Jeg er afhænglig af selvskade og har været det i 8 år nu jeg føler slet ikke jeg kan stoppe og det fylder så meget der er ikke andre tanker end om at skade mig selv jeg tror ikke jeg kan holde mig fra det i mere end 2 døgn. Dem jeg kender som også har problemer med selvskade fortæller tit hvordan de er så glade for at have stoppet og at de føler sig frie men jeg føler mig kun fri når jeg har selvskadet de er flere gange blevet sure på mig over at jeg ikke har intentioner om at stoppe så er begyndt at lyve om at jeg er stoppet hvilket jeg ikke er på noget punkt og har entelig ikke lyst til at stoppe og føler mig som et dårligt menneske over det men jeg er afhænglig af at skære mig selv og folk mener bare jeg er “attention seeking” jeg vil ikke stoppe men samtidig vil jeg rigtigt gerne
Kære Dig
Tusind tak for dit brev. Jeg håber, at svaret her til dig, vil kunne hjælpe dig lidt videre.
Først vil jeg skrive til dig, at det gør stort indtryk på mig at læse dit brev om, hvordan du føler dig afhængig af at selvskade. At du slet ikke føler du kan stoppe og du nærmest ikke har lyst til at stoppe med at selvskade. Jeg kan rigtig godt forstå, at du synes det er svært at være dig og svært at være så alene med disse tanker og følelser. Du kender sågar andre som har selvskadet og flere er kommet fri af det, til deres store glæde.
Vi hører desværre ofte fra unge, som bliver mødt af at selvskade blot er ”attention seeking.” Det ved vi her i foreningen, at det slet ikke er. Det er et udtryk for mistrivsel, og det kan opleves som den bedst mulige løsning på noget i livet, der er svært. Mon du kan genkende det? Mon du husker, hvad der var med til at starte selvskaden, da du begyndte for 8 år siden?
Jeg får lyst til at spørge dig, om du på noget tidspunkt har henvendt dig til din egen læge og søgt noget råd eller hjælp? Du kunne måske tage en ven med, som du føler dig tryg ved, og som du vil kunne være åben omkring din selvskade? Vi hører fra mange unge som selvskader, at de gerne vil stoppe, men som du, kan de også være meget ambivalente omkring det.
På den ene side vil de gerne ud af det, men på den anden ved de nærmest ikke hvordan de skal kunne klare sig uden selvskaden. Men enstemmigt siger de, at det er en stor hjælp at finde nogen at kunne dele det med. Hvad med dine forældre, kender de til din situation eller kan du ikke tale med dem om det? Eller ville det være muligt at tale med nogle andre voksne om det. Fx en lærer, et andet familiemedlem eller en du kender igennem en fritidsaktivitet?
Jeg har vedhæftet en af vores vejledninger som netop omhandler selvskade. Jeg håber, at du kan bruge noget fra denne i din vej tilbage uden et liv med selvskade.
Her i rådgivningen har vi derudover rigtig mange gratis tilbud, som du og andre frit kan benytte.
Vi har også nogle meget specifikke samtaletilbud, som netop retter sig mod unge, der gør selvskade. Alt sammen gratis. Jeg håber, at du vil prøve at se på dette: Individuelle samtaleforløb.
Du er også meget velkommen til enten at ringe herind eller benytte dig af vores chat, sms eller skrive til brevkassen igen. Du kan se det hele her: Rådgivning.
Jeg håber du kan bruge mit svar til at tage endnu et skridt på vej ud af selvskaden. Der er ingen der har fortjent at have det som du har. 8 år med selvskade er rigtig lang tid, og du fortjener sådan at få den hjælp du har brug for, så du kan få lov til at føle dig fri - uden at skulle selvskade.
Du er også altid mere end velkommen til at henvende dig brevkassen igen.
Jeg sender dig mange gode tanker – igen tak for at du skrev til os.
De kærligste hilsner
Brevkassen