Årsager og symptomer

Årsagen til, at nogle mennesker udvikler spiseforstyrrelser kendes ikke med sikkerhed, men der er enighed om, at spiseforstyrrelser er såkaldte multifaktorielle tilstande. Således spiller mange årsagsfaktorer sammen, hvor såvel psykologiske, sociale, kulturelle, genetiske og biologiske forhold påvirker udviklingen og vedligeholdelsen af spiseforstyrrelser(1,2). En gennemgående opfattelse af spiseforstyrrelsers årsag kan beskrives via Diatese-stress modellen (se nedenfor), hvor prædisponerende faktorer af såvel sociokulturel, familiemæssig og individuel karakter kan føre til udviklingen af spiseforstyrrelser under særligt belastende forhold. Denne udvikling opretholdes via forskellige vedligeholdende faktorer. Der skelnes således typisk mellem prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, jf. figur 1(1,3).

Figur til spiseforstyrelser_årsager

 

Prædisponerende faktorer

Af prædisponerende faktorer skelnes mellem sociokulturelle, familiemæssige og individuelle forhold.

Sociokulturelle forhold

Trods uenighed omkring incidens af spiseforstyrrelser, synes den dominerende opfattelse at være, at der er sket en stigning inden for de sidste 50 år, specielt i vestlige, industrialiserede lande(4). En række forfattere relaterer denne udvikling til den moderne vestlige kulturs skønhedsideal, kropskultur og individualisering(5,6). Man ved at det foreskrevne skønhedsideal for kvinder er blevet markant slankere op igennem 1900-tallet, hvilket ikke blot kommer til udtryk som et æstetisk ideal, men ligeledes som symbol på selvkontrol og karakterstyrke. Tesen er at moderne medier, sundhedsindustri og -politik, skaber en kultur karakteriseret af et overdrevet fokus på krop og udseende, som blandt usikre og identitetssøgende unge, kan være medvirkende til at nedbryde den enkeltes selvbillede samt forstærke en allerede eksisterende usikkerhed(1). I en sådan situation kan spiseforstyrrelsen tilbyde sig selv som en sikker og hurtig vej til kulturelt defineret succes via en slank krop(7).

Familiemæssige forhold

Der findes evidens for øget forekomst af psykiske lidelser i familier til personer med spiseforstyrrelser, herunder depression, alkohol- og stofmisbrug, omsorgssvigt, overgreb samt højere forventninger fra forældrenes side og mindre grad af forældrekontakt (1). Endvidere øger hyppige slankekure i familien, spiseforstyrrelser blandt øvrig familie og kritiske kommentarer fra familien om udseende og vægt risikoen for udvikling af spiseforstyrrelser (3). Spiseforstyrrelser i dag forekommer i alle sociale lag og etniske grupper (6). På trods heraf findes der evidens for, at social baggrund spiller en rolle, idet anoreksi synes mere udbredt hos personer med høj socioøkonomisk status, mens bulimi synes jævnt fordelt i befolkningen (4).

Individuelle forhold

Køn, alder, psykologiske, genetiske og biologiske forhold er individuelle faktorer, som synes betydningsfulde for udviklingen af spiseforstyrrelser. Hvad angår køn og alder ved man, at den primære risikogruppe er unge kvinder mellem 14 og 25 år. Psykologiske forhold som kan disponere for udviklingen af spiseforstyrrelser er bl.a. lavt selvværd, negativt selvbillede, perfektionisme, følelser af ineffektivitet og få nære venner (3).

Trods væsentlige metodologiske problematikker og modsatrettede konklusioner (1), argumenterer flere forfattere for en signifikant genetisk komponent ved spiseforstyrrelser. Fx har tvillinge- og familiestudier fundet evidens for sammenhængen mellem genetik og spiseforstyrrelser, ligesom man har fundet korrelationer mellem udviklingen af spiseforstyrrelser og præmatur fødsel, fødselsskader og tidlig pubertet, dog uden at påvise en direkte årsagssammenhæng (8,2).

Udløsende faktorer

Udløsende faktorer er bl.a. situationer forbundet med stort følelsesmæssigt pres, præstationskrav eller usikkerhed samt store livsomvæltninger som fx skilsmisse, flytning, skoleskift, sygdom mm. (3). Ungdomsperioden synes at udgøre en særlig risikofyldt periode. Specielt blandt unge piger kendetegnes puberteten ved en forøgelse af kroppens fedtmængde, hvilket sætter den eksisterende selvopfattelse på prøve. Derudover kendetegnes perioden ved nye og større intellektuelle og sociale krav, hvilket ligeledes kan være udløsende faktorer for udviklingen af en spiseforstyrrelse (1).

Vedligeholdende faktorer

Såvel fysiologiske som psykologiske forhold samt omgivelsernes reaktion, kan være faktorer, som vedligeholder en spiseforstyrrelse. Fysiologisk sker der bl.a. en ændring i sult- og mæthedsfornemmelsen, som medfører kognitive påvirkninger, der kan hindre helbredelse. Psykologisk kan spiseforstyrrelsen medføre større selvtilfredshed, ligesom manglende alternative løsningsmodeller til den dysfunktionelle mestringsstrategi, som spiseforstyrrelsen udgør, kan virke vedligeholdende (3). Endelig kan et miljø, som værdsætter bestemte holdninger til krop, vægt og udseende samt ros fra omgivelserne fungere som vedligeholdende faktorer (7).


(1) Lunn, Susanne (2010a): ”Teorier om årsager til spiseforstyrrelser”. I: Lunn, Susanne, Kristian Rokkedal & Bent Rosenbaum (red.): Frås og faste – Spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel betydning. København. Dansk Psykologisk Forlag. S. 45ff
(2) Striegel-Moore, Ruth H. & Fary M. Cachelin (2001): “Etiology of Eating Disorders in Women”. The Counseling Psychologist, 29, Nr. 5. S. 647
(3) Sundhedsstyrelsen (2005): Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. København: Sundhedsstyrelsen. S. 31ff
(4) Grilo, Carlos M. (2010): Eating and Weight Disorders. New York. Psychology Press. S. 37
(5) Nagel, K. L. & Karen H. Jones (1992): “Sociological factors in the development of eating disorders”. Adolescence, 27, Nr. 105
(6) Skårderud, Finn (2000): Stærk/Svag – En håndbog om spiseforstyrrelser. København: Hans Reitzels Forlag. S. 77
(7) Borden, Ali, David Epston & Richard Maisel (2009): Anoreksi og Bulimi – Inspiration til modstand. Århus. Dansk Psykologisk Forlag. S. 46
(8) Cnattingius, Sven, Christina M. Hultman, Margareta Dahl & Pär Sparén (1999): “Very Preterm Birth, Birth Trauma, and the Risk of Anorexia Nervosa Among Girls”. Archives of General Psychiatry, 56, Nr, 7. S. 637

Symptomer

Der kan være mange forskellige symptomer på en spiseforstyrrelse og der er også stor forskel på, hvor tydelige symptomerne er for omverdenen. Vi har nedenfor forsøgt at opridse nogle af de symptomer, der typisk går igen på tværs af de forskellige spiseforstyrrelser.

Det skal dog siges, at nogle af symptomerne også kan ses ved andre lidelser eller problemer og du kan derfor ikke konkludere, om der er tale om en spiseforstyrrelse udelukkende på baggrund af et symptoms forekomst.

Får du en fornemmelse af, at der er noget galt og bemærker du et eller flere af nedenstående symptomer hos en person, du kender, er det vigtigt, at du handler og udtrykker din omsorg over for personen. Fortæl personen, at du er bekymret for, om han eller hun har et problem eller står i en situation, der er svær at klare alene.

Tilbyd din hjælp og støtte eller forsøg alternativt at få personen til at henvende sig til fx familie eller andre venner for støtte og hjælp.

Spiser alene

Personen begynder at undgå spisesituationer og/eller ønsker at spise alene, på sit værelse eller på andre tidspunkter end resten af familien.

Ekstremt fokus på mad

Personen bliver ekstremt optaget af mad. Det kan fx medføre en indgående interesse for madopskrifter, måltider, kalorieindhold og madlavning.

Ekstrem sportsudøvelse

Personen begynder at dyrke sport i et voldsomt omfang og uden at det synes at være forbundet med lyst på nogen måde. Sportsudøvelsen kan få en nærmest tvangsagtig karakter for personen.

Fysiske signaler

Blandt de mange fysiske tegn ses bl.a. forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed. Du kan læse mere om de fysiske tegn under de enkelte spiseforstyrrelser, som du finder i venstre side.

Skjuler kroppen

Personen vil som regel altid have en undskyldning for ikke at deltage i gymnastik, svømning, strandture eller andet, hvor kroppens fysiske tilstand afsløres.

Isolation

Personen synes ikke at trives i de sociale sammenhænge, hun eller han indgår i, men trækker sig derimod tilbage, undgår sociale arrangementer og isolerer sig i sin egen verden.

Dårlig koncentration og rastløshed

Personen har svært ved at samle sig om en opgave eller en aktivitet på grund af manglende koncentration og rastløshed. Han eller hun kan samtidig have svært ved at blive i en situation længere tid ad gangen og opleve søvnforstyrrelser.

Humørsvingninger

Personen virker til at opleve store og hyppige humørsvingninger, hvor humøret kan svinge fra det nærmest depressive til uforbeholden glæde.

Lavt selvværd

Personen virker til at have et meget lavt selvværd, hvilket fx kan komme til udtryk ved, at hun eller han ikke ser sig selv som vigtig eller værdifuld som menneske og ved at hun eller han konstant søger at gøre andre mennesker tilpas frem for sig selv.

Tilbage

Vil du støtte LMS i arbejdet med at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade, så kan du gøre det fra 2 kr. om dagen.

Opret dig som fast støtte fra 2 kr. om dagen her.