I Danmark har vi endnu kun begrænset viden om digital selvskade, og udbredelsen af fænomenet blandt danske unge er ikke belyst. I Center for Digital Pædagogik oplever man dog i stigende grad, at danske unges selvskadende adfærd nu også praktiseres i denne nye, digitale version.

Digital selvskade er en version af selvskade, hvor digitale kanaler, typisk de sociale medier, bruges til at sende eller dele hadefuldt indhold omkring sig selv. Patchin & Hinduja (2017) definerer fænomenet således: ”Anonymous online posting, sending, or otherwise sharing of hurtful content about oneself” (Patchin & Hinduja, 2017. S. 762).  Digital selvskade kaldes også digital selvmobning eller self-cyberbullying (Patchin & Hinduja, 2017). De to begreber dækker over samme fænomen og i litteraturen på området differentieres ikke mellem digital selvskade og digital selvmobning.

Digital selvskade foregår eksempelvis ved, at et ungt menneske opretter en falsk profil på et socialt medie, som bruges til at kommunikere grimt og hadefuldt indhold om sig selv i et offentligt forum på internettet. Det kan også foregå ved, at den unge fra sin egen profil på fx Facebook opsøger konflikter med intentionen om at blive nedgjort af andre brugere. På den måde mobber den unge sig selv eller får andre til at mobbe sig (Patchin & Hinduja, 2017; Englander, 2012).

Udbredelse af digital selvskade

I Danmark har vi endnu kun begrænset viden om digital selvskade, og udbredelsen af fænomenet blandt danske unge er ikke belyst. I Center for Digital Pædagogik i Aarhus oplever man dog i stigende grad, at danske unges selvskadende adfærd nu også praktiseres i denne nye, digitale version (Center for Digital Pædagogik, u.å.).

I en nyere amerikansk undersøgelse svarer ca. 6 % af respondenterne, at de har prøvet digital selvskade (Patchin & Hinduja, 2017). Heraf har ca. halvdelen kun gjort det en enkelt gang, mens 13 % svarer, at de har gjort det adskillige gange. Lidt flere drenge end piger rapporterer, at de har prøvet digital selvskade (7,1 % overfor 5,3 %).

Undersøgelsen viser endvidere, at personer, som er blevet mobbet i skolen eller online, er signifikant mere tilbøjelig til at udføre digital selvskade. Derudover er digital selvskade mere udbredt blandt personer, som har udført fysisk selvskade (Patchin & Hinduja, 2017).

Motiver for digital selvskade

Der ligger forskellige motiver til grund for de unges digitale selvskade. I et amerikansk studie, som undersøger årsagerne bag digital selvskade, rapporterer de unge blandt andet, at de bruger digital selvskade til at få opmærksomhed fra kammerater eller voksne samt til at få andre til at bekymre sig om dem (Englander, 2012). En anden undersøgelse viser, at mange udøver digital selvskade, fordi de har et stort selvhad og lavt selvværd, mens andre bruger digital selvskade til at opnå popularitet og virke ”cool” (Patchin & Hinduja, 2017). Piger svarer oftere end drenge, at de udøver digital selvskade for at få andre til at bekymre sig om dem samt for at få opmærksomhed fra voksne. Drenge gør det i højere grad, fordi de er vrede og ønsker at komme ud med deres aggressioner (Englander, 2012).

Fysisk selvskade og digital selvskade – hvad er forskellen?

Fysisk selvskade benævnes normalt blot ’selvskade’, men for at undgå forvirring kalder vi det her ’fysisk selvskade’.

Der er flere ligheder mellem digital selvskade og fysisk selvskade. Fysisk selvskade betragtes i litteraturen som en mestringsstrategi, som den selvskadende bruger til at håndtere svære følelser og psykisk smerte (Adler & Adler, 2011; Favazza, 1987, Møhl, 2015). Digital selvskade kan, ligesom fysisk selvskade, betragtes som en mestringsstrategi til at få det bedre. En undersøgelse viser, at de unge selv mener, at den digitale selvskade hjælper dem til at opnå det, de ønskede, og mange synes, at de har det bedre efter, de har udøvet digital selvskade (Englander, 2012). 

Alligevel er der dog forskel på de to fænomener. Den fysiske selvskade udøves typisk for at lindre en psykisk smerte ved at påføre en fysisk smerte, og er således et middel til at skabe indre ro. Personer, som udøver fysisk selvskade, skjuler oftest selvskaden for andre. I langt de fleste tilfælde bruges fysisk selvskade altså ikke til at opnå opmærksomhed fra andre (Møhl, 2015). Modsat er et af motiverne bag digital selvskade netop at opnå opmærksomhed fra både voksne og kammerater samt at få andre til at bekymre sig om dem (Englander, 2012). Der findes dog endnu kun meget begrænset viden om motiver bag digital selvskade. ViOSS anbefaler derfor, at der foretages yderligere undersøgelser på området, som kan bidrage med en større forståelse for motiverne bag de unges udøvelse af digital selvskade. Samtidig kan en sådan undersøgelse tydeligøre forskelle og ligheder mellem digital selvskade og fysisk selvskade.


Adler, P. A., & Adler, P. (2011). The tender cut: inside the hidden world of self-injury. New York: New York University Press.

Center for Digital Pædagogik (u.å.): Hvad er digital selvskade? Kilde: www.cfdp.dk/hvad-er-digital-selvskade/. (Set: 24/5-2018)

Englander, E. (2012). Digital self-harm: Frequency, type, motivations, and outcomes. Massachusetts Aggresion Reduction Center, Bridgewater State University. (508)531-1784. Online på: https://webhost.bridgew.edu/marc/DIGITAL%20SELF%20HARM%20report.pdf

Favazza, A. R. (1987). Bodies under siege: self-mutilation in Culture and Psychiatry. United States of America: The John Hopkins University Press.

Møhl, B. (2015). Selvskade – psykologi og behandling. Hans Reitzels Forlag.

Patchin, J. W. & Hinduja, S. (2017). Digital self-harm among adolescents. Journal of Adolescent Health. Vol 61: 761-766.

Tilbage