Hej,
Jeg har kæmpet med mad så længe jeg kan huske.
Jeg har i tider kastet mad op og i andre tider overspist til jeg har brækket mig.
Jeg har altid været normal i vægt, så har altid sagt til mig selv det var normalt og at jeg ikke kunne have en spiseforstyrrelse siden jeg så normal ud.
Jeg har taget forskellig medicin i lang tid nu af forskellige årsager, bivirkninger har nogle gange gjort mine spiseproblemer endnu værre og jeg har prøvet at tabe mig lige siden.
Nu sidder jeg med en følelse af at have mistet kontrollen .
Jeg kan ikke styre min trang for mad og slik.
Jeg spiser og spiser og kan ikke stoppe, er bange for at tage på og tør ikke kigge på min vægt eller kigge mig selv i spejlet da jeg får det dårligt resten af dagen hvis jeg gør.
Mad kontrollerer mit liv og tør ikke sige jeg har en spiseforstyrrelse, når jeg stadig ligger indenfor en normal vægtklasse. Men er bange for at hvis jeg ikke får kontrollen tilbage kommer jeg til at tage mere og mere på og det vil kun gøre min hverdag værre.
Har også andre psykiske lidelser.
Læste om atypiske spiseforstyrrelser og følte det passede til mig? Men er usikker?…
Håber i kan hjælpe….
Er begyndt at tænke på usunde måder at tabe mig på, da jeg ikke kan lide min krop.
Kære dig,
Mange tak for, at du har skrevet til os. Det gør virkelig indtryk på mig at læse om, hvordan du har kæmpet med mad så længe du kan huske.
Du beskriver, at du til tider har kastet mad op. At du har overspist, indtil du har brækket dig. Du beskriver at sidde med en følelse af at have mistet kontrollen. Ikke at kunne styre en trang til mad og slik. At spise og spise uden at kunne stoppe.
Og du beskriver en frygt for at tage på, som fylder så meget, at du er bange for at kigge i spejlet. Du får det dårligt resten af dagen, hvis du gør det, skriver du. Men selvom mad kontrollerer dit liv, tør du ikke sige, at du har en spiseforstyrrelse. Fordi din vægt er normal.
Din beskrivelse er noget, jeg i høj grad kan genkende. Mange, der har en spiseforstyrrelse føler ikke, at de har mulighed for eller ret til at tale med nogen om det. Fordi de har en normal vægt og ser normale ud. Frygten for ikke at blive troet på eller ikke være ’syg nok’ til at få støtte og hjælp, kan fylde rigtig meget og gøre, at man ikke får hjælp så tidligt, som man burde.
Du skriver, at du er bange. Bange for at tage mere og mere på, hvis du ikke får kontrol. Og du er begyndt at tænke på usunde måder at tabe dig på, da du ikke kan lide din krop. Jeg tænker, at det må være rigtig hårdt at leve på en måde, hvor det fylder så meget.
Det er noget, jeg kan genkende både fra andre, der skriver til os, og fra da jeg selv havde en spiseforstyrrelse. Jeg forstår, hvor ufatteligt meget det kan fylde og være en smerte. At man ikke kan lide at være i sin egen krop. At man ikke er tryg ved sig selv og mad, og hele tiden tænker på, hvordan man kan løse det og sikre, at man ikke tager på. At spisning føles ukontrollerbar, og som noget, man er nødt til at få styr på. Det kan føles som en rigtig ond cirkel at være i, og det er noget, der tager rigtig meget af den energi, man har til rådighed.
Du har også andre psykiske lidelser, fortæller du. Og jeg får indtryk af, at der er flere ting i dit liv, som har været, og er, svære. Du fortæller, at du har taget forskellig medicin i lang tid, af forskellige årsager - og at bivirkninger nogle gange har gjort dine spiseproblemer værre, og at du har prøvet at tabe dig siden. Det gør stort indtryk på mig at læse. Jeg får indtryk af, at det er noget, du fortjener den rette støtte til at håndtere.
Når man oplever, at man spiser store mængder mad og slik, selvom man ikke har lyst – selvom det føles så dårligt, at man kaster op eller fremprovokerer opkast – så er det gerne noget, man faktisk gør for at håndtere de følelser, man står med. Spisningen er oftest et tegn på, at noget i én gør ondt eller ikke føles, som det skal.
Ofte er det ikke særlig tydeligt. Måske især ikke, hvis man er vant til på den ene eller anden måde at have svære følelser eller tanker meget af tiden. Men spisningen, som føles helt ude af kontrol, er gerne kroppen og sindets måde at søge efter et øjeblik af trøst. Eller ro. Et lille frirum fra tankerne. Eller noget helt fjerde. Kan du genkende noget i den retning?
En spiseforstyrrelse – både én, hvor man spiser meget, én hvor man spiser meget lidt, eller en atypisk én, hvor man gør en masse forskelligt omkring krop og mad – er en slags mestringsstrategi. En strategi til at håndtere livet og de udfordringer, det indebærer. Giver det mon mening for dig at se det på den måde?
Når man har en spiseforstyrrelse, siger man ofte til sig selv, at man bare burde tage sig sammen. Spise normalt. Og få kontrollen tilbage. Men sådan fungerer det ikke. Det er ikke noget, man ’bare’ kan gøre! Tankerne og adfærden omkring krop og mad er ofte en måde at leve på, som sidder rigtig godt fast. Især, hvis det er noget, man som du har kæmpet med i lang tid.
Jeg tænker, din situation kalder på, at du taler med nogen. Og jeg ser dit brev som et udtryk for, at du har brug for at gøre noget. At noget i dig har mod på det. Så din situation ikke bliver værre.
Du fortjener på ingen måde at gå alene med alt det omkring mad og krop, som fylder hos dig hver dag. Du fortjener den rette hjælp og støtte til at få det bedre - og til finde nye måder at håndtere det hele på. Hvad tænker du om det?
Er du mon på den ene eller anden måde knyttet til nogen, som du vil give det et forsøg at tale med om det hele? Eller kunne du forestille dig at opsøge din læge?
Jeg håber, at du ser det som en mulighed at betro dig til nogen, som kan støtte dig i at få den rette hjælp. Hvis du ikke bliver mødt og forstået på en god måde, så har vedkommende ikke viden nok om spiseforstyrrelse til at hjælpe dig. Din situation kalder på, at du taler med nogen, der har de rette kompetencer.
Har du mon tænkt på at finde en psykolog eller psykoterapeut, som passer godt til dig? Det håber jeg, at du har mulighed for. Det er noget, jeg selv har oplevet som en uvurderlig hjælp.
Vil du tale mere med os om, hvad dit næste skridt kan være?
Det er muligt at booke en personlig samtale eller ringe til os på 7010 1818. Det er du meget velkommen til.
Du er også altid velkommen til at skrive et brev til os igen.
Varme tanker herfra.
Kærlig hilsen
Brevkassen