Mere

Viden om forskellige typer af spiseforstyrrelser, deres symptomer, årsager og andre samtidige lidelser, samt spiseforstyrrelsens betydning for pårørende.

I Danmark findes der 75.000 mennesker – børn, unge som voksne, der lider af en spiseforstyrrelse, fordelt på følgende måde:

spiseforstyrrelser_billede1

5.000 lider af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af tvangsoverspisning. Minimum 1/3 af alle, der henvender sig med en spiseforstyrrelse, opfylder nogle, men ikke alle diagnosekriterier for anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning, og de har derved en atypisk spiseforstyrrelse. Tallene for megareksi, ortoreksi samt mere sjældne spiseforstyrrelser kendes ikke.

Deruder er der minimum 80.000 unge i alderen 16-19 år, der er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse i Danmark (Waaddegaard, 2002).

Dette tal kommer fra en dansk undersøgelse foretaget i 2002, hvor de unges risikoadfærd for spiseforstyrrelser vurderes med screeningsværktøjet RiBED-8. Undersøgelsen viser, at 25,7 % af danske kvinder og 4,7 % af danske mænd i alderen 16-19 år er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Der er forskel på, hvornår i livet de forskellige spiseforstyrrelser opstår. Den gennemsnitlige alder for debut er:

spiseforstyrrelser_billede2

Der er få undersøgelser af spiseforstyrrelser blandt drenge/mænd. De fleste undersøgelser viser, at der blandt personer som har en spiseforstyrrelser er følgende fordeling:

Anoreksi: 10 % mænd og 90 % kvinder [4]

Bulimi: 10 % mænd og 90 % kvinder [5]

BED: 30 % og 70 % kvinder [6]

 

Forskningen viser, at anoreksipatienter har 5,35 gange så stor risiko for at dø sammenlignet med den øvrige befolkning. Mens bulimipatienter har 1,49 gange og BED-patienter har 1,5 gange så stor risiko for at dø end den øvrige befolkning. Resultaterne stammer fra et tysk studie blandt 5.839 patienter med en spiseforstyrrelse [11].

Sammenhængen mellem spiseforstyrrelser og selvskade

Forekomsten af personer med en spiseforstyrrelse, der også lider af selvskade, er mellem 21-59 % [7].

  • Blandt personer med bulimi, skader mellem 24-55 % sig selv [8]
  • Blandt personer med anoreksi, skader mellem 16-42 % sig selv [9]
  • Blandt personer, som skader sig selv, lider 42-61 % af en spiseforstyrrelse [10]

Diagnosticering

I 2016 blev 2.551 børn og unge i alderen 0-18 år diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. Det er en fordobling siden år 2006, hvor det tilsvarende tal var 1.118. Ser man nærmere på disse tal fremgår det, at antallet af børn og unge med spiseforstyrrelser har været støt stigende hvert eneste år siden 2006[12].

I 2016 var 97 % af de børn, der blev diagnosticeret med en spiseforstyrrelse mellem 12 og 18 år, mens de resterende 3 % var under 12 år. Derudover var der 12 børn mellem 0 og 5 år, som blev diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. Blandt de diagnosticerede børn og unge er 9 ud af 10 piger [12].

Behandling

I 2015 blev 3.210 personer i Danmark behandlet for en spiseforstyrrelse som hoveddiagnose, enten i det psykiatriske eller i det somatiske sygehusvæsen.

Anoreksi var den type af spiseforstyrrelse, der oftest blev behandlet i 2015. I alt 1.310 personer blev behandlet for denne diagnose. 788 blev behandlet for bulimi, mens 1.112 blev behandlet for en atypisk spiseforstyrrelse.

Børn udgjorde i alt 1.008 af de behandlede, hvilket svarer til cirka 32 %. Langt størstedelen af disse blev behandlet for anoreksi (575 personer), mens 313 blev behandlet for bulimi og 120 for en atypisk spiseforstyrrelse.


[1] Lunn, Susanne (2010): ”Teorier om årsager til spiseforstyrrelser”. I: Lunn, Susanne, Kristian Rokkedal & Bent Rosenbaum (red.): Frås og faste – Spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel betydning. København. Dansk Psykologisk Forlag. S. 67
[2] Lau, Marianne, Schousboe, Birgitte Hartvig, & Waadegaard, Mette. (2012): “Diagnoser”. I: Hecht, Lene Kiib & Schousboe, Birgitte Hartvig. (red.): Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling. København. Psykiatrifonden
[3] Kessler et al.2013
[4] Lau, Marianne, Schousboe, Birgitte Hartvig, & Waadegaard, Mette. (2012): “Diagnoser”. I: Hecht, Lene Kiib & Schousboe, Birgitte Hartvig. (red.): Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling. København. Psykiatrifonden
[5] Lau, Marianne, Schousboe, Birgitte Hartvig, & Waadegaard, Mette. (2012): “Diagnoser”. I: Hecht, Lene Kiib & Schousboe, Birgitte Hartvig. (red.): Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling. København. Psykiatrifonden
[6] Lau, Marianne, Schousboe, Birgitte Hartvig, & Waadegaard, Mette. (2012): “Diagnoser”. I: Hecht, Lene Kiib & Schousboe, Birgitte Hartvig. (red.): Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling. København. Psykiatrifonden
[7] Claes L., Luyckx K., Bijttebier P., Turner B., Ghandi A., Smets J., Norre J., Van Assche L., Verheyen E., Goris Y., Hoksbergen I., and Schoevaerts K. (2015), Non-Suicidal Self-Injury in Patients with Eating Disorder: Associations with Identity Formation Above and Beyond Anxiety and Depression, Eur. Eat. Disorders Rev., 23, pages 119–125. doi: 10.1002/erv.2341.
– Ahrén-Moonga, J., Holmgren, S., von Knorring, L. and af Klinteberg, B. (2008), Personality traits and self-injurious behaviour in patients with eating disorders. Eur. Eat. Disorders Rev., 16: 268–275. doi: 10.1002/erv.860.
– Claes L, Vandereycken W (2007) Is There a Link between Traumatic Experiences and Self-Injurious Behaviors in Eating-Disordered Patients? Eating Disorders Vol. 15, Iss. 4, 2007.
– Vansteelandt, K., Claes, L., Muehlenkamp, J., De Cuyper, K., Lemmens, J., Probst, M., Vanderlinden, J. and Pieters, G. (2013), Variability in Affective Activation Predicts Non-suicidal Self-injury in Eating Disorders. Eur. Eat. Disorders Rev., 21: 143–147. doi: 10.1002/erv.2220.
– Claes L, Jiménez-Murcia S, Agüera Z, Castro R, Sánchez I, Menchon JM, et al. (2012) Male eating disorder patients with and without non-suicidal self-injury: A comparison of psychopathological and personality features. European Eating Disorders Review 20: 335–338. doi: 10.1002/erv.1161. pmid:21972149.
[8] Claes L, Vandereycken W (2007) Is There a Link between Traumatic Experiences and Self-Injurious Behaviors in Eating-Disordered Patients? Eating Disorders Vol. 15, Iss. 4, 2007.
– Vansteelandt, K., Claes, L., Muehlenkamp, J., De Cuyper, K., Lemmens, J., Probst, M., Vanderlinden, J. and Pieters, G. (2013), Variability in Affective Activation Predicts Non-suicidal Self-injury in Eating Disorders. Eur. Eat. Disorders Rev., 21: 143–147. doi: 10.1002/erv.2220.
– Kostro K, Lerman JB, Attia E. The current status of suicide and self-injury in eating disorders: a narrative review. J Eat Disord. 2014;2:19–28. doi: 10.1186/s40337-014-0019-x.
[9] Ibid.
[10] Martorana, G., 2015. Characteristics and associated factors of non-suicidal self-injury among Italian young people: A survey through a thematic website. J. Behav. Addict. 4, 93–100. doi:10.1556/2006.4.2015.001.
– Favazza, A.R., 1987. Bodies under siege: self-mutilation in Culture and Psychiatry. The John Hopkins University Press, United States of America.
– Conterio & Lader, 1998. Bodily Harm. Hyperion, New York.                                                                               [11] Quadflieg, N. & Fichter, M.M. (2015): “Mortality in eating disorders – results of a large prospective clinical longitudinal study”. In: International Journal of Eating Disorders.
[12] Sundhedsdatastyrelsen (2018). Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet: For børn og unge med angst eller depression, ADHD og spiseforstyrrelser. Besøgt 11.12.2018 på: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2018/psykiske-lidelser-boern_unge_06012018.

Waaddegaard, M. (2002): Risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser blandt danske kvinder. 

LMS arbejder kontinuerligt på at støtte personer med spiseforstyrrelser. Men LMS arbejder også på at skaffe ny viden og sprede denne viden. 

Vil du støtte LMS’ arbejde kan du gøre det fra 2 kr. om dagen her.