Kære du,

Tak for dit brev til brevkassen, hvor du beder om vores hjælp. Dit brev gør rigtig stort indtryk på mig at læse. Jeg kan virkelig mærke, hvor meget du ønsker hjælp til at blive fri fra den situation, du lige nu er i. Hvor er jeg glad for, at du så har brugt din tid og dit overskud på at skrive til os. 

Du fortæller, at du længe har gået med en tanke om, at du måske har en spiseforstyrrelse. At du sulter dig selv og vejer dig hver dag. Du har også ofte kastet den mad, du har spist, op, fordi nogle stemmer i dit hoved, har styret dig. Det lyder som om, det er noget, der har stået på i noget tid, og det synes jeg, lyder helt enormt hårdt. Har du mon en idé om, hvornår det her mønster er startet for dig? Er det samtidig med, at de her stemmer er begyndt at styre dig, eller har du også haft det svært med din krop endnu længere tilbage?

For en del af dem vi snakker med herinde, så kommer en spiseforstyrrelse nemlig ind i deres liv, når der er noget, der er rigtig svært. Noget der presser dem, eller som gør, at de er rigtig kede af det. Så kommer spiseforstyrrelsen og tilbyder sig som en hjælp. Men samtidig står den også i vejen for en hel masse ting. Er det mon noget du kan genkende? 

Du skriver også, at du snakker meget med din mor om de her ting. Det synes jeg lyder som en rigtig god ting. Hvordan er det mon for dig, når du taler med din mor om tingene? Kan det give dig noget særligt? Er der noget hun er god til, når I snakker sammen?

I har også snakket med lægen. Hvor er det godt og vigtigt, at du allerede har taget det skridt. Men du skriver også, at der går 4 måneder, før de kan hjælpe. Jeg kan godt forstå, at det er rigtig lang tid at vente, når man har det så dårligt, som du har. Især nu, hvor stemmerne også kan finde på at sige nye ting, som at du skal skade dig selv. Var stemmerne mon også noget af det, I talte om hos lægen? Er det noget, du også snakker med din mor om? Jeg tænker i hvert fald ikke, det er rart at skulle gå rundt med de stemmer i hovedet helt alene.

Du fortæller, at det eneste du ønsker dig, er en indlæggelse. Jeg bliver nysgerrig på, hvad det især er ved en indlæggelse, du tænker ville være rart? På hvilken måde ville den være en hjælp for dig?

Jeg kommer også til at tænke på, hvordan denne her juletid er for dig lige nu. For mange med en spiseforstyrrelse kan julen være særlig svær, fordi den bryder med de rutiner, man er vant til at have. Vi har lavet nogle gode råd til, hvordan man som familie kan tackle julen, når der er én, der kæmper med en spiseforstyrrelse. Den kan du finde her. Måske dig og din mor kan kigge på den sammen?

Jeg synes virkelig det er ærgerligt, at du skal vente så længe på hjælp. Jeg tænker, du har behov for noget støtte lige nu og her. Det lyder rigtig godt, at du er så åben med din mor. Er der mon andre, du snakker med omkring de her ting? En lærer i skolen eller en anden voksen, som du har tillid til?

Du er i hvert fald fald mere end velkommen til at bruge os i den her ventetid. Du er både velkommen til at skrive et brev igen, men du må også meget gerne enten ringe til os på 7010 1818, eller skrive til os på vores chat- eller SMS rådgivning. Her er et link til vores rådgivningstilbud. Måske vi kunne snakke noget mere om, om der kan være noget andet hjælp, du kunne få her de næste måneder? Her mellem jul og nytår har vi åbent d. 27. og 28. december 2023.

Mon din mor også kunne have lyst til at ringe til os? Nogle gange kan det være rart, at ens forældre snakker med os omkring, hvordan de mon bedst kan støtte en i den her slags situation. Hun skal i hvert fald også være meget velkommen til at kontakte os.

Jeg håber, at der er noget af det, jeg har delt med dig, som du kan tage med dig. Jeg er i hvert fald meget glad for, at du rækker ud efter den hjælp, som du har fortjent og har behov for. Det ser jeg en rigtig stor styrke i. Jeg tror på, at du kan komme ud af det her og få det bedre.

En masse varme tanker og ønsker,
Brevkasse