Kære Brevkasse
Vores datter har haft et ret massivt vægttab på kort tid - 25 kg på 3 mdr. Hun er en høj pige som plejede at være glad for mad og derfor er hun nu på et BMI der ligger på normal vægt. Hun spiser meget lidt og går lange ture hver dag. Hendes minimale indtag af mad gør at hun fortsat taber sig. Når vi snakker om, at hun ikke får nok mad, ender det ofte i konflikt og hun er meget tydelig omkring, at hun ikke vil spise fordi hun vil være tynd. Hun mener at vi overreagerer kraftigt, da hun endnu ligger indenfor normalen, og at det først skal handles på, hvis man bliver for undervægtig.
Vi har kontaktet lægen som har sendt besked videre til psykiatrien om vægttabet og problematikken omkring indtaget af mad. Derudover har vi lavet en underretning på hende til kommunen. Alle henviser til psykiatrien, så nu venter vi på svar derfra.
Vil vi kunne få støtte fra anden side til hvordan vi støtter hende bedst? Skal hun virkelig være undervægtig før der bliver sat en indsats ind?
Kære jer
Mange tak for jeres brev. Jeres situation derhjemme med jeres datter, gør stort indtryk på mig at læse. I fortæller, at jeres datter i den sidste tid har haft et massivt vægttab, hvor hun har tabt sig 25 kg. Hun går lange ture og spiser meget lidt, og det gør, at hun fortsat taber sig. Når I derhjemme taler med hende om jeres bekymring og om, at hun ikke får nok at spise, ender det ofte i konflikt, da hun ikke er enig med jer, og hun oplever, at I overreagerer. Det lyder slidsomt og svært for jer som familie at stå midt i.
I har nu været hos lægen, som har henvist videre til psykiatrien, og I har sendt en underretning til kommunen. I venter nu svar fra psykiatrien. Hvor er det godt at høre, at I handler og gør, hvad I kan, for at hjælpe jeres datter. Det vidner for mig om en styrke og en ressource, at I står sammen og kan være der for jeres datter i en svær tid.
Jeg bliver nysgerrig på, hvad der mon er sket i jeres datters liv i den seneste tid? Hvad har mon sat gang i hendes store vægttab de sidste tre måneder?
I spørger til, hvordan I kan støtte hende bedst, og om det virkelig kan være rigtigt, at der skal så meget til, før der bliver sat ind.
Hvad mon jeres datter vil svare til det med, hvordan I kan støtte hende bedst? Hvad har I allerede forsøgt, og hvordan har det virket?
Og i forhold til jeres spørgsmål om ventetiden, for jeg lyst til at præsentere jer for, hvad udrednings- og behandlingsretten indebærer. Udredningsretten giver patienter ret til at blive undersøgt og udredt for, om der er tale om en spiseforstyrrelse indenfor 30 dage fra den dag, hvor lægen sender henvisningen til psykiatrien. Hvis ikke regionen kan leve op til dette, har man ret til at blive udredt på et privathospital, det såkaldt udvidede frie sygehusvalg. Efter udredning må der højest gå to måneder, inden man bliver tilbudt behandling. Hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling indenfor denne tidsramme, har man ret til behandling i privat regi, betalt af det offentlige, det er altså behandlingsretten.
Jeg sætter her et par links ind til pjecer, vi har formuleret, som netop handler om hjælp og behandling, og hvad man kan stille op i tiden, mens man venter på udredning og behandling. Jeg håber, I her kan finde lidt støtte og kan genkende noget af det, I her i brevet efterspørger:
Hvad gør vi, mens vi venter på udredning og behandling?
I tiden her mens I venter på svar fra psykiatrien, skal I vide, at både jer som forældre og jeres datter, er velkomne til at bruge rådgivningen. I kan skrive breve, ringe på 7010 1818 eller booke en personlig rådgivningssamtale.
Jeg ønsker jer det allerbedste - og rigtig god bedring til jeres datter, og jeg håber, at I vil få den hjælp, som både jeres datter og I som forældre har brug for.
Kærlig hilsen
Brevkassen