Hej
Jeg er en pige på 17 år. Jeg har over de seneste år døjet med en spiseforstyrrelse. Jeg synes at det er ekstremt svært, fordi at jeg ved hvor meget det påvirker mig selv og mit helbred, men også dem omkring mig.
Jeg har det svært ved at skabe nye venskaber, og det har jeg især mærket da jeg for et år startede på gymnasiet. Min spiseforstyrrelse startede dog tilbage i 7. eller 8. klasse, men jeg føler at den er blevet værre her i gymnasiet i takt med nye mennesker og en ny rutine. Jeg tænker generelt meget anderledes end andre unge på min alder i det jeg ikke drikker eller tager til fester. Derfor er jeg heller ikke så meget sammen med mine klassekammerater, men i stedet har jeg meget tid med mig selv og det er så her jeg finder tryghed i min spiseforstyrrelse.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre for at få det bedre, men jeg vil have det bedre. Jeg er træt af at den her sygdom kontrollerer mit liv, og alt jeg gør. Men jeg synes at det er ekstremt svært at give slip på den fordi det er en form for tryghed for mig.
Ja jeg spørger nok bare om noget vejledning videre fra hvor jeg er nu, jeg ønsker bare at have det bedre, og få det liv tilbage som jeg havde før, da jeg var en glad pige hele tiden.
Kære du,
Tak for dit brev og for, at du deler din situation og skriver her til brevkassen.
Du fortæller, at du har døjet med en spiseforstyrrelse det seneste år, og at det er svært, hvordan den påvirker dig og dit helbred og også dem, der er omkring dig. Du oplever, at spiseforstyrrelsen er blevet værre, efter at du er startet i gymnasiet og i takt med, at du har fået nye rutiner og relationer ind i dit liv. Med de ting du fortæller, får jeg indtryk af, at du har et godt øje for sammenhængene i din situation, og du beskriver, hvordan spiseforstyrrelsen giver dig en tryghed. Det, at du har øje for spiseforstyrrelsens funktion i dit liv, ser jeg en kæmpe styrke i, for det er vigtigt at have øje for, når man gerne vil forandre og skabe bevægelse i sin situation.
Med de ting du fortæller, får jeg lyst til at dele, at din situation er enormt genkendeligt. Rigtig ofte viser spiseforstyrrelsen sig som en strategi og en måde at håndtere de ting, der sker i livet. Og rigtig ofte kommer en spiseforstyrrelse på besøg i perioder af ens liv, hvor der sker nogle store forandringer, eller hvor man står overfor nogle vanskeligheder. Her kan spiseforstyrrelsen give en form for tryghed, som du beskriver - og måske en oplevelse af kontrol. Er det noget, du også kan genkende?
Du fortæller, at spiseforstyrrelsen startede i 7. eller 8. klasse, men at den er blevet værre det seneste år. Jeg bliver nysgerrig på, om du ved, hvad der var med til at invitere spiseforstyrrelsen ind i dit liv på det tidspunkt i 7. eller 8. klasse?
Du nævner, at det kan være svært at skabe nye venskaber, og det har du mærket efter gymnasiestarten, og så fortæller du, at du har en oplevelse af at være anderledes end andre unge på din alder, fordi du ikke drikker eller tager til fester. Det gør, at du tilbringer tid med dig selv, og her giver spiseforstyrrelsen dig en tryghed, fortæller du.
Jeg kommer til at tænke på min egen gymnasietid, og jeg kan genkende det med, at festerne fyldte meget – og efter min mening for meget. Der var også forventninger til, at man skulle lykkes på forskellige måder: både præstere fagligt men også socialt, og det gav anledning til, at det sommertider var rigtig svært at gå i gymnasiet.
Efter jeg er blevet ældre, har jeg lagt mærke til, at der er rigtig mange ting, som jeg bedre kan lide at lave end at feste og drikke, og jeg har mødt venner - også efter gymnasietiden, som har nogle af de samme værdier og interesser som mig. De fællesskaber ville jeg ønske, jeg havde bragt ind i mit liv tidligere – i stedet for at gå og føle mig forkert, fordi jeg ikke brød mig helt så meget om festerne og om at drikke, som jeg oplevede, at de andre gjorde…
Jeg kommer til at tænke på, om der er nogle andre af dem, du kender, som har det mere ligesom dig? Som heller ikke er så vilde med festerne og at drikke? Og om du ville have lyst til at tilbyde nogle andre muligheder og ting man kan lave sammen? Nogle gange kommer ”normen” til at bestemme, hvordan den ”rigtige” måde at være ung er, men behøves man være enig og føle sig anderledes, hvis man foretrækker noget andet? Med det du fortæller, tænker jeg, at det lyder rigtig sundt og også megasejt, at du tør sætte spørgsmålstegn ved og trække dig fra festerne. Og er der noget i dit liv, som du har lyst til, skal stå i stedet for festerne? Og hvad kunne det være?
Du siger, at du gerne vil have det bedre, og at du er træt af, hvordan spiseforstyrrelsen kontrollerer dit liv, men at det er svært helt at give slip, fordi den giver dig tryghed. Nu vil du gerne have noget vejledning i, hvordan du kommer videre og kan blive den glade pige igen, som du gerne vil være. Hvor er det godt, at du rækker ud. Har du mon fået noget hjælp eller er du blevet tilbudt behandling tidligere? Hvis ikke så kan et lægebesøg være det første skridt, da det er via lægen, at behandling for en spiseforstyrrelse kan sættes i gang. Dette skriv kan være en god forberedelse til et lægebesøg.
Derudover skal du vide, at du altid er velkommen til at bruge vores rådgivning, hvor man kan få samtaler - både ved at møde op eller ved at ringe på 70101818. Her kan du læse mere om vores rådgivningstilbud og i en samtale, kan du sammen med en rådgiver undersøge, hvad der ville være hjælpsomt for dig for at nå derhen, hvor du gerne vil være, og hvad der findes af hjælp og støtte i nærheden af, hvor du bor.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsen
Brevkassen