Bulimi

Mere

Mennesker, der lider af bulimi, er bange for at tage på og veksler ofte mellem slanke- og fastekure, overspisningsepisoder og udrensning. Det anslås, at cirka 30.000 mennesker i Danmark lider af bulimi.

Kendetegnene ved bulimi er overspisningsepisoderne og den udrensning, der finder sted efterfølgende pga. frygten for at tage på. Udrensningen kan fx være at kaste maden op igen, at dyrke overdreven motion eller at tage afføringsmidler.

Mennesker, der lider af bulimi, har et lavt selvværd og er ofte skamfulde og flove over både overspisningsepisoderne og udrensningerne, som skjules for omverdenen. Overspisningen giver dem ofte en umiddelbar lettelse, men bagefter følger skam og selvbebrejdelse over at miste kontrollen.

Først når udrensningen har fundet sted vil hun eller han opleve en form for ro og følelsesløshed og både overspisningsepisoderne samt udrensningen kan ses som en måde at undertrykke og kontrollere svære følelser og tanker på. Som regel er mennesker som lider af bulimi normalvægtige, hvilket gør lidelsen lettere at skjule for omverdenen end fx anoreksi eller overspisning.

For dig som vil vide mere om bulimi

Mennesker, der lider af bulimi, er ekstremt optaget af vægt og udseende og ønsker ofte at tabe sig. De lider under et lavt selvværd og vil som regel altid være på en eller anden form for slankekur eller diæt, men modsat mennesker med anoreksi oplever de episoder, hvor de mister kontrollen over maden og overspiser store mængder af mad.

Overspisningsepisoderne foregår ofte i det skjulte, da mennesker med bulimi skammer sig over den manglende kontrol, de har over madindtaget. Episoderne efterfølges af forskellige former for udrensning for at undgå at overspisningen medfører en vægtstigning. Mennesker med bulimi er oftest normalvægtige og derfor er lidelsen også sværere for omverdenen at opdage.

De fysiske og sociale tegn på bulimi

Som nævnt ovenfor kan man ikke umiddelbart se, om et menneske lider af bulimi, da langt de fleste vil være normalvægtige. Der er dog andre fysiske og sociale tegn, der kan give os en fornemmelse af, om et menneske måske lider af bulimi. Mennesker ramt af bulimi vil ofte isolere sig socialt, være mere irritable end normalt og meget selvbebrejdende.

De vil som regel undgå sociale sammenhænge, hvor måltider indgår og ofte vil de efter et eventuelt måltid gå på toilettet. Opkastning er en af de mest anvendte udrensningsmetoder og sår i mundvigene, på knoerne og hænderne samt tandskader kan være tegn på regelmæssige opkastninger.

Svært ved at rumme sig selv

Mennesker, der lider af bulimi, har ofte svært ved at rumme og acceptere sig selv og deres følelser. Overspisningen og den efterfølgende udrensning kan afspejle dette i overført betydning: På den ene side siges der ja til maden og følelserne, men ligesom der ikke er plads til maden er der heller ikke plads til oplevelser og følelser indeni – de er for svære og fylder for meget - og udrensningen bliver en måde at håndtere dette på.

Svært at sige ja og nej

Det at spise og kaste op, at tage imod noget for derefter at afvise det vidner om, at det at sige ja og nej og dermed sætte grænser overfor omverdenen ofte er et grundlæggende problem for mennesker, der lider af bulimi. De har ofte en følelse af, at de ikke har ret til at sige nej eller kan være bange for de konsekvenser, et nej kan medføre.

Måske har hun eller han altid sagt ja for at behage og blive accepteret, eller fordi et nej ikke er blevet respekteret. Udrensningen kan derfor blive en måde at sige nej på og give en følelse af sikkerhed i en verden, der ellers opleves som grænseløs og usikker.

Den manglende grænsesætning og ønsket om at behage andre medfører, at det ofte er svært for mennesker, der lider af bulimi, at mærke deres egne behov og handle i overensstemmelse hermed. Det at bulimien holdes hemmelig og ikke kan ses på kroppen kan være et udtryk for, at han eller hun også generelt gør sig selv og sine behov usynlige.

Udrensning af de dårlige sider

Mennesker, der lider af bulimi har et meget lavt selvværd og episoderne med overpisning opleves ofte som et nederlag, som yderligere bekræfter dem i deres negative selvopfattelse. Opkastningerne kan i overført betydning opleves som en måde at rense sig selv på for de sider af personligheden, der opleves som dårlige, urene, ulækre, farlige eller forkerte – ligesom maden opleves som ulækker og forkert.

Flov over sygdommen

Mennesker med bulimi føler sig ofte meget flove og skyldige over opkastningerne og overspisningerne, og skjuler derfor bulimien så længe som muligt for omverdenen. Skammen og skylden bunder ofte i følelsen af ikke at være god nok og ikke slå til.

De dybereliggende årsager til disse følelser kan fx være tidligere seksuelle overgreb eller andre former for omsorgssvigt eller kan hænge sammen med, at hun eller han for tidligt i livet har skullet tage ansvar for både sig selv og andre.

Intimitet og seksualitet

Mennesker, der lider af bulimi, har ofte svært ved at håndtere den nærhed og intimitet, der er forbundet med at have en partner. Det store fokus på maden overskygger behov og lyster og ofte har hun eller han et fremmedgjort forhold til sin krop, hvilket gør det svært overhovedet at fornemme kroppens signaler eller lade kroppen ”få lov til” at mærke et andet menneskes nærhed og kærtegn. At give sig hen til en kæreste eller ægtefælle vil føles som et tab af kontrol og måske medføre, at hun eller han mærker de følelser, der normalt undertrykkes af bulimien.

Det er forskelligt, hvordan seksualiteten håndteres af mennesker, der lider af bulimi, men det ses ofte, at de bevæger sig ud i ekstremerne, hvor de enten vælger intimiteten og seksuallivet helt fra for at beskytte dem selv, eller omvendt kaster sig ud i en form for selvdestruktiv og tilfældig sex, hvor alle følelser lukkes ude.

Komorbiditet*

Undersøgelser viser, at mennesker ramt af bulimiofte også lider af andre psykiske sygdomme, herunder især depression, personlighedsforstyrrelser og angst.


* Forekomsten af en eller flere sygdomme foruden den primære sygdom.

Sundhedsstyrelsens beskrivelse af bulimi

Bulimia nervosa

Bulimi betyder oksehunger og bulimia nervosa (BN) nervøs overspisning. Karakteristisk for patienterne er episoder med tvangsmæssig overspisning og efterfølgende vægtregulerende adfærd samtidig med en forstyrret kropsopfattelse. Sygdommen starter typisk i 16-20 årsalderen, men kan ses fra 12 årsalderen og efter 20 år. Sygdommen har ofte varet i 8-10 år, før patienten kommer i behandling. Da patienterne oftest er normalvægtige, opdages sygdommen sent af omgivelserne og oftest alene på grund af følgevirkningerne.

Typisk adfærd

Restriktive spisevaner går som regel forud for udvikling af BN. Patienterne forsøger at tabe sig ved at faste eller begrænse deres kalorieindtag, men kan ikke gennemføre det. I stedet udløser sultfølelsen kontroltab og kaotisk overspisning efterfulgt af vægtkompenserende adfærd. De hyppigste former for vægtregulerende adfærd er opkastninger, misbrug af laksantia, diuretika eller slankemidler, faste og overdreven motion.

Psykiske symptomer

Patienterne er skamfulde over ikke at have kontrol over spisningen. De isolerer sig og deltager kun sjældent eller nødtvungent i måltider sammen med andre. Den sociale isolation skyldes også, at de sammenligner sig med andre og føler sig mindreværdige og ulækre. De føler, at andre er pænere, dygtigere og tyndere, og at de selv spiller fallit ved ikke at kunne kontrollere spisningen og tabe sig. Tankerne kredser om mad og vægt, og patienten bruger megen tid på ritualer, der kan få karakter af tvangsprægede handlinger for at få kontrol og fremtræde perfekt. Overspisning bruges som et beroligende middel i et forsøg på at få kontrol over indre tomhed eller kaotiske følelser.

Legemlige symptomer

Overspisningen og de efterfølgende opkastninger giver anledning til smerter i spiserør og mave.

Desuden ses hyppigt hypokaliæmi og alkalose. I sjældne tilfælde kan dette med føre nyresvigt, ødemer og epileptiske kramper. Der er rapporteret ganske få tilfælde med dødelig udgang på grund af elektrolytforstyrrelser eller sprængning af mavesækken. Opkastninger medfører desuden syreskader på tændernes emalje og hævede (evt. betændte) spytkirtler. Ved tvangsmæssig motion ses evt. overbelastningsskader på bevægeapparatet. De hyppigste langvarige følger af BN er svære tandskader. Desuden kan der være langvarig påvirkning af og smerter fra mavetarmkanalen trods helbredelse for spiseforstyrrelsen.

Forløb og prognose

Der findes kun få efterundersøgelser af patienter med BN. Helbredelsesprocenten skønnes at være 50-60% (12). På baggrund af den ofte lange sygdomsvarighed på diagnosetidspunktet, formodes lidelsen i mange tilfælde at være kronisk.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling (2005)

Diagnosekriterier bulimi

De to dominerende diagnosesystemer – WHO’s International Classification of Diseases (ICD) og den amerikanske psykiatrisammenslutnings Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) opererer med diagnosen som vi i daglig tale kalder bulimi. Disse systemer bliver med jævne mellemrum revideret og for hver gang de bliver revideret får de tildelt et nummer.

I dag opereres med ICD-10 og DSM-5. ICD-10 blev senest revideret i 1992, mens DSM-5 blev revideret i 2013. I 2018 udkommer ICD-11, som forventes at læne sig op ad DSM-5, og der vil sandsynligvis vil være tilføjelser og korrektioner inden for spiseforstyrrelsesområdet.

Bulimia nervosa jf. ICD-10

  1. Der forekommer vedvarende optagethed af spisning og en uimodståelig trang til mad. Patienten bukker under for episoder med overspisning, hvor store mængder mad konsumeres inden for en kort tidsperiode.
  2. Patienten forsøger at modvirke madens fedende effekt ved en eller flere af følgende metoder: selvinduceret opkastning, misbrug af afføringsmidler, fasteperioder, anvendelse af appetithæmmende midler, stofskiftehormon eller diuretika[1]. Når bulimi opstår hos diabetespatienter, vælger de ofte at ignorere deres insulinbehandling.
  3. Psykopatologien består i en morbid frygt for fedme, og patienten pålægger sig selv en skarpt defineret vægttærskel langt under den præmorbide vægt. Der ses ofte en historie med en tidligere episode med AN, hvor intervallet mellem de to forstyrrelser kan variere fra måneder til år. Denne tidligere episode kan have været klart tilstede eller kan have antaget en mere skjult form med moderat vægttab og/eller en forbigående fase med amenorré[2].

Ifølge forskningskriterierne for bulimi i ICD-10 skal der være tale om overspisningsanfald mere end 2 gange ugentligt i tre måneder.

Bulimi (bulimia nervosa) jf. DSM-5

  1. Gentagende episoder med overspisning. En overspisningsepisode karakteriseres ved begge af de følgende: A. Spisning, indenfor en tidsafgrænset periode (fx indenfor to timer), af en mængde mad, der helt klart er større end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder.          B. En følelse af kontroltab over spisningen under episoden (fx en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere hvad og hvor meget man spiser).
  2. Gentagende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd for at forhindre vægtøgning såsom selvforskyldt opkastning, misbrug af afføringsmidler, vanddrivende midler eller anden medicin, faste eller overdreven motion.
  3. Overspisning og uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd forekommer begge, i gennemsnit, mindst én gang om ugen i tre måneder.
  4. Kropsvægt eller figur har overdreven indflydelse på selvopfattelsen.
  5. Forstyrrelsen forekommer ikke udelukkende under episoder af anorexia nervosa

 

Angiv hvis:

Delvis remission: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for bulimia nervosa har visse, men ikke alle, af kriterierne været opfyldt i en vedvarende tidsperiode.

Fuld remission: Efter tidligere at have opfyldt alle kriterier for bulimia nervosa, har ingen af kriterierne været opfyldt i en vedvarende tidsperiode.

Angiv nuværende sværhedsgrad:
Sværhedsgradens minimumsniveau er baseret på frekvensen af uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd (se nedenstående). Sværhedsgraden kan øges for at afspejle andre symptomer og graden af funktionsnedsættelse.
Mild: Et gennemsnit på 1-3 episoder af kompensatorisk adfærd pr uge.
Moderat: Et gennemsnit på 4-7 episoder af kompensatorisk adfærd pr uge.
Alvorlig: Et gennemsnit på 8-13 episoder af kompensatorisk adfærd pr uge.
Ekstrem: Et gennemsnit på 14 eller flere episoder af kompensatorisk adfærd pr uge.


[1] Vanddrivende medicin
[2] Manglende menstruation

Tilbage

Vil du hjælpe folk, som lider af bulimi, så opret dig som fast støtte hos LMS. Det gør at vi kan hjælpe mange flere, både de ramte og deres pårørende.

Opret dig her.

Annemette Voss led af Bulimi i sine ungdomsår. Hun er for længst kommet videre, men fortæller gribende om sin egen historie. 

Læs Annemette Voss’ historie her.