Med udgangspunkt i den amerikanske psykiater Armando Favazzas klassiske bog ”Bodies under siege” (1987), skelnes typisk mellem tre typer af selvskade: en alvorlig, en stereotyp og en moderat.

Den alvorlige selvskade

Den alvorlige selvskade omfatter den voldsomste og mest dramatiske form for selvskade. Denne type medfører ofte stor skade hos personen, som skader sig selv, eksempelvis ved amputering af legemsdel. Den alvorlige selvskade forekommer typisk hos personer med psykotiske lidelser.

Den stereotype selvskade

Den stereotype selvskade er en ofte gentagende og monoton form for selvskade, eksempelvis hvor personen gentagne gange banker sit hoved ind i en væg. Modsat andre former for selvskade, forekommer den stereotype ofte, mens der er andre personer til stede. Denne type ses typisk hos institutionaliserede, mentalt retarderede personer, personer med autismespektrum-diagnoser eller ved Tourettes syndrom.

Den moderate selvskade

Den moderate selvskade kendetegnes ved lav dødelighed og ofte overfladiske skader på kroppen, fx ved cutting eller brændemærker. Denne type forekommer hyppigst blandt befolkningen og kan betragtes som et problem i samme størrelsesorden som spiseforstyrrelser. Den moderate selvskade er omdrejningspunktet for ViOSS’ arbejde og kan enten være tvangsmæssig eller impulsiv.

Den tvangsmæssige selvskade omfatter tvangsselvskadende handlinger og forbindes ofte med trikotillomani, dvs. hårplukning. Denne type foregår stort set uafhængig af eksterne omstændigheder eller den følelsesmæssige tilstand personen befinder sig i. Denne type af selvskade er en form for tvangsmæssig vane og foregår derfor ofte automatisk og ureflekteret.

Den impulsive selvskade kan enten være episodisk eller repetitiv. Hvor den episodiske selvskade omfatter episoder, hvor personen ikke kan modstå den umiddelbare impuls eller lyst til at skade sig selv, fungerer den repetitive selvskade som en automatisk reaktion på svære følelser og situationer. Ved repetitiv selvskade bliver selvskaden en integreret del af personens selvbillede, og der udvikles en form for afhængighed af selvskaden.

Hvordan udføres selvskade

I bogen "At skære smerten bort” argumenterer forfatter og chefpsykolog ved Rigshospitalet Bo Møhl for, at de mest udbredte metoder til selvskade er følgende:

  • Cutting: Personen skærer sig med forskellige skarpe genstande. Dette er den hyppigst forekommende form for selvskade.
  • Pille i sår og forhindre sårheling: Mange personer som skader sig selv har friske sår i ugevis, fordi de piller i deres sår og derved forhindrer sårheling.
  • Slag mod sig selv: Personen slår sig selv hårdt med knytnæver eller genstande.
  • Brænding: Fx med cigaretter, lightere eller kogende vand.
  • Hoveddunken: Personen slår fx hovedet imod en væg igen og igen, hvorved der kan opstå intrakranielle blødninger.
  • Trække hår ud (trikotillomani): Personen trækker fx hår ud fra hovedbund, øjenbryn eller kønshår, hvilket kan resultere i store bare pletter.
  • Bide sig selv: Ofte starter det med neglebidning, hvorefter det breder sig til fingre og hænder.
  • Skinpicking: Personen trykker imaginære bumser eller urenheder ud af huden, hvilket kan medføre en stærkt irriteret og medtaget hud [1].

Hvad er ikke selvskade?

Nedenstående er eksempler på indirekte selvskade, som ViOSS ikke beskæftiger sig med.

  • Misbrug af alkohol eller stoffer
  • Risikofyldt seksuel aktivitet
  • Spiseforstyrrelser
  • Bilkørsel i beruset tilstand
  • Ludomani [2]

[1] Bo Møhl: At skære smerten bort. 2006:38
[2] Bo Møhl: At skære smerten bort. 2006:34

Tilbage

Vil du også hjælpe personer, som lider af selvskade, uanset hvilken form den kommer i? 

Så støt LMS her.