Pårørende

Selvom få studier beskæftiger sig eksplicit med pårørende til personer med spiseforstyrrelser, peger konklusionerne i de eksisterende undersøgelser i samme retning. At det er psykisk belastende og at de føler sig svigtet af sundhedssystemet.

Uanset om man er forælder, søskende, partner eller på anden måde tæt på en person med en spiseforstyrrelse, er det hårdt at være den pårørende. Det er svært og pinefuldt at se en af sine nærmeste lide af uhensigtsmæssige og skadelige spisevaner. Pårørende er derfor ofte bekymrede og bange.

At være pårørende kan skabe et virvar af følelser, fra vrede, sorg og afmagt til skyldfølelser, depression og angst. En spiseforstyrrelse rammer derfor ikke kun personen, der lider af den, men hele omgangskredsen.

Her kan du læse mere om, hvordan det er at være pårørende til en person med en spiseforstyrrelse.

Forældre

Psykiske belastninger

Det er psykisk belastende at være pårørende til en person med spiseforstyrrelse. Det tyder således på, at det er mere belastende at være pårørende til en person med spiseforstyrrelse, end det er at være pårørende til personer med psykotiske lidelser. En engelsk undersøgelse finder, at over 50 % af pårørende til personer med spiseforstyrrelser lever med symptomer på angst og 13 % oplever depression[1].

Manglende støtte

I den internationale forskning findes en udpræget tendens til at pårørende til personer med spiseforstyrrelser føler sig svigtet af sundhedssystemet. Pårørende oplever deres behov marginaliseret og oplever ikke at kunne få den hjælp, de har behov for. Der findes undersøgelser, som viser oplevelser af negative og stereotype opfattelser af patienter med spiseforstyrrelser og deres forældre fra det sundhedsprofessionelle personale. Denne manglende anerkendelse og hjælp i forhold til at håndtere livet som pårørende, kan forværre den allerede smertefulde og stressfulde situation pårørende står i[2].

Hvilke behov har pårørende?

Mange pårørende ønsker at blive involveret i behandlingen af spiseforstyrrelsen, eksempelvis gennem samarbejde med det sundhedsprofessionelle team. Herved kan pårørende opnå øget indsigt i lidelsen og behandlingen heraf. Et af de dominerende behov blandt pårørende er praktisk og emotionel støtte i forhold til at håndtere spiseforstyrrelsen. Der ses et udpræget behov for vejledning i at håndtere situationer hvor mad indgår, ligesom pårørende efterspørger hjælp i forhold til at udvikle copingstrategier.


[1] Olivia Kyriacou, Janet Treasure & Ulrike Schmidt: “Understanding How Parents Cope with Living with Someone with Anorexia Nervosa: Modelling the Factors that are Associated with Carer Distress”. I: International Journal of Eating Disorders. 2008:239
[2] Rose McMaster, Barbara Beale, Sharon Hillege and Sue Nagy: ”The parent experience of eating disorders: Interactions with health professionals. I: International Journal of Mental Health Nursing. 2004:70

Søskende

Der er generelt foretaget meget få studier om, hvordan det er at have en søskende med en spiseforstyrrelse. De få undersøgelser, som er udgivet, tegner dog et billede af, at spiseforstyrrelsen påvirker søskendes hverdag og følelser på en række fundamentale områder.

Angst og vrede

Søskende til personer med spiseforstyrrelser bekymrer sig over, hvilke konsekvenser spiseforstyrrelsen kommer til at få for deres søskende. Nogle søskende er bange for, om deres bror eller søster overlever spiseforstyrrelsen, og om vedkommende nogensinde bliver helt rask igen. Samtidig oplever søskende en følelse af vrede og afmagt over for spiseforstyrrelsen, ligesom magtesløshed i forhold til ikke at kunne hjælpe sin bror eller søster forekommer blandt søskende til personer med en spiseforstyrrelse[1].

Et stort ansvar

Nogle søskende oplever at skulle modnes hurtigt og at skulle tage større ansvar, både i familien og over for personen med spiseforstyrrelsen. Derfor kan søskende til personer med spiseforstyrrelser føle, at de mister en del af deres barndom eller ungdom til fordel for spiseforstyrrelsen. Søskende kan desuden opleve det svært at skulle balancere egne behov, forældrenes behov og sin søskendes behov, hvilket kan opleves som en loyalitetskonflikt, fordi man ikke kan tilfredsstille alles behov.

Kærlighed og frustration

I den fælles kamp mod spiseforstyrrelsen, kan denne være med til at skabe et tættere bånd mellem søskende, hvor den ene har en spiseforstyrrelse. Omvendt kan spiseforstyrrelsen skabe afstand, fordi søskende oplever frustrationer, frygt og vrede over for spiseforstyrrelsen. Derfor kan søskende til personer med spiseforstyrrelser opleve en splittelse mellem på den ene side kærlighed til personen med spiseforstyrrelse, men samtidig stor frustration over selv samme spiseforstyrrelse[2]. Nogle søskende kan også opleve en følelse af jalousi, fordi den syge søster eller bror får det meste af opmærksomheden fra forældre og bekendte[3], hvilket også kan øge frustrationen over sygdommen.

 


[1] Gina Dimitropoulos, Kristina Klopfer, Lorena Lazar & Reva Schacter (2009): “Caring for a Sibling with Anorexia Nervosa: A Qualitative Study”. I: European Eating Disorders Review, s. 357
[2] Rosawan S. Areemit, Cebra K. Katzman, Leora Pinhas & Mariam E. Kaufman (2010): “The Experience of Siblings of Adolescents With Eating Disorders”. I: Journal of Adolescent Health, s. 572
[3] Bachner-Melman, Rachel (2005): ”Siblings in the Context of Anorexia Nervosa.” I: The Israel Journal of Psychiatry and related Sciences, Vol 42, nr. 3, s. 178-184

Partnere

Partnere til personer med en spiseforstyrrelse

Der findes meget lidt viden om, hvordan det opleves at være i et parforhold, hvor den ene lider af en spiseforstyrrelse. De få undersøgelser der findes viser, at partnere til personer med spiseforstyrrelser oplever betydelig og langvarig stress[1] ligesom vrede, sorg, skam, angst, depression og skyld er hyppigt forekommende følelser blandt partnere til personer med en spiseforstyrrelse[2].

Udfordringer

Foruden bekymringer og sorg over partneres lidelse er specifikke sygdomsbestemte faktorer som fx håndtering af forstyrret spiseadfærd, social isolation, hemmeligholdelse samt oplevelser af stigmatisering særligt udfordrende for partnere[3]. Det er efterhånden et velunderbygget faktum, at det er yderst krævende at være partner til en person med en spiseforstyrrelse og at parrene kan have svært ved at få det til at fungere.

Inddragelse gavner

På trods af, at det stadig er et underbelyst emne, peger nyere forskning på, at inddragelse af partnere kan have gavnlig effekt i behandlingen af voksne med spiseforstyrrelser[4]. Man ved fra behandling af børn og unge med en spiseforstyrrelse, at familieterapi har god effekt og at effekten af inddragelse med fordel vil kunne overføres til voksne med spiseforstyrrelser og deres partnere. Eksisterende forskning viser, at partnere ofte er villige til og ivrige efter at hjælpe, men at de er bange for at forværre spiseforstyrrelsen og derfor ikke ved, hvordan de skal tage affære. [5]


[1] Treasure, J., T. Murphy, T. Szmukler, G. Todd, K. Gavan & J. Joyce (2001): “The experience of caregiving for severe mental illness: a comparison between anorexia nervosa and psychosis”. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 36, Nr. 7
[2] Bulik, Cynthia M, Donald H. Baucom & Jennifer S. Kirby (2012): “Treating Anorexia Nervosa in the Couple Context”. J Cogn Psychother, 1, Nr. 26
[3] Santonastaso, Saccon D, Favaro A (1997): "Burden and psychiatric symptoms on key relatives of patients with eating disorders: a preliminary study".[4] Fischer, Melanie S, Donald H. Baucom, Jennifer S. Kirby & Cynthia M. Bulik (2014): “Partner Distress in the Context of Adult Anorexia Nervosa: The Role of Patients’ Perceived Negative Consequences of AN and Partner Behaviors”. International Journal of Eating Disorders, 48, Nr. 1
[5] Bulik, Cynthia M, Donald H. Baucom & Jennifer S. Kirby (2012): “Treating Anorexia Nervosa in the Couple Context”. J Cogn Psychother, 1, Nr. 26

Børn

Børn af forældre med en spiseforstyrrelse

Forældres opfattelse af sig selv og deres omgivelser overtages i høj grad af barnet under opvæksten. Hvis forældrene har et problematisk forhold til deres eget selvbillede og krop, og hvis det kommer til udtryk i forhold til mad, kan det hæmme opmærksomheden og omsorgen over for barnet. På den måde kan spiseforstyrrelsen overskygge barnets ønsker og behov, og barnet kan selv udvikle usunde madvaner og et forstyrret kropsbillede, som kan resultere i en egentlig spiseforstyrrelse[1].

Konstant fokus på barnets vægt

Udover den indirekte påvirkning, hvor barnet kopierer forældrenes madvaner og forstyrrede kropsbillede, kan barnet også udsættes for et direkte pres fra en forælder med en spiseforstyrrelse. Dette kan fx ske gennem fokus på barnets vægt, madvaner osv. Undersøgelser har også vist, at forældre med spiseforstyrrelser kan udvikle angstlignende symptomer overfor barnets vægt og derfor giver barnet for lidt mad i de spæde år[2].

Personer med spiseforstyrrelser har desuden en tendens til at lide af vanskelige forhold til andre mennesker. Det kan påvirke barnet og eventuelt skade dets selvværd og sociale kompetencer, der er så vigtige for et velfungerende liv.

Herunder har ViOSS udarbejdet en kvalitativ undersøgelse, som viser, hvordan en forælders spiseforstyrrelse påvirker hele familien – og ikke mindst børnene


[1] Mark H. Thelen & Jane F. Cormier: “Desire to Be Thinner and Weight Control Among Children and Their Parents”. I: BEHAVIOR THERAPY. 1995:85
[2] Alan Stein & Helen Woolley: ”The Influence of Parental Eating Disorders on Young Children: Implications of Recent Research for Some Clinical Interventions”. I: Eating Disorders: The Journal of Treatment & Prevention. 1996:142

Tilbage

LMS støtter og rådgiver såvel de ramte, som deres pårørende. Du kan hjælpe os ved at oprette dig som fast støtte. Det giver os en større stemme overfor politikerne og samtidig ekstra midler til at drive vores rådgivning. 

Du kan oprette dig her.

Når ens børn bliver alvorlige syge så opdager man, at der er så mange ligegyldige ting i ens hverdag, som man ikke længere gider hidse sig op over.

Læs hele Dittes historie om det at være mor til en pige med en spiseforstyrrelse.