Hej
jeg blev rådgivet af BørneTelefonen her til. For tiden har jeg sat meget fokus på hvor meget jeg spiser eller om jeg overhovedet skal spise jeg kan huske helt tilbage fra da jeg var 8 at jeg der begyndte at være usikker omrking mine lår hvor jeg så ik gik med meget af det stramme tøj som jeg havde det var først for nyligt at jeg begyndte at spise meget lidt men det er sygt mærkeligt den ene dag spiser jeg intet fordi jeg er ked af det pga af min krop den anden dag spiser jeg en ting og fortryder og den næste dag overspisning jeg sygt meget altså flere ting på under en time jeg føler mig utilpas i min egen krop, i sommerferien trænede jeg i 5 dage og stoppede fordi jeg skulle tilbage i skole jeg følte tvang til at træne får at få den perfekte krop så jeg kunne få en kæreste fordi det er hvad mine vendinder putter fokus på efter jeg stoppet med at træne følte jeg dog skam og utilfredshed over at jeg stoppet men når jeg gjor det følte jeg tvang og spiste intet det skifter meget om jeg spiser eller om jeg ik og er meget forvirret jeg græder også nogen gange pga af mobberi begrund at af jeg omenbart er tyk? Men mine vendinder siger at jeg re tynd når jeg hører ordet tynd, mad , eller tyk føler jeg mig dårlig og har på me måde kvalme kunne det her være tegn på noget seriøst?
Kære du
Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at Børnetelefonen har rådgivet dig til at skrive til Brevkassen. Som det første får jeg lyst til at fortælle dig, at jeg synes, at du er ret sej! Jeg forestiller mig, at det må have krævet stort mod både at ringe til Børnetelefonen og skrive til vores Brevkasse. Tak for, at du er så modig. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig, og at du kan bruge nogle af de råd, som jeg vil give dig.
Jeg fornemmer, at du har det svært lige nu og har brug for hjælp og støtte. Du skriver, at du har meget fokus på din krop, hvad du spiser, hvor meget du spiser, og om du overhovedet skal spise noget. Jeg kan godt forstå, at du bliver usikker på, om det kan være tegn på noget seriøst. Mon du har hørt om det at have en spiseforstyrrelse?
I dit brev skriver du om tanker og følelser omkring din krop, mad, og hvordan du spiser, det får mig til at tænke på, om det kan være tegn på en spiseforstyrrelse. Jeg kan desværre ikke svare dig på, om det er det, som du har. Det er kun en læge, der kan tage stilling til, om du har en spiseforstyrrelse. Jeg synes, at det er sejt af dig, at du rækker ud efter hjælp og skriver så fint og detaljeret et brev. Du er super dygtig til at sætte ord på, hvordan det er at være dig.
En spiseforstyrrelse kommer ofte til udtryk ved, at en person er meget optaget af sin krop, og hvordan den ser ud. Måske har personen en frygt for eller en oplevelse af at være for tyk. Det kan komme til at give udfordringer med mad og spisning. Måske du kan genkende dig selv i det?
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at det er sygt mærkeligt, som du spiser. Nogle dage spiser du ikke noget, fordi du er ked af din krop, og andre dage spiser du noget, men fortryder det. Du skriver også, at du kan have dage, hvor du oplever, at du har en overspisning og bliver utilpas i din krop.
Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er underligt, men du er ikke alene om at have det sådan med mad. Jeg har talt med mange børn og unge, der spiser på samme måde som dig. Min erfaring er, at det sommetider faktisk kan skyldes, at ens krop er sulten, og den har brug for at få noget mad på faste tidspunkter i løbet af dagen. Jeg vil foreslå dig at prøve at få spist til måltiderne, både hovedmåltider og mellemmåltider. Det vil give kroppen energi og balance og hovedet noget ro, så det ikke hele tiden skal tænke på at få mad.
Det er sundt at dyrke motion og træne, men du skriver, at du føler tvang til at træne for at få den perfekte krop. Det må ikke være rart at have det sådan. Motion og træning skal gerne være sjovt, og noget som du har lyst til at foretage dig. Måske sammen med nogle af dine veninder? Der er mange, der dyrker sport som en social aktivitet, hvor der er fokus på bevægelse og det at have det sjovt og hyggeligt sammen. Måske du kan overveje, om der er en sportsgren, der vil interessere dig?
Du skriver, at du føler dig meget forvirret, og sommetider græder du på grund af mobning. Det bliver jeg berørt af at læse. Jeg sidder og tænker på, om du mon har nogen at tale med om det? En god veninde? Eller en voksen, som du godt kan lide? Mobning og problemer med mad er nemlig ikke noget, som du skal gå alene med og klare på egen hånd. Det er meget vigtigt at have nogen at tale med.
Dit brev til Brevkassen fortæller mig, at du er god til at sætte ord på, hvordan du har det - mon du vil kunne bruge den erfaring til også at dele dine tanker med dine forældre eller en andre i dit liv, som du føler, at du kan snakke med. Kan du komme i tanke om nogen i din familie, som du vil føle dig tryg ved at snakke med? Det kan også være en lærer eller en pædagog på din skole. Hvis det er en spiseforstyrrelse, går det ikke over af sig selv. Det skal man have hjælp og støtte til. Hvordan er det mon at høre det?
Måske det vil være hjælpsomt for dig at ringe til os på tlf. 7010 1818 og få snakket om, hvordan du kan tage det første skridt til at fortælle nogen, hvordan du har det lige nu. Du kan også sms'e til os på 7710 1818, hvis du synes, det lyder lettere. Vi vil meget gerne hjælpe dig. Det er også en mulighed, at du kan vise mit brev her til en voksen. Det kan være, at det kan hjælpe med at få åbnet op for en snak.
Jeg håber, at mit svar til dig kan være dig en hjælp og støtte.
Jeg sender dig mange tanker.
Kærlig hilsen Brevkassen