Køn
Pige / Kvinde
Alder
16
Spørgsmål

Kære brevkasse

Jeg har de sidste måneder udviklet en spiseforstyrrelse som jeg alene har prøvet at komme over. Mad styrede min hverdag og jeg bevægede mig noget mere end jeg plejede. Jeg tænkte at det nok ikke var så slemt og når jeg kiggede på min mave som var det jeg fokuserede mest på kunne jeg ikke rigtig se nogen forskel hvilket gjorde at jeg spiste mindre og mindre og nu er endt med at tabe ca 8 kg.

Jeg har nu fortalt det til mine forældre og vil gerne have hjælp. Jeg har ikke haft min menstruation i lang tid og skal gerne tage en masse på. Jeg vil meget gerne op i vægt så jeg ikke skal holdes hjemme så hvordan kan jeg sikre mig at jeg gør? Hvor meget skal jeg spise for at jeg kan komme op i vægt igen og min krop kan få det den har brug for?

Svar

Kære dig

Tak, fordi du skriver til vores brevkasse. Det gør virkelig indtryk på mig at læse om din situation. Jeg synes nemlig, at din beslutning om at ville have hjælp og give din krop, hvad den har brug for, er rigtig stærk. Dit brev gør også stort indtryk på mig, fordi jeg selv som teenager havde en spiseforstyrrelse, som fyldte hos mig i mange år – og jeg ville ønske, at det havde været muligt for mig at være lige så indstillet på at få hjælp og på få det bedre, som jeg får indtryk af, at du er.

Du har en stor styrke i at prioritere din sundhed og trivsel. Du skriver, at du gerne vil have hjælp og meget gerne vil op i vægt. Både så du kan gøre det i livet, du gerne vil, og så du kan få din krop tilbage i en tilstand, hvor den har overskud og vitalitet. Din vilje og motivation til at ville det, der er godt for dig, er en enormt vigtig ressource.

Samtidig ved jeg, hvor meget styrke det kan kræve at holde fast i beslutningen om at kæmpe imod symptomer på en spiseforstyrrelse. Jeg håber meget på, at du vil være accepterende og kærlig overfor dig selv, også hvis du mærker modstand overfor at få hjælp og gøre dét, du ved er det bedste for dig og din krop. Det er nemlig helt normalt.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du kæmper en hård kamp på egen hånd. Du skriver, at mad styrede din hverdag, da spiseforstyrrelsen startede. At du bevægede dig mere, end du plejede, og når du kiggede på din mave, kunne du ikke rigtig se en forskel. Du beskriver at spise mindre og mindre, og at du nu har tabt dig meget. Det kan være meget hårdt at blive ved at se sig i spejlet og ikke rigtig kunne vurdere, hvilken størrelse man har. Jeg har selv oplevet at have et forvrænget syn på, hvordan jeg så ud, og det er noget, der ofte følger med en spiseforstyrrelse.

En spiseforstyrrelse er en mestringsstrategi, som gerne opstår, når noget i livet er udfordrende eller svært. Den har en funktion og kan være et sted at flytte fokus hen, når noget gør ondt. Mange beskriver, at deres spiseforstyrrelse giver dem en følelse af kontrol, succes, trøst eller andet. Har du mon en lignende oplevelse?

Jeg tænker på, om der er noget i dit liv, som har været svært eller udfordrende? Om der mon er noget, du oplever, som ingen andre helt forstår? Et øget fokus på krop, mad eller vægttab kan, også uden at man ved det, være en strategi, som hjælper én med at håndtere noget i livet. Mange unge beskriver for eksempel at have tendens til tanker om spiseforstyrrelse, når de føler sig pressede af skole, ensomhed, svære relationer til familie eller venner, forandringer i livet eller andet.

Det er rigtig godt at høre, at du har talt med dine forældre om, hvad du går igennem. Ingen hverken kan eller skal kæmpe med en spiseforstyrrelse alene. Hvad sagde dine forældre mon, da du fortalte dem om det? Var de indstillede på at hjælpe dig? Jeg håber, at de var åbne og omsorgsfulde at tale med, og at de er en god støtte for dig. Hvis ikke dine forældre er en god støtte, vil jeg opfordre dig til at tale med andre om det også. Helst med nogen, du føler dig tryg ved, da det kan være sårbart at åbne op og dele det, man oplever i krop og sind.

Har du og dine forældre mon allerede opsøgt egen læge? Det er igennem din læge, at du får hjælp og vejledning til, hvordan du kan opnå en sund vægt. Jeg kan desværre ikke fortælle dig, præcis hvad du skal spise for at være sikker på at komme op i vægt, da dette er individuelt og kræver professionel vejledning. Som du skriver, skal din krop have, hvad den har brug for – og det er meget vigtigt, at den får det.

Din læge er første skridt mod udredning. Lægen bør vurdere din situation, og om du kan henvises til et behandlingsforløb. Jeg forstår dit brev som om, at du er i en situation, hvor du venter på støtte, som du ikke modtager endnu. Derfor håber og tror jeg på, at du vil opsøge den rette hjælp.

Du kan eventuelt læse denne guide til hjælp og behandling.

Hvis du ikke allerede har talt med din læge, kan du måse også have glæde af at læse vores gode råd til lægesamtalen.

Det kan også være meget givende at gå i terapi hos en psykolog eller psykoterapeut. Har du mon overvejet, om terapi er en mulighed for dig at opsøge? Måske med dine forældres støtte? For mig har det været afgørende at finde en terapeut, som passede godt til mig. På psykologeridanmark.dk eller psykoterapeutforeningen.dk er det muligt at finde en terapeut, som har speciale i spiseforstyrrelser.

Hvis du bor sammen med dine forældre, kan det være, at det til tider er en udfordring. Måske er de bekymrede, eller måske ved de ikke, hvordan de bedst håndterer situationen.

Hvis det føles rigtigt for dig, kan du gøre dem opmærksom på en guide til forældre, mens de venter på, at deres barn skal udredes eller behandles, og på, at der findes råd og vejledning her på hjemmesiden.

Jeg håber meget på, at mit svar indeholder noget, du kan bruge på din vej videre. Du er velkommen til at skrive til Brevkassen igen, ringe til vores telefonrådgivning på 7010 1818 og snakke med en af vores rådgivere eller kontakte os på chat eller sms. Det er også muligt at booke personlige samtaler.

Dit brev til os ser jeg som et tegn på, at du har styrken til at række ud efter støtte. Jeg tror på, at du kan overkomme den udfordring, du beskriver, og at du vil tage kærlig hånd om dig selv.

Mange varme tanker herfra.

Kærlig hilsen
Brevkassen