Jeg var i tvunget recovery og på et punkt havde jeg lidt lyst til at få det bedre men da jeg så hvor meget jeg entelig havde taget på tog min anoreksi over igen jeg har aldrig vejet så meget som jeg gør nu og jeg hader migselv for at ha prøvet at få det bedre dybt inde ved jeg godt at jeg fortjener det men jeg føler mig så dum for at have prøvet når jeg godt vidste at det sekund jeg blev udskrevet fra hospitalet at jeg ville få det dårligt igen. Jeg vil bare gerne tabe mig og få min gamle krop tilbage hvilket jeg har det sp dårligt Iver jeg mindste alle mine venner pga min spiseforstyrrelse og min familie tror ikke på mig mere halvdelen af dem shamer mig nærmest for at have prøvet. En spiseforstyrrelse er aldrig let at have og det gør det kun værer fordi min familie nærmest har sat alle de tanker igang jeg savner min gamle krop hvor jeg var tilpas det er jeg ikke længere og jeg tror snart ikke ar jeg kan skjule hvor svært det er for mig. Jeg har det så svært ved at stå op og bare tanken om at skulle udenfor får mig til at stå i tårer
Kære du
Tak for, at du har skrevet til os. Det gør stort indtryk på mig at læse dine ord om, hvordan du har det. Det må kræve helt enormt meget at være dig netop nu. Jeg håber, at du vil føle dig støttet af mit svar. At det indeholder bare et eller andet, du kan bruge.
Du var i tvunget recovery, skriver du. Og på et tidspunkt havde du lyst til at få det bedre. Hvor er det stærkt. Jeg forstår, at det måske på ingen måde føles sådan nu - men det er stærkt, at du dybt inde godt ved, at du fortjener at få det bedre, og at du i recovery gav din krop mere af den næring, den har behov for. Dybt inde har du ret. Du fortjener at have det godt.
Du skriver, at du hader dig selv, og føler dig dum for at have prøvet at få det bedre. Du skriver, at du godt vidste at det sekund, du blev udskrevet fra hospitalet, ville du få det dårligt igen. At nu vil du bare gerne tabe dig, og have din gamle krop tilbage.
Det gør helt enormt ondt at være i en krop, som man ikke er tilpas i. Jeg genkender din beskrivelse. Både fra de mange unge, vi er i kontakt med, som har en spiseforstyrrelse - og fra da jeg selv havde en spiseforstyrrelse. Det er ingen trøst, men du er ikke alene om din smerte. Jeg forstår, hvordan det er, når bare tanken om at skulle udenfor får én til at stå i tårer.
Du tror snart ikke, at du mere kan skjule, hvor svært det er for dig. Det fortjener du heller ikke - du fortjener på ingen måde at gå alene med de tunge tanker og følelser.
Det, du skriver om din familie, vækker bekymring i mig. De tror ikke på dig, skriver du, og nogle af dem shamer dig nærmest for at have prøvet at få det bedre. Jeg forstår det som om, at de sætter nogle meget ubehagelige tanker og følelser i gang i dig. Hvordan reagerer din familie mon, hvis du fortæller dem, hvordan de påvirker dig? Måske har du allerede forsøgt?
Du skriver også, at du har mistet dine venner. Hvor må det være hårdt. Er der mon nogen, du ser det som en mulighed at genoptage kontakten med? Nogen, som det kunne være tryg at tale med om, at du har det svært?
En spiseforstyrrelse er ofte en mestringsstrategi; en strategi, man udvikler for at håndtere noget i livet, som er svært eller gør ondt. Gad vide, hvilke ting, der er svære eller smertefulde i dit liv. En spiseforstyrrelse kan fx give en trøst eller følelse af kontrol. Er det mon sådan for dig?
For mig var det vigtigt at tale med en dygtig psykoterapeut for at forstå, hvad der lå bag spiseforstyrrelsen, jeg havde. Er det muligt for dig at opsøge en psykolog eller terapeut? Det er helt normalt, at man har brug for mere hjælp, når man bliver udskrevet fra hospitalet. Der er det så vigtigt, at man ikke står alene.
Jeg tænker derfor også på, om du mon ved, om din kommune er involveret? Er der nogle professionelle, som hjælper dig lige nu?
Din situation må tages alvorligt, og du fortjener at få den rette hjælp og støtte. Det er vigtigt, at du opsøger din læge og fortsat behandling, hvis du mærker, at anoreksien bliver ved at tage over.
Det kan være afgørende at tale med nogen, der forstår. Har du mod på at tale mere med os, så book en personlig samtale her: Personlig samtale.
Du er også mere end velkommen til at skrive til os igen - eller til at ringe til vores telefonrådgivning på 70101818.
Jeg håber og tror på, at du vil blive ved med at lytte til den del af dig som ved, at du fortjener at få det bedre. Den del af dig som kan tro på, at det er muligt. Jeg ved, at det er muligt, fordi jeg selv har haft en spiseforstyrrelse i mit liv, og det håber jeg måske kan give dig håb.
Mange varme tanker herfra.
Kærlig hilsen
Brevkassen