Hej foreningen spiseforstyrrelser og selvskade.
Jeg er en pige på femten år, som har være igennem en del. Da jeg var 13 år led jeg i høj grad af anoreksi og da jeg var 14 år, fik en jeg depression som jeg fik medicinsk behandling for. Jeg er kommet ud af både spiseforstyrrelsen og depressionen, og livet var godt i ca. 0,5-1 år. Jeg er taget på efterskole nu, og det har været godt for min at komme ud og fokusere på andre ting. De sidste 2-3 måneder er jeg dog begyndt at have store episoder af overspisning. Jeg overspiser hver 2-3 dag, og det er så psykisk og fysisk hårdt. Jeg spiser så meget, at jeg er begyndt at få strækmærker (jeg fokusere ikke på min krop, men det er for at give et blik i, hvor meget mad jeg overspiser). Der sker tit om aften, men kan også godt ske i løbet af dagen. Efter 1-1,5 time ligger jeg og har decideret smerter i maven af mad.
Det er virkelig svært mentalt, bga. den fortid jeg har. Jeg prøver ikke at lade det påvirke mit efterskoleliv men jeg kan godt mærke, at det fylder mere og mere i min hverdag.
jeg vil gerne lige tilføje, at jeg på ingen måde er restriktiv med mit madindtag. jeg spiser 3 hovedmåltider, og 1-3 mellemmåltider. Jeg går på en idrætsefterskole så jeg dyrker en del sport, men jeg er normal og sundvægtig og spiser nok. Men det bliver svære og svære at opretholde nogle normale spisevaner.
Jeg har hørt om folk før mig, som efter et restriktivt madindtag går "over på den anden side", og får BED. Det skulle åbenbart være kroppens måde at kompensere på. Men det er 1-1,5 år siden jeg ikke spiste nok, så det burde være væk nu, burde det ikke?
Jeg kan mærke det gør mig meget angst og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Kære dig
Tak fordi du skriver til os.
Du fortæller, at du som 13 årig led af anoreksi og så fik en depression oveni som 14 årig. Du fik medicinsk behandling og kom ud af både spiseforstyrrelsen og depressionen. Og så var livet godt i 0,5-1år. Nu er du på idræts efterskole, og det har været godt at komme ud og flytte fokus et andet sted hen. Men de sidste 2-3 måneder er du begyndt at have overspisninger hver 2.- 3. dag. Det er tit om aftenen og bagefter får du decideret smerter i maven.
Du skriver at det er virkelig svært mentalt, pga. den fortid du har. Mener du mon anoreksi og depression? Frygten for at det kommer tilbage? Du fortæller også, at du ikke spiser restriktivt og dyrker en del sport, men at det er blevet svært at opretholde normale spisevaner. Det får mig til at tænke, at der sikkert ikke er nogen omkring dig, der har bemærket at du ikke trives, har jeg mon ret i det? Det her, med at det er BED, jeg fornemmer, at du har læst diagnosekriterierne og sikkert allerede ved en del om spiseforstyrrelser grundet at du har haft anoreksi tidligere. Er det mon rigtigt set?
Om kroppens måde at kompensere for anoreksi med, er BED eller overspisninger mere generelt, bliver lidt svært for mig at svare på. Det er dog rigtigt, at der er flere der har haft anoreksi eller bulimi som senere får BED. Der er også flere, der kan opleve peioder med overspisninger, måske som kroppens måde at kompensere for at have sultet så længe, som efter et rums tid forsvinder igen. Du skriver, at det gør dig meget angst og at du ikke ved hvad du skal gøre. Det forstår jeg godt. Det gik lige godt i 0,5-1 år og det må det gerne blive ved med. Du er på efterskole og du vil gerne nyde dit efterskoleliv.
Hvordan er dit forhold til din kontaktperson på efterskolen mon? Det kunne måske være et sted at starte? Jeg synes, at det er en god idé, at du får snakket med en person, der kan hjælpe dig videre. Du har allerede kæmpet med det her alene i 2-3 måneder, du har en historie med spiseforstyrrelse. Det er bedre at gøre noget før end senere. Det behøver ikke være en kontaktperson, det kan også være en forælder eller en anden lærer, du har et godt forhold til. Jeg tror ikke, at det kommer til at gå ud over dit efterskoleophold, hvis du kommer til læge. Det tænkte jeg lige, at jeg ville nævne, hvis det nu også var en bekymring der måske tilføjede lidt ekstra til angsten over at søge hjælp.
En god måde at starte den samtale, med kontaktperson, lærer eller forælder, kan være at du viser dit brev, og mit svar til den person du vælger at tale med, det kan åbne samtalen, uden at du skal finde ud af hvad du lige skal sige. Hvordan ville det mon være for dig? Du kunne sige, “Jeg har lige noget jeg skal vise dig.” Og så give dem din telefon med brevet åbent.
Det er en svær situation at stå i. Du er kommet igennem noget der var endnu svære eller lige så svært. Det her kan du også klare. Men du skal ikke klare det alene. Det er så godt du har skrevet til os. Nu skal du “bare” være modig en gang til, og tale med, eller vise nogen det her brev. Det skal nok gå. Noget der måske kan give dig lidt ro, er at du sikkert ved, er der tit er noget man forsøger at mestre eller opnå ved at overspise, det er et værktøj. Rigtig tit, er det en måde at dulme svære følelser på. Kan du mon genkende det i dig selv?
Vi vil også rigtig gerne tage en snak med dig, hvis du kunne have brug for et anonymt og forstående sted at vende dine tanker. Man kan både ringe eller skrive til os på chat eller SMS. Få et overblik over alle vores rådgivningstilbud.
Jeg tror, at hvis du kan regne ud, sammen med en psykolog fx, hvad det er kunne være for nogle følelser, overspisningerne bruges til at lindre, og i sammen kan finde et andet værktøj, som du kan bruge i stedet for. Gad vide om du allerede har en idé om hvilke følelser det er du prøver at dulme? Det bliver ikke nemt, men det er heller ikke umuligt. Og du har klaret så meget før det her. Jeg tror på dig.
Kærlig hilsen
Brevkassen