Mere

Selvskade er et komplekst fænomen, og man kan ikke tale om én specifik grund til at personer skader sig selv. Overordnet fungerer selvskade som en forsvarsmekanisme, som beskytter mod overvældende og truende psykiske smerter. Selvskade kan medføre midlertidig lindring fra den psykiske smerte, men vil ofte resultere i skam og skyldfølelser, hvilket igen kan fremprovokere nye selvskadende handlinger.

Traumer i barndommen

Seksuelt misbrug og andre traumatiserende forhold i barndommen ses ofte hos folk som skader sig selv. De oplevelser, personen har fra barndommen, kan medføre en følelse af selvhad, skyldfølelse og et behov for at straffe sig selv. Ved at skade sig selv kan personen opnå en følelse af kontrol over den psykiske smerte, fordi selvskaden skaber afstand til de negative følelser og skaber en midlertidig indre ro.

Mobning og social mistrivsel

Mobning og social mistrivsel er risikofaktorer i forbindelse med udviklingen af selvskade. Når børn og unge oplever mobning og social mistrivsel, har det en negativ indflydelse på deres selvværd og selvtillid, hvilket kan være en medvirkende faktor i forhold til udvikling af selvskade både i barndommen, men også senere i livet.

Negative følelser og tanker

Personer med selvskade har oftere negative følelser og tanker sammenlignet med personer, der ikke skader sig selv, ligesom de scorer højere ved måling af temperament, følelsesmæssig dysregulering, depression og angst. Personer med selvskade er ofte selvkritiske og oplever selvrettet vrede. Derudover viser flere undersøgelser, at personer, der skader sig selv, ofte har problemer med at udtrykke følelser over for andre. Det er et personlighedstræk, som hedder aleksitymi. Forskningen peger på, at nogle unge med sådanne personlighedstræk kan anvende selvskade til at regulere negative følelser og tanker. Flere undersøgelser finder eksempelvis, at den hyppigste selvrapporterede årsag til selvskade er at lindre negative følelser.

Dissociering – en forsvarsmekanisme

Dissociering er et centralt begreb for at forstå selvskade, fordi det fungerer som en forsvarsmekanisme, som beskytter personen mod overvældende psykiske og fysiske smerter. Dissociering er en psykologisk mekanisme som gør, at personen føler sig adskilt eller fremmedgjort fra sin egen krop, hvorved personen distanceres fra såvel psykisk som fysisk smerte.

Flere eksperter peger på, at selvskade både kan skabe og stoppe en dissociativ proces. Nogen oplever dissocieringen så skræmmende, at selvskaden anvendes til stoppe den dissociative proces, hvorved personen reintegreres i sin krop og føler sig levende og hel igen. Selvskade kan samtidig anvendes til at fremme en dissociativ proces, hvor personen gennem selvskaden kobler sig væk fra den psykiske smerte.

Biologiske forklaringer

Foruden ovenstående psykologiske forklaringer på selvskade, fremhæver flere forskere selvskadens bagvedliggende biologiske og psykokemiske faktorer.

En forklaring er, at selvskade kan skyldes en forstyrrelse af omsætningen af serotonin i hjernen. Serotonin er et signalstof, som har betydning for reguleringen af blandt andet impulsivitet og aggression. Der er påvist en øget risiko for aggressivitet ved nedsat serotoninniveau, og man har fundet nedsat serotoninniveau ved personer som skader sig selv, mens forøget serotoninniveau i hjernen kan mindske tilbøjeligheden til at udføre selvskadende handlinger.

En anden forklaring er den såkaldte afhængighedshypotese. Når personen skader sig selv, dæmpes det høje spændingsniveau personen oplever, samtidig med at der udløses en følelse af ro og afspænding. Dette kan hænge sammen med, at når selvskaden udføres, udløses kroppens egne morfinstoffer, de såkaldte opioider. Selvskaden virker på den måde både smertedæmpende og lystfremmende, og vil derfor ofte associeres med en behagelig oplevelse. Derfor kan selvskade skabe en form for afhængighed eller et behov for igen at skade sig selv.

Årsager til selvskade

Nedenfor har vi samlet nogle af de mest udbredte risikofaktorer og udløsende årsager i forhold til selvskade:

Udløsende årsager til selvskade kan fx være:

  • Mobning
  • Seksuelle overgreb
  • Forældrenes skilsmisse
  • Sygdom eller dødsfald i familie- eller vennekredsen
  • Konflikter med myndigheder
  • Forvirring om seksuel orientering
  • Øget stressniveau

Risikofaktorer kan fx være:

  • Fysisk og psykisk omsorgssvigt
  • Seksuelt misbrug
  • Alkoholproblemer i familien
  • Fraværende forældre
  • Psykisk sygdom i familien
  • Særligt sensitive børn
  • Impulsforstyrrelser i hjernen

Tilbage

Uanset hvad årsagen er til at nogle skader sig selv, så har de brug for hjælp. 

Støt LMS med 2 kr. om dagen, og gør en forskel.