Jeg er mor til en 15 årig som virkelig har reduceret sit madindtag og jeg aner ikke hvordan jeg skal håndtere det. Hun er gået fra at spise alt og hele tiden snacke i grøntsager og frugt til at kun spise tre måltider om dagen og det er små måltider. Der bliver ikke talt kalorier og der er ikke fokus på vægt og der bliver ikke kastet op eller overmotioneret - det er bare meget reduceret end for bare et halvt år siden. Hun har i forvejen aldrig været særlig stor og har aldrig haft sådan fedt på sin krop så det handler ikke om det.
Jeg ved vitterlig ikke hvad jeg skal gøre -jeg har prøvet at snakke med hende om det - fortalt hvor vigtigt det er at hun indtager ligeså meget som hun forbruger - men hun fejer mig bare af. Hun er gået med til at starte op i noget terapi så vi har søgt hjælp - men hvordan klarer vi den i hjemmet. Skal jeg sætte regler for hvor meget hun skal spise - hvor meget skal vi tale om det - hvor tit ?
Hilsen den fortvivlede mor
Kære fortvivlede mor
Mange tak for dit brev. Din bekymring for din datter gør indtryk på mig, og jeg kan mærke, hvor meget du ønsker at støtte hende så godt, som det er muligt. Det er ikke en let opgave at være forælder til en teenager, der udviser tegn på en spiseforstyrrelse, og jeg forstår din fortvivlelse og tvivl i forhold til, hvordan du skal håndtere situationen i hjemmet. Jeg håber, du vil føle dig set og støttet af at læse mit brev.
Du har allerede taget nogle vigtige skridt for at hjælpe din datter. Du har snakket med hende om, hvor vigtigt det er, at hun indtager lige så meget, som hun forbruger, og du har opfordret hende til at starte i terapi. Dit brev vidner om, at du er meget omsorgsfuld og opmærksom som mor, og heri ligger en enorm ressource. Mange unge mennesker har ikke en forælder, som opdager forandringer i deres adfærd omkring mad. At du reflekterer over, hvordan du mon kan støtte din datter allerbedst er en stor styrke.
Det er godt at høre, at din datter vil starte i terapi. Terapi er en vigtig indgang til, at hun kan få hjælp, hvis hun har en spiseforstyrrelse, og til at hun kan blive klar over, om dette mon er tilfældet. Terapi er en mulighed for, at hun kan få et rum til at udforske, hvordan hun trives, og den rette hjælp til at afdække, hvad der måtte ligge bag en eventuel spiseforstyrrelse.
Hvordan mon din datter opfatter situationen? Oplever hun mon selv, at hun har det svært med mad og har behov for hjælp? Eller oplever hun, at der er noget andet, der trykker hende, og ikke er, som det skal være? Du kan garanteret mærke på hende, om hun er glad for tiden. Mon du har prøvet at tale med hende om, hvordan hun har det, uden at nævne mad?
En spiseforstyrrelse er en mestringsstrategi. Den opstår som en måde at håndtere noget, der er svært, og som man kan flytte sit fokus til, når livet på den ene eller anden måde gør ondt. En spiseforstyrrelse har en funktion og giver noget til den, der har en spiseforstyrrelse. Det kan være tryghed, trøst, kontrol eller noget helt fjerde. Hvis din datter har en spiseforstyrrelse, handler det derfor om andet og mere end mad.
Det er muligt at lide af enhver type spiseforstyrrelse uanset, hvordan man ser ud. Uanset hvor slank man er, kan man eksempelvis have anoreksi såvel som overspisning eller opleve et forvrænget kropsbillede. Jeg var en 15-årig pige, der ikke var særlig stor, da jeg udviklede en spiseforstyrrelse og håndterede det svære i mit liv ved at finde tryghed i spiseforstyrrelsens adfærd.
Jeg sultede mig, men det handlede ikke om, at jeg ville se tynd ud. Dengang manglede jeg en mor, der kunne være der for mig på den måde, som jeg tror på, at du kan være der for din datter. Det kan være svært, ja, næsten umuligt for dig at vide, hvad der foregår i din datters liv. Det er muligt, at hun spiser andet end det, du ser hende spise, dyrker motion, eller har små og store sorger, som du ikke kender til.
Du skriver, at hun fejer dig af, når du taler til hende om madindtag. Det er naturligt i hendes alder at have et indre liv og oplevelser, som ikke kan deles med ens forældre, og det bedste du kan gøre er at markere, at du altid er der for hende, hvis der er noget, hun vil tale med dig om eller kan bruge din hjælp til.
Det gør uden tvivl ondt på dig som forælder at være bekymret for din datters sundhed. De fleste forældre til en, der udviser tegn på en spiseforstyrrelse, oplever den samme usikkerhed på, hvad man skal gøre, som du selv beskriver. Din datter vil starte i terapi, og det er vigtigt, at du på nuværende tidspunkt holder fast i jeres families almindelige adfærd omkring dagens måltider.
Opsæt ikke regler for, hvordan din datter skal spise, men sørg for at skabe en tryg atmosfære, hvor din datter føler sig fri til at spise, som hun vil. Tal med din datter, som du plejer. Stil kærlige spørgsmål til, hvordan hun har det. Sørg for at lytte til hende. Måske hun gerne vil tale om, hvordan hun har det i skolen, hvordan hendes venskaber er eller en hobby, hun har? Hvilke ting gør hende glad?
Vid, at hvis din datter virker vred eller afvisende, eventuelt i forbindelse med måltider eller hvis du taler om mad, så er det muligt, at det er en spiseforstyrrelse, der taler. Hvis din datter har en spiseforstyrrelse, så vid, hvor vigtigt det er at skelne mellem hende og spiseforstyrrelsen. Læs mere om, hvad du kan gøre, mens I venter på udredning eller behandling. Her kan du også læse lidt om, hvordan du bedst støtter dig selv i den situation, det er, hvis en spiseforstyrrelse er flyttet ind i jeres hjem.
Jeg kan mærke dit inderlige ønske om, at din datter ikke skal kæmpe med en spiseforstyrrelse. Forhåbentlig vil den forestående terapi udfolde og bearbejde, hvad end der måtte skabe mistrivsel hos din datter og være hende til hjælp, uanset hvor meget hun vil dele med dig. Mon I opsøgte behandling via læge, eller fandt I selv en terapeut?
Især hvis situationen er, eller udvikler sig til, at din datter er undervægtig eller på anden måde i fare, bør I gå til egen læge og derigennem søge den rette behandling. Læs eventuelt denne vejledning om forskellige muligheder for behandling i offentligt og privat regi og denne vedledning med gode råd til samtalen med lægen.
Måske du har lyst til lære mere om, hvad en spiseforstyrrelse kan være. Du kan læse om forskellige spiseforstyrrelser her. Du er også meget velkommen til at kontakte vores telefonrådgivning på 7010 1818, chat eller sms for at opsøge yderligere vejledning. Vi taler hver dag med mange forældre i vores rådgivning, der står med de samme bekymringer som du.
Dit brev vidner om, at du mærker og ser noget hos din datter, som måske ikke er, som det skal være, og at du er åben for hjælp og vejledning. Jeg håber, at mit svar giver dig noget med på din vej, som du kan bruge. Jeg fornemmer, at du er en kærlig mor og tror på, at du vil gøre alt, hvad du kan, for at være en tryg og varm støtte for din datter.
Kærlig hilsen
Brevkassen