ADHD

ADHD står for Attention Deficit Hyperacitivity Disorder og er en opmærksomhedsforstyrrelse, som menes primært at opstå pga. af en funktionsfejl i hjernen. Tidligere brugte man i Danmark diagnosen DAMP (Deficits in Attention, Motor control and Perception), men i dag bliver den internationale ADHD-diagnose i stedet anvendt. Det anslås, at mellem 2 og 6 procent af alle skolebørn lider af ADHD, hvilket svarer til minimum én i hver folkeskoleklasse.

Der findes tre forskellige former for ADHD:

ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse

ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet

Hvordan stilles diagnosen ADHD?

Der er en række symptomer eller kendetegn, der skal være til stede, før man kan stille diagnosen ADHD. Symptomerne skal have været til stede i mindst 6 måneder og desuden i en grad, der ikke svarer til barnet eller den unges alder og udviklingstrin. Der er altså tale om symptomer, som medfører en funktionsnedsættelse i hverdagen. Denne funktionsnedsættelse skal yderligere være til stede i mindst to sammenhænge – fx skole, hjemme eller arbejde.

Eksempler på symptomer i opmærksomhed kan være problemer med at fastholde opmærksomheden, uopmærksomhed overfor detaljer, undgåelse af opgaver, der kræver vedholdende opmærksomhed, problemer med at følge instruktioner, pligter eller opgaver til ende (selvom opgaven er forstået), glemsomhed, let at distrahere eller tendens til at miste eller forlægge ting.

Eksempler på symptomer i hyperaktivitet kan være problemer med at sidde stille længere tid ad gangen, også selvom det er påkrævet/forventet, problemer med at holde krop, hænder og fødder i ro og en tendens til at vride og sno sig rundt på stolen, en påfaldende energi, overdrevent snakkende og problemer med at lege og engagere sig i aktiviteter på en hensigtsmæssig måde.

Eksempler på symptomer i impulsivitet kan være problemer med at vente på, at det bliver hans eller hendes tur, at han eller hun ofte buser ud med svar, førend spørgsmålet er blevet stillet færdigt eller ofte afbryder andre eller overskrider deres grænser ved fx at trænge sig på.

For at diagnosen ADHD stilles er det desuden påkrævet, at funktionsnedsættelsen er tydelig og klar, socialt, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssigt. Samtidig skal det udelukkes, at symptomerne ikke skyldes en anden psykisk lidelse som fx skizofreni. Man diagnosticerer ADHD gennem en tværfaglig undersøgelse, hvor bl.a. opmærksomhedsevner testes og der fx kan indhentes oplysninger fra skole eller anden institution.

ADHD og spiseforstyrrelser

Der eksisterer ikke tal på, hvor ofte mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse samtidig også lider af ADHD, men sammenfaldet møder vi ofte i LMS’ rådgivning og støttegrupper.
Forskningen peger også på, at der er en sammenhæng mellem spiseforstyrrelser og ADHD. Det er der hovedsageligt to forklaringer på.

Impulsivitet: Der er elementer ved både ADHD og spiseforstyrrelser, som er impulsstyret. Personer med ADHD er kendetegnet ved, at de er mere impulsive end andre. Overspisning og opkastning er, hændelser ved en spiseforstyrrelse, som ofte er en impulsiv handling. Man taler derfor om en forbindelse mellem de to sygdomme. Samtidig viser undersøgelser, at personer med spiseforstyrrelse og ADHD er mere impuls styret end personer med enten en spiseforstyrrelse eller ADHD.

Forstyrrelser i hjernen: Fælles for personer med spiseforstyrrelser og ADHD er, at de har en form for ubalance i hjernen, som gør det svært for dem at styre følelser som glæde og opleve belønning. Samtidig viser det sig, at niveauet af dopamin, hjernens belønningsstof, ofte er i ubalance ved personer med spiseforstyrrelser og ADHD.

Der findes stærk evidens for, at de impulsive symptomer ved ADHD er associeret med overspisning og bulimi. Samtidig er børn med ADHD i risiko for, at udvikle en spiseforstyrrelse, mens unge og ældre er i risiko for både, at få uhensigtsmæssige spisemønstre eller udvikle en spiseforstyrrelse.

Ofte vil ADHD’en være opstået før spiseforstyrrelsen, idet man oftest diagnosticerer ADHD allerede i barndommen.

Det er vigtigt, at der bliver rettet opmærksomhed mod begge lidelser i et behandlingsforløb. Kombinationen af ADHD og en spiseforstyrrelse stiller større krav til behandlingen og vil komplicere behandlingsforløbet. Udredning af en eventuel opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD er derfor afgørende for, at kunne tilpasse behandlingen til den enkelte person og dermed styrke sandsynligheden for et godt behandlingsresultat.

ADHD kan resultere i mange vanskeligheder i hverdagen og ofte vil mennesker, der lider af ADHD derfor også have oplevet mange nederlag og eventuelt have været udsat for mobning. Dette kan medføre en svækket selvtillid og måske også en svækket tillid til andre mennesker, hvilket er vigtigt at tage fat i, når spiseforstyrrelsen skal behandles.

Kilde:
Levin & Rawana. (2016). Attention-deficit/hyperactivity disorder and eating disorders across the lifespan: A systematic review of the literature. Clinical Psychology Review, 50

Kaisari et al. (2017). Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) and disordered eatingbehaviour: A systematic review and a framework for future research. Clinical Psychology Review, 53

Svedlund et al. (2017). Symptoms of Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) among adult eating disorder patients. BMC Psychiatry

 

Tilbage