Hej
Jeg er begyndt at blive lidt “bekymret” Iforhold til mit helbred.
Jeg er begyndt at overtænke meget når det kommer til min krop, og udover det så er jeg dsv også begyndt at kaste op hvis jeg føler at jeg har spist for meget eller usundt. Det er ikke hver dag jeg kaster op, men så snart mine forældre er gået hjemmefra, så bruger jeg ofte tiden på at sidde ved toilettet.
Jeg er model, og får tit afvide at jeg har en super flot krop, og en perfekt talje osv, men jeg kan dsv. Ikke se det selv, og så føler jeg ofte at det bliver sagt i og med at jeg netop er model.
Jeg har snakket med min ven om det, og han mener at jeg skal gå til mine forældre, men der er et eller andet i mig der ikke kan. Jeg er bange for at hun bliver bekymret, og at hun ikke giver mig de samme frie tøjler som jeg har nu.
Håber i kan svare mig eller give nogle råd.
- en pige på 16.
Kære Dig
Tusind tak for dit brev, jeg er glad for, at du skriver til Brevkassen. Jeg synes, det er flot, at du tager så meget ansvar for dit helbred, og at du gerne vil have det bedre, end du har nu.
Dine ord fortæller mig, at du har en masse gode ressourcer midt i alt det, som er svært. Jeg forestiller mig, at det er hårdt at være model, hvor alle mennesker har en mening om din krop, også selvom der kommer en masse positive kommentarer.
Du er modig at række ud efter hjælp, både hos din ven og os, om noget, som virkelig er svært. Du spørger efter gode råd, og jeg vil forsøge på bedste vis at hjælpe dig videre i brevet her.
Jeg er virkelig glad for at høre, at du har delt dine tanker med en god ven. Det er guld værd at kunne snakke med nogen om det. Jeg kan godt forstå, at du holder igen med at fortælle dine forældre om, at du kaster op og tænker meget på din krop. Jeg forstår også godt, at du er bange for, at din frihed vil blive mere begrænset. Samtidig ved jeg - som mor til en teenagepige - at din mor ville ønske, at du deler dine bekymringer med hende, fordi hun gerne vil hjælpe dig. Hvordan er det mon for dig at høre det?
Jeg tænker på, om det kunne være en mulighed, at du til en start viser hende dit brev og Brevkassens svar til dig? Din mor vil måske blive forskrækket over at høre, hvad du kæmper med, men jeg tænker også, at I sammen kan finde frem til, hvordan du kan få det bedre. Din mor er også altid velkommen til at skrive herind eller ringe til vores telefonrådgivere på 7010 1818.
At kaste op og overtænke om sin krop er bestemt noget, der skal tages seriøst, ligesom du også gør. Det er oftest tegn på mistrivsel, og der kan være virkelig mange ting, som spiller ind. Det kan fx være for at undgå en psykisk smerte, sorg, savn, ensomhed, pres eller følelsen af ikke at være god nok. Er det mon noget, du kan genkende hos dig selv?
Jeg har lyst til at fortælle dig, at ingen skal gå rundt og have det så skidt, som du har. Vi ved, at det bedste er at snakke med andre om det, og jeg tænker også på, om det mon ville være en mulighed at snakke med din læge? Det er måske ikke det første, der falder dig ind, og jeg forstår godt hvis det er grænseoverskridende, men husk at det netop er lægens job at hjælpe dig i sådanne situationer. Måske kan du finde inspiration til samtalen med lægen i denne vejledning.
Du er også altid velkommen til at ringe ind til vores rådgivere på 7010 1818. De sidder klar ved telefonerne og på chatten og er klar til at lytte og guide. Jeg ved, det kan være svært at ringe, især første gang, men måske kan du bruge dem, når du kan mærke, at du har trang til at kaste op? Eller til at snakke om dine tanker omkring din krop? Der er også andre rådgivningsmuligheder, som du måske kan have glæde af. Jeg håber, du ved, at du altid er velkommen til at kontakte os, og at vi gerne vil hjælpe dig alt, hvad vi kan.
Jeg håber, mit svar er en hjælp for dig, og jeg håber, du mærker den styrke, som jeg så tydeligt ser i dit brev.
De kærligste hilsner
Brevkassen