Selvskade

Selvskade har ikke som de ovennævnte lidelser en selvstændig diagnose, men betegnes indtil videre ofte som fx en risikofaktor eller et følgesymptom til en anden lidelse i diagnosesystemerne. Den selvskadende adfærd er dog alligevel medtaget her, idet den ofte ses som et selvstændigt problem hos især unge og samtidig også er et problem, der ofte ses i sammenhæng med spiseforstyrrelser.

Selvskade og spiseforstyrrelser

Selvskade og spiseforstyrrelser følges ofte ad, og forskere estimerer at så mange som 50-61 % af personer som skader sig selv har eller har haft en spiseforstyrrelse. Både spiseforstyrrelser og selvskade er måder at håndtere svære oplevelser og følelser på og kan samtidig også give en form for kontrol i en verden, der opleves som kaotisk og skræmmende.

Man kan derfor sige, at spiseforstyrrelsen og selvskaden begge er måder at håndtere nogle bagvedliggende problemer på og ofte vil det ses, at de skiftes til at dominere i personens liv; når spiseforstyrrelsen træder lidt i baggrunden vil selvskaden forstærkes og omvendt.

Det er lige som ved de øvrige former for komorbiditet naturligvis vigtigt, at både den selvskadende adfærd og spiseforstyrrelsen adresseres i et behandlingsforløb. En risiko ved at overse den selvskadende adfærd kan være, at dette i stedet for spiseforstyrrelsen bliver den foretrukne måde at håndtere problemer på.

Du kan læse mere om selvskade her.

Tilbage