opnå en (midlertidig) oplevelse af kontrol. Mon det er noget, du kan genkende?

Hvordan kan du skabe et frirum uden hjælp af spiseforstyrrelsen?

Mange beskriver spiseforstyrrelsen som en måde at skaffe sig en pause eller et åndehul. Det vil derfor udfordre spiseforstyrrelsen, når du finder nye strategier til at imødekomme dette behov. Hvad kunne et andet frirum være for dig?

Hvilke handlinger har tidligere hjulpet, når du har været stresset?

En handleplan eller et idékatalog kan være en hjælp at have klar, når spiseforstyrrelsen bliver dominerende. Hvilke erfaringer fra tidligere kan du trække på nu?

Vær tålmodig og venlig overfor dig selv

En mere kærlig, rummelig og medfølende holdning til dig selv er den bedste medicin mod en spiseforstyrrelse. Prøv at tænke over, hvordan du kan vise dig selv mere kærlighed - fx at tegne, høre musik, gå tur eller andet.