Undersøgelser om effekten af behandling af selvskade baseres primært på psykiatriske patienter, som foruden selvskade har andre psykiske lidelser. Grunden hertil er formentlig, at selvskade ikke er en selvstændig diagnose, og at man derfor ikke kan modtage behandling herfor i offentligt regi.

I den eksisterende litteratur undersøges behandling af selvskade primært blandt personer, som enten lider af borderline personlighedsforstyrrelse, depression eller som har forsøgt selvmord. Det kan derfor være vanskeligt at konkludere direkte på behandlingseffekten af selvskade alene.

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest undersøgte metoder til behandling af adfærdslidelser, og flere typer af kognitiv adfærdsterapi er undersøgt til behandling af personer med selvskade. Særligt Dialektisk Adfærdsterapi har vist positiv effekt.

Dialektisk Adfærdsterapi (DAT)

DAT er oprindeligt udviklet til behandling af personer med borderline personlighedsforstyrrelse, men er i dag den mest udbredte behandlingstilgang til forskellige adfærdslidelser. DAT bygger på kognitive principper, hvor traditionelle løsningsorienterede strategier kombineres med acceptstrategier udviklet fra mindfulness.

Behandlingen går ud på at stoppe den uhensigtsmæssige adfærd som fx selvskade, inden der fokuseres på bagvedliggende årsager hertil. Udgangspunktet er, at personen ikke evner at håndtere svære og følelsesmæssigt belastende situationer. Det er derfor afgørende at træne forskellige typer af færdigheder, der gør personen i stand til at tackle vanskelige situationer, uden at få tanker om og lyst til at skade sig selv. Det handler om at erstatte selvskaden med nye færdigheder.

Effekten af DAT til personer med selvskade er dokumenteret af flere studier og er i særdeleshed velunderbygget blandt personer, som ligeledes lider af borderline personlighedsforstyrrelse [1]. De fleste undersøgelser viser signifikant reduktion i selvskadende adfærd, men den langsigtede effekt er endnu uklar.

Emotion Regulation Group Therapy (ERGT)

ERGT er en nyere behandlingstilgang målrettet patienter med borderline personlighedsforstyrrelse og selvskade. Behandlingen er en såkaldt add-on, som skal supplere psykoterapeutisk behandling ved direkte at målrette den selvskadende adfærd og dets underliggende mekanismer. Behandlingen består af 14 gruppesessioner, som handler om selvskadens funktion og udtryk samt impulskontrol, og kombineres med gruppeøvelser og hjemmearbejde, der både består af øvelser samt registrering af følelser og selvskadende impulser. Behandlingen er kortvarig og intens og sætter fokus på affektregulering.

Der findes foreløbige positive resultater af effekten af ERGT til personer med selvskade, men det er for tidligt at drage entydige konklusioner [2]. I Sverige har man siden 2013 haft stort fokus på selvskade og har blandt andet testet effekten af ERGT blandt 96 personer med selvskade. Projektet har påvist positive resultater [3].


[1] Washburn, J.J., Richardt, S.L., Styer, D.M., Gebhardt, M., Juzwin, K.R., Yourek, A., Aldridge, D., 2012. Psychotherapeutic approaches to non-suicidal self-injury in adolescents. Child Adolesc. Psychiatry Ment. Health 6, 14.
[2] Møhl, Bo, 2015. Selvskade - psykologi og behandling. Hans Reitzels Forlag.
[3] http://www.svenskabupforeningen.se/bibliotek/kongresser/presentationer
/2015_Linkoping/2B%20Hanna%20Sahlin.pdf

Psykodynamisk terapi

Psykodynamisk terapi lægger vægt på ubevidste, indre konflikter med rødder i barndommen og på de relationer, patienten har til sine nære omsorgspersoner. Den mest anerkendte og veldokumenterede psykodynamiske terapiform i forbindelse med behandlingen af personer med psykiske lidelser er mentaliseringsbaseret terapi.

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT)

I MBT fokuseres på regulering af grundlæggende følelser som vrede, frygt, glæde, accept, afsky osv. Ifølge MBT kan manglende regulering heraf være årsag til plagsomme symptomer og psykiske lidelser. Personer med selvskade kan eksempelvis opleve ubehersket vrede, angst og tristhed, som kan være styret af ukontrollerede impulser, eller være plaget af de fysiske reaktioner på følelserne som fx smerter, hjertebanken og muskelspændinger.

Der er påvist effekt af MBT til behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse, samt til behandling af selvskade samtidig med andre adfærdslidelser [1].


[1] Rossouw, T.I., Fonagy, P., 2012. Mentalization-based treatment for self-harm in adolescents: a randomized controlled trial. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry 51, 1304–1313.e3.

Tilbage

Vil du hjælpe personer, som skader sig selv? 

Så støt LMS – fra 2 kr. om dagen.