Selvskade defineres som en bevidst, gentagende og socialt uacceptabel adfærd, som medfører direkte fysiske skader, uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser.

Typiske eksempler på selvskade er at skære, brænde, bide eller slå sig selv. Den fysiske skade er ofte overfladisk, og hensigten er ikke at begå selvmord eller ødelægge kroppen, men at få det bedre. Selvskade fungerer altså som en mestringsstrategi, der har til formål at lindre psykiske smerter og svære tanker. Ofte vil en selvskadeepisode dog resultere i skam- og skyldfølelser, hvilket kan fremprovokere nye selvskadende handlinger. Mange personer med selvskade er selvkritiske og har et lavt selvværd. 

Selvskade er en bevidst handling

At selvskade er en bevidst handling betyder, at eksempelvis autister og mentalt retarderede, der skader sig selv, ikke indgår i definitionen. Der skelnes endvidere mellem en psykotisk og en ikke-psykotisk form for selvskade. Hvor den ikke-psykotiske selvskade er en bevidst og tilsigtet hændelse, ses den psykotiske selvskade hos personer i psykose – en mental tilstand, hvor der reageres uforudsigeligt og utilsigtet.

Selvskade er en gentagende handling

Selvskade er en gentagende handling og fungerer grundlæggende som en mestringsstrategi til at håndtere svære og følelsesmæssigt belastende situationer. Der kan udvikles en form for afhængighed af selvskaden.

Selvskade er socialt uacceptabelt

Selvskade er en kulturelt og socialt uacceptabel adfærd, dvs. i modstrid med det omkringliggende samfunds sociale og kulturelle normer. Som kontrast hertil findes forskellige typer af selvskadende handlinger, som accepteres af det omkringliggende samfund på grund af dets ritualiserede, æstetiske eller religiøse karakter. Tatoveringer og piercinger er eksempler på kulturelt accepterede former for selvskade, hvor eksempelvis ’cutting’ (når en person skærer i sig selv) anses som værende uacceptabelt af majoriteten i det omkringliggende samfund.

Selvskade er en direkte handling

Der skelnes mellem direkte- og indirekte selvskade. Den direkte selvskade kendetegnes ved at foregå inden for en kort og afgrænset tidsperiode og med en klar bevidsthed om den skade, der påføres kroppen. Som kontrast hertil kendetegnes den indirekte selvskade ved typisk at foregå over en lang periode og med et mere diffust og usikkert billede af skadevirkningerne, eksempelvis gennem rygning eller stofmisbrug.

Selvskade er ikke selvmordsforsøg

I litteraturen bliver selvmord og selvskade typisk adskilt ud fra intention, hyppighed og metode [1].

Et selvmord er en bevidst handling, hvor intentionen er at gøre en ende på livet. Personen, der begår selvmord, er typisk under så hårdt psykisk pres eller smerte, at han eller hun ikke ser anden udvej end at tage sit eget liv.

Selvskade er ligeledes en bevidst handling, men her har personen ingen intention om at dø. Den selvskadende person ønsker at lindre en psykisk smerte ved at udøve fysisk smerte på sig selv. Selvskade er således en mestringsstrategi til at håndtere svære følelser og belastende situationer.

Selvom formålet med både et selvmord og selvskade er at stoppe en psykisk belastning, er selvskade -modsat et selvmord – således en strategi til at overleve.

Selvmord, selvmordsforsøg og selvskade kan derudover adskilles på baggrund af metode og hyppighed af adfærden. Ved et selvmord eller et selvmordsforsøg bruges ofte meget voldsomme metoder, som fx en overdosis af medicin, hængning eller udspring fra højder. Selvskade er derimod sjældent livsfarligt og den fysiske skade er ofte overfladisk. Derudover forsøges et selvmord ofte kun ganske få gange, hvorimod selvskade for de flestes vedkommende bliver en gentagende handling, som foretages ofte [1].

Fører selvskade til selvmord?

I et review har forskere undersøgt, om der findes en sammenhæng mellem selvskade og selvmord. På baggrund af resultaterne af 31 studier, som blev inkluderet ved en systematisk litteratursøgning, konkluderer forskerne, at selvskade er en risikofaktor for et senere selvmordsforsøg eller selvmord [1].  

Et studie finder, at unge med alvorlig selvskade (som fx skærer eller brænder sig selv) har helt op til 10 gange så stor risiko for et senere selvmordsforsøg eller selvmord sammenlignet med unge, der aldrig har udført nogen former for selvskade [2]. Andre studier finder at 55-85 % af de personer, der skader sig selv, har forsøgt selvmord minimum én gang [3] [4].

I litteraturen er blevet foreslået forskellige teorier til at forklare sammenhængen mellem selvskade og selvmord [3]. Én teori går på at flere af dem, der begår selvmord samt dem, der skader sig selv, samtidig også lider af en psykiatrisk lidelse. Sammenhængen mellem selvskade og selvmord kan således forklares af tilstedeværelsen af en psykiatrisk lidelse. Andre teorier går på, at de selvskadende handlinger udvikler sig over tid, i takt med at individet vænner sig til smerten. På et tidspunkt opnår individet ikke længere den samme psykiske lindring ved at skade sig selv, hvorved risikoen for selvmord øges [1].

Disse teorier er dog blevet kritiseret, da der endnu mangler kohortestudier til at underbygge deres validitet. Derfor er det endnu er usikkert, hvorfor og hvordan selvskade og selvmord er relateret [1].

 


[1] Hamza, C. A., Stewart, S. L., Willoughby, T. (2012): Examining the link between nonsuicidal self-injury and suicidal behaviour: A review of the litterature and an integrated model. Clinical Psychological Review, 32, 482-495.

[2] Tang, J., Yu, Y., Wu, Y., Du, Y., Ma, Y., Zhu, H., et al. (2011). Association between non-suicidal self-injuries and suicide attempts in Chinese adolescents and college students: A cross-sectional study. PLoS One, 6(4), e17977.

[3] Stanley, B., Gameroff, M. J., Michalsen, V., & Mann, J. J. (2001). Are suicide attempters who self-mutilate a unique population? The American Journal of Psychiatry, 158, 427–432.

[4] Hawton, K., Zahl, D. and Weatherall, R. (2003):  Suicide following deliberate self-harm: long-term follow-up of patients who presented to a general hospital. British Journal of Psychiatry, 182, 537-542.

Definitioner på selvskade

Der er ikke enighed om, hvordan man skal definere selvskade. Dette kommer blandt andet til udtryk i forskningen, hvor forskellige undersøgelser ikke får ensrettede resultater. Eksempelvis er der ikke enighed om, hvorvidt selvskade også inkluderer tanker om selvskade, selvmordstanker eller selvmordsforsøg.

Her har vi samlet nogle af de mest udbredte danske og internationale definitioner:

Bo Møhl: Selvskade psykologi og behandling

"En direkte, forsætligt selvpåført og socialt uacceptabel ødelæggelse af kropsvæv, der medfører umiddelbar fysisk skade og/eller smerte udført uden intention om selvmord" (2015:21)

Lotte Rubæk: Selvskadens psykologi

”Selvskade er en kompleks adfærd, hvor en person forsætligt beskadiger sig selv, uden bevidst suicidal intention. Selvskade er en direkte og socialt uacceptabel adfærd, der kan forekomme som en enkeltstående hændelse eller som gentagne episoder, og som kan resultere i varierede grader af vævsbeskadigelse, sygdom og endog utilsigtet død. Under en episode af selvskade er personen i en psykologisk forstyrret tilstand, men der er tale om en kvalitativt anderledes adfærd end den selvbeskadigelse, der optræder i forbindelse med generelle kognitive forringelser såsom gennemgribende udviklingsforstyrrelser og mental retardering. Ligeledes bør selvskade differentieres fra en stimulering, der finder sted i relation til seksuel masochisme eller sadisme” (2009:25).

The International Society for the Study of Self-Injury

“deliberate, self-inflicted destruction of body tissue without suicidal intent and for purposes not socially sanctioned”
(The International Society for the Study of Self-Injury)

Armando Favazza: Bodies under siege

”Self-injury is the deliberate, direct alteration or destruction of healthy body tissue without an intent to die” (1987:197)

Karen Conterio & Wendy Lader: Bodily Harm

”the deliberate mutilation of the body or a body part, not with the intent to commit suicide but as a way of managing emotions that seem too painful for words to express” (1998:16)

Diagnosekriterier selvskade

Der findes to dominerende diagnosesystemer – WHO’s International Classification of Diseases (ICD) og den amerikanske psykiatrisammenslutnings Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). I Danmark og i det meste af Europa anvendes ICD som diagnostisk manual, mens forskningen generelt tager udgangspunkt i det amerikanske DSM.

I dag opereres med ICD-10 og DSM-5. ICD-10 blev senest revideret i 1992, mens DSM-5 blev revideret i 2013. I 2018 udkommer ICD-11, som forventes at læne sig op ad DSM-5, og der vil sandsynligvis vil være tilføjelser og korrektioner inden for selvskade.

Vi vil nedenfor referere, hvordan selvskade placeres i de gældende diagnosesystemer ICD-10 og DSM-5.

ICD-10 om selvskade

Selvskade er endnu ikke anerkendt som en selvstændig diagnose i ICD-10 . Dette betyder, at der ikke eksisterer nogen entydige klassifikationskriterier i ICD-10.

På WHO’s hjemmeside om ICD-11, fremstår det endnu uklart, hvordan selvskade vil blive diagnosticeret i den reviderede udgave.

Se mere om selvskade i ICD-11 her.

DSM-5 om selvskade

Selvskade er endnu ikke anerkendt som selvstændig diagnose i DSM-5, men er medtaget som forslag til fremtidige kliniske diagnoser, der skal forskes yderligere i:

  1. I det sidste år, har personen, fem dage eller flere, foretaget intentionel selvskade på overfladen af hans eller hendes krop, på en måde der sandsynligvis forårsager blødning, blå mærker eller smerte (fx ved at skære, brænde, stikke, slå eller ved overdreven gnidning), med forventning om, at skaden kun vil føre til let eller moderat fysisk skade (dvs. ingen intention om selvmord).
    Note:
    fraværet af selvmordsintention er enten blevet oplyst af personen selv eller kan udledes fra personens gentagende adfærd som personen ved, eller har erfaret, sandsynligvis ikke har døden til følge. Personen foretager den selvskadende adfærd med en eller flere af følgende forventninger:
  1. At opnå lindring fra en negativ følelse eller kognitiv tilstand.
  2. At løse en interpersonel vanskelighed.
  3. At fremkalde en positiv følelsestilstand.

Note: Den ønskede lettelse eller reaktion er oplevet under eller kort efter selvskaden og personen kan udvise adfærdsmønstre, der tyder på en afhængighed af at gentage adfærden.

Den intentionelle selvskade er forbundet med mindst en af de følgende:

  1. Interpersonelle vanskeligheder eller negative følelser eller tanker, som depressiv sindsstemning, angst, anspændthed, vrede, generel ængstelse eller selvkritik forekommer i perioden umiddelbart før den selvskadende handling.
  2. Før handlingen foretages; en periode med optagethed af den intenderede adfærd, der er svær at kontrollere.
  3. Tanker omkring selvskade forekommer ofte, selv når de ikke efterkommes.

Adfærden er ikke socialt acceptabel (fx som piercinger, tatoveringer eller en del af et religiøst eller kulturelt ritual) og er ikke begrænset til at pille ved en sårskorpe eller at bide negle. Adfærden eller dens konsekvenser forårsager klinisk signifikant ængstelse eller forstyrrelser i interpersonelle, akademiske eller andre vigtige funktionsområder. Adfærden forekommer ikke udelukkende under psykotiske episoder, delirium, stofforgiftning eller stofafvænning. Hos personer med en neurologisk udviklingsforstyrrelse er adfærden ikke en del af et stereotypt mønster af gentagelser. Adfærden er ikke forklaret bedre af en anden psykisk lidelse eller medicinsk lidelse (fx psykotisk lidelse, autisme, intellektuelle handicap, Lasch-Nyhan syndrom, selvskadende stereotype bevægelseslidelser, trikotillomani [trække hår ud], og excoriation [kradse hud af]).

(Oversat af ViOSS, Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade fra Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, DSM-5, American Psychiatric Association)

Tilbage

For bare 2 kr. om dagen kan du støtte de personer, som skader sig selv. 

Tryk her og gør en forskel.