Diabetes

Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker er øget udover det normale. Man skelner oveordnet imellem to typer af diabetes, nemlig type 1 og 2, som nedenfor er kort beskrevet. Der er omkring 240.000 mennesker i Danmark, der lider af diabetes – heraf lider 80-90% af type 2 diabetes. Derudover skønnes det, at mellem 100.000 og 200.000 mennesker lider af type 2 diabetes uden at vide det.

Type 1 Diabetes

Kaldes også for ungdomsdiabetes eller insulin-krævende diabetes og kan opstå hos både børn, unge og voksne. Kroppens celler har brug for insulin for bl.a. at kunne optage sukker fra blodbanen, men hos mennesker med type 1 diabetes ødelægges de insulinproducerende celler. Når cellerne ikke producerer insulin kan kroppen ikke optage sukkeret og derfor vil blodsukkeret stige. Når blodsukkeret når et vist niveau vil det skabe komplikationer og give sukker i urinen. Type 1 diabetes kan hverken forebygges eller helbredes og lider man af sygdommen kræver det daglig tilførsel af insulin gennem indsprøjtninger samt stor opmærksomhed på blodsukkerniveauet.

Type 2 Diabetes

Kaldes af nogle også for aldersdiabetes eller gammelmandssukkersyge. Type 2 diabetes rammer oftest overvægtige voksne. Ved type 2 diabetes er kroppens insulinproduktion utilstrækkelig og samtidig er cellerne i kroppen ikke følsomme nok overfor den eksisterende insulin, hvilket medfører et for højt blodsukker. Type 2 diabetes er i modsætning til type 1 diabetes ikke nødvendigvis insulinkrævende og kan ofte kontrolleres ved hjælp af motion, kost og eventuelt tabletter. Derudover kan man forebygge type 2 diabetes ved at dyrke regelmæssig motion og undgå overvægt.

Hvad sker der, hvis sygdommen ikke kontrolleres?

Når blodsukkeret bliver for højt vil sukkeret blive udskilt i urinen. Symptomerne på for højt blodsukker er bl.a. tørst, hyppig vandladning, træthed, infektioner, nedsat appetit og vægttab. På længere sigt kan diabetes, der ikke er kontrolleret, medføre en række følgesygdomme som fx åreforkalkning, øjensygdom med synstab, nervebetændelse, koldbrand i tæer og fødder og nyresygdom. Med en god diabeteskontrol, hvor blodsukkeret holdes så stabilt og normalt som muligt kan risikoen for at udvikle disse alvorlige følgesygdomme nedsættes markant eller helt forhindres.

Kontrol er en vigtig del af hverdagen for en diabetiker

Uanset om man lider af type 1 eller type 2 diabetes er kontrollen med blodsukkerniveauet en vigtig del af diabetikerens hverdag. Lider man af diabetes er det vigtigt at man er i stand til at måle sit blodsukker og varetage eventuel insulinbehandling samt at man altid har sukker på sig i tilfælde af, at blodsukkeret skulle falde for meget. Derudover er kostplaner og motion vigtige elementer i at holde blodsukkeret stabilt og her betyder både kostens kvalitet og antallet af daglige måltider meget. Samtidig er løbende kontrol hos minimum egen læge, øjenlæge, fodterapeut og diætist også nødvendigt.

Diabetes og spiseforstyrrelser

Der ses grundlæggende to måder, hvorpå diabetes og spiseforstyrrelser optræder sammenhængende. Ved type 1 diabetes vil spiseforstyrrelsen ofte opstå som sekundær lidelse, mens type 2 diabetes oftest ses som en følgesygdom ved tvangsoverspisning. Generelt har diabetikere cirka 10 procents risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse på et eller andet tidspunkt i livet, mens 15 procent af de 12-19-årige piger med diabetes udviser risikoadfærd, hvilket vil sige, at de har et så anstrengt forhold til mad, at det let kan udvikle sig til en decideret spiseforstyrrelse. For de 12-19-årige piger uden diabetes er dette tal kun 8 procent[1].

Især unge piger med type 1 diabetes synes i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse. Selvom enkelte udvikler tvangsoverspisning er det primært bulimi og dernæst anoreksi, der ses komorbidt med type 1 diabetes. På grund af deres sygdom kræves det, at pigerne er enormt kontrollerede med, hvad de spiser og hvad de vejer og hvor meget motion de dyrker.

Jo højere deres vægt er, jo dårligere fungerer insulinindsprøjtningerne og kombineret med nutidens kulturelle ideal om at være tynd kan dette blive for meget og resultere i en spiseforstyrrelse. Udover de klassiske symptomer på spiseforstyrrelser vil disse piger ofte bruge insulinen til at regulere deres vægt ved at indtage mindre insulin end beregnet. Dette er imidlertid en farlig måde at regulere vægten på, idet det bl.a. kan medføre syreforgiftning og øger risikoen for de tidligere nævnte følgesygdomme ved diabetes. Kombinationen af type 1 diabetes og bulimi har i flere sammenhænge fået betegnelsen ”diabulimi”.

I forhold til type 2 diabetes og tvangsoverspisning er dette et område, der endnu ikke eksisterer særlig meget viden indenfor. Tvangsoverspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse blandt mennesker, der lider af type 2 diabetes, men ofte vil spiseforstyrrelsen have eksisteret forud for diagnosticeringen af type 2 diabetes og sandsynligvis have været medvirkende til udviklingen af denne og ikke omvendt.

Uanset hvilken type diabetes der er tale om er det vigtigt, at der i behandlingen tages højde for både spiseforstyrrelse og diabetes. Kombinationen af diabetes og spiseforstyrrelser stiller en række specielle krav til behandlingen, idet diabetespatienter er nødt til at fokusere på deres kost, motion og vægt, men samtidig på en sådan måde, at det ikke udvikler sig til en spiseforstyrrelse og det er derfor nødvendigt med behandlere med ekspertise inden for begge felter eller alternativt en tværfaglig indsats.


[1] Diabetes og spiseforstyrrelser, Vibeke Uldall Wilhelmsen, Diabetesforeningen, august 2010

Tilbage