Gør vejning i skolen til en tryg oplevelse

Artiklen er bragt i Sundhedsplejersken nr. 3, 2023.

Som led i vores behandling af spiseforstyrrelser hører vi desværre jævnligt fra børn, unge og voksne, at første gang, de fik tanker om, at deres krop var forkert, var i forbindelse med en vejning hos en fagperson. Ikke alle med en dårlig veje-oplevelse får en spiseforstyrrelse, men for nogle er oplevelserne med til at sætte gang i et forstyrret forhold til mad og krop. Ikke desto mindre er det et krav i Danmark, at skolebørn vejes mindst tre gange i løbet af skoletiden.

En af årsagerne til, at selve vejningen er så sårbar, er, at mennesker med høj vægt i vores samfund ofte mødes af fordomme, forkertgørelse og stigmatisering. Fordomme om, at man selv er herre over vægten, og at tykke mennesker er dumme, dovne og bare burde tage sig sammen. Derfor er tallet på vægten meget mere end blot et tal. Hvis man i en tidlig alder bliver konfronteret med ikke at leve op til de dominerende samfundsidealer relateret til vægt, kan det lede til skamfølelse hos barnet.

Det er derfor afgørende, at børn og unge mødes af fagpersoner, der går nuanceret og kvalificeret til samtalen om vægt. Vi har sammen med Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker med støtte fra Novo Nordisk Fonden undersøgt, hvordan sundhedsplejersker bedst griber den obligatoriske vejning af skolebørn an. Vi har indsamlet viden fra forskningen, og vi har talt med sundhedsplejersker rundt i landet for at kunne bygge videre på de gode erfaringer, der allerede praktiseres i sundhedsplejerskens arbejde ude på skolerne.

Arbejdet har resulteret i en række anbefalinger til sundhedsplejerskers arbejde med vejning af skolebørn på mellemtrinnet og i udskolingen.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget tid sundhedsplejersken har mulighed for at bruge på hver skole og i hver klasse. Ligeledes er der stor forskel på, hvordan vejningen gribes an hos de enkelte sundhedsplejersker. Derfor vil nogle anbefalinger være oplagte at indføre i nogle kommuner, mens det for andre enten allerede bliver gjort eller ikke kan lade sig gøre med de ressourcer, sundhedsplejerskerne har til rådighed.

Uanset hvordan situationen er hos dig, håber vi, at anbefalingerne vil være til inspiration, næste gang du skal veje skoleelever. Målet er, at vejningen i skolen bliver en tryg oplevelse for både børn og sundhedsplejersker.

Inden sundhedssamtalen

Forbered forældrene og barnet på sundhedssamtalen

Send information til forældrene og barnet på forhånd, hvor du tydeliggør formålet med samtalen, herunder blandt andet at højde- og vægtmålingen er en del af undersøgelsen og at det primært har til formål at følge barnets udvikling, så eventuelle sygdomme kan opspores. Hvis det er praktisk muligt, kan den indledende information til børnene ske gennem sundhedspædagogisk undervisning i klassen. Undervisning giver både mulighed for at italesætte formålet med målingerne, og at tale med børnene om, at alle kroppe er forskellige, og at det derfor ikke giver mening at sammenligne for eksempel ens vægt med andre. Undervisningen kan også være med til at skabe en god relation mellem sundhedsplejersken og børnene – og ikke mindst børnene imellem.

Få indblik i barnets generelle trivsel og kropstilfredshed

Hvis du kender barnet inden samtalen, kan du forberede dig på særlige problematikker, du kan spørge ind til, og du har bedre mulighed for at tale om det, der fylder hos barnet, og som barnet derfor har brug for at tale om. Det er dog langt fra altid, at det er muligt at kende barnet på forhånd. I de tilfælde kan du som forberedelse skriftligt spørge forældrene, om der er forhold, som du som sundhedsplejerske bør kende til. I nogle kommuner er det muligt at sende et digitalt spørgeskema til eleverne forud for samtalerne. Du kan også bede eleverne om at udfylde et fysisk skema i klassen, som læreren indsamler og giver til dig inden samtalerne. Nogle sundhedsplejersker oplever det som et gavnligt redskab, når de ikke selv kender børnene.

Under sundhedssamtalen

Skab en tryg relation og afdæk potentiel utryghed

Vi anbefaler, at du indleder sundhedssamtalen med at fortælle barnet, hvilke dele I skal igennem i dag. Giv i den forbindelse ikke vejningen særstatus, men nævn blot vejningen som ét element ud af flere. Forsøg at afdæk, hvorvidt barnet er utrygt ved dele af undersøgelsen.

Vi anbefaler at veje barnet, uden at barnet ser tallet på vægten

Hvis det er muligt rent praktisk, så vej barnet, uden at barnet selv kan se tallet på vægten. Hvis barnet spørger til sin vægt, kan det være en god ide at spørge nysgerrigt ind til, hvorfor de gør det. Vær transparent omkring baggrunden for ikke at vise tallet. Fortæl barnet, at tallet bruges i den samlede vurdering af barnets trivsel, og at det derfor ikke er vigtigt i sig selv.

Fokuser på generel trivsel fremfor vægt og kroppens udseende

Vi anbefaler, at du forsøger at spore dig ind på barnets generelle trivsel uden at tale direkte om krop og vægt. Hvis barnet selv giver udtryk for utilfredshed med krop og vægt, kan du med fordel forsøge at afdække, hvilke konsekvenser dette har for barnet. Er barnet for eksempel ked af, hvordan kroppen ser ud, fordi barnet ikke kan følge med til fodbold, eller fordi barnet bliver drillet? Vær opmærksom på, at der ofte er skam forbundet med kropsutilfredshed. Spørg derfor meget nænsomt og undgå at gøre barnet forkert.

Der kan være situationer, hvor du vurderer, at barnet har en så lav eller høj vægt, at der er grund til at være bekymret og undersøge det nærmere – også selvom barnet ikke selv italesætter det. I de tilfælde kan du for eksempel spørge ind til, om barnet kan lide idrætstimerne og har venner. Her kan det for eksempel komme frem, at barnet altid bliver valgt som den sidste til sport. Formålet er at få barnet til selv at italesætte, hvad der fylder – og hvilken betydning vægten har for barnets hverdag, så du kan udforske årsagerne til en lav eller høj vægt. Ofte ligger der mere bag vægten end mad- og motionsvaner – for eksempel kan barnet spise på følelser.

Er barnet i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, er det særligt vigtigt, at der iværksættes en tidlig indsats. Hvis du får en mistanke om, at barnet er ved at udvikle eller allerede har en spiseforstyrrelse, kan du bruge vores opsporingsværktøj i en opfølgende samtale med barnet. Hent vores opsporingsredskaber her.

Husk, forældrene bærer ansvaret

I tilfælde hvor du bør reagere på en høj eller lav vægt, anbefaler vi, at du adresserer bekymringen overfor forældre – og ikke i samtalen med barnet. Hjælp forældrene med gode råd og vejledning til, hvordan de bedst muligt kan hjælpe deres barn uden at vække en forkerthedsfølelse hos barnet.

Inddragelse af forældre

Hvis du kommer frem til, at et barn har en vægt, der kræver, at der iværksættes en særlig indsats, skal forældrene altid involveres. Mange af de sundhedsplejersker, vi taler med, fortæller, at de oplever, at det er særligt udfordrende at tale med forældre om deres børns vægt. Alle børn og deres familier er forskellige, og der er derfor stor forskel på, hvilke ressourcer og muligheder de har, og hvad der vil motivere dem til at ændre adfærd for at støtte deres barn.

Start på skrift

Hvis det er muligt, anbefaler vi, at du som opfølgning på sundhedssamtalen med barnet tager den første kontakt til forældrene skriftligt. Skriv, at du gerne vil aftale et tidspunkt, hvor du kan ringe til dem. Det er vigtigt, at dette skriv ikke skaber unødig bekymring hos forældrene. Hensigten er at forberede forældrene på samtalen og at undgå, at du ringer dem op på et uhensigtsmæssigt tidspunkt.

Hav en nænsom, omsorgsfuld og validerende tilgang under samtalen

For mange forældre kan samtalen om deres barns udfordringer fremkalde følelser af skyld og dårlig samvittighed. Det er derfor vigtigt at skabe en god kontakt fra starten. Vi anbefaler, at du indledende tydeligt præciserer formålet med samtalen.

Generelt i samtalen er det væsentligt, at du sikrer dig, at alle bliver hørt. Lyt til forældrene og validér deres oplevelser, holdninger og følelser. Vær konkret i dine observationer og begrundelser og fokusér på barnets trivselsvanskeligheder. Hvis muligt, kan du med fordel tilbyde forældrene, at I i samarbejde laver en handleplan. Læs mere om, hvordan du kan tage den svære samtale.

Tjek, hvad forældrene hører dig sige

Vær opmærksom på, at selvom du som sundhedsplejerske benytter et omsorgsfuldt og velovervejet sprog, kan det sagtens tolkes anderledes af forældrene. Vær opmærksom på, hvordan forældrene tolker dine ord. Hvis du bliver i tvivl eller fornemmer, at de reagerer negativt på det, du siger, kan du for eksempel spørge dem, hvad de har hørt dig sige, og hvad de i givet fald tænker om det, du siger.

Brug de samme ord som forældrene

Ved at tilpasse dit sprog forældrenes, vil de med større sandsynlighed høre, hvad du siger i stedet for for eksempel at blive provokeret af de ord, du bruger til at beskrive deres barn. Hvis de for eksempel siger ’tyk’ om sig selv eller barnet, er det bedre, at du gør det samme, end at du for eksempel bruger ordet ’overvægtig’.

Følg op på skrift

Når du har talt med forældrene, anbefaler vi, at du følger op skriftligt. Du og dine kollegaer kan eventuelt. lave en skabelon for opfølgningen med gode råd og anden information, der vil være relevant for de fleste. Hensigten med den opfølgende information er at bidrage til, at forældrene forstår og husker dine budskaber, og de kan vende tilbage til teksten, når de bliver i tvivl.

Gode råd, du kan give til forældre

Ligesom du kan synes, det er svært at tale med børnene om vægt, kan forældrene have det på samme måde. Vi har derfor samlet nogle forslag til gode råd, du kan give videre til forældre.

Fortæl forældrene, at høj vægt kan være komplekst

Kropslige mekanismer, gener, psykologiske forhold, økonomiske forhold og meget andet er afgørende for, hvordan kroppen reagerer på mad og motion.

Forældres sprog og kropsidealer smitter af på deres børn

Det er derfor vigtigt at tænke over, hvordan forældre taler om deres egen, barnets og andres kroppe i nærheden af barnet.

Børn skal ikke overinvolveres i indsatser, der har til formål at få dem til at tage på eller tabe sig

Råd i stedet forældrene til ikke at tale direkte med barnet om madvaner, krop og vægt, så længe det ikke er noget, barnet selv bringer op og ønsker at tale om. Ligeledes bør forældrene ikke involvere barnet direkte i forsøg på at ændre vaner eller adfærd i hjemmet. Forældrene kan for eksempel ændre i kosten, uden at det italesættes overfor barnet.

Sprog har magt

Mind forældrene om, at sprog og ordvalg kan have betydning for, hvordan deres barn opfatter det, de siger. Negativt sprog og ordvalg kan medføre oplevelser af skyld, stigmatisering eller en følelse af at være forkert. Man bør også undgå generaliseringer som for eksempel ”Du har ikke godt af så meget slik”. Brug i stedet et anerkendende sprog, hvor barnet ikke får indtryk af, at barnet for eksempel spiser forkert eller gør andre ting forkert.

Del erfaringer og viden

Mange børn og unge mistrives i det præstations- og accelerationssamfund, vi lever i. Risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse er størst hos dem, der allerede oplever mistrivsel, og dem vil du møde flere af i dit arbejde i dag end tidligere.

Samtidig ved vi i dag meget mere om, hvor kompleks vores vægt er. Vi kan ikke længere sige, at vægten alene kan styres gennem kost og motion. Gener, kropslige mekanismer, psykologiske og økonomiske forhold – og andre faktorer har alle betydning for vores vægt.

Det er således en langt mere udfordrende og svær opgave, I sundhedsplejersker står overfor i dag.

Vi anbefaler, at:

• I udveksler erfaringer om vejning af skoleelever både med kolleger internt i kommunen og eventuelt også på tværs af kommuner.
• I deler jeres erfaringer og viden på tværs af fagprofessioner, for eksempel med lærere og skoleledere. Det er vigtigt, at lærerne kender til formålet med jeres arbejde, herunder vejning af elever, så lærerne for eksempel kan bidrage til at udfordre og begrænse sammenligningskulturen i klassen. Hvis det er muligt i din kommune, kan det være en idé indimellem at deltage i personalemøder på skolerne.
• Gør din leder og andre beslutningstagere på skoler og i kommunen opmærksomme på, hvor du oplever udfordringer og begrænsninger i dit arbejde. På den måde kan I udfordre de eksisterende rammer.
• Tjek, om vi har et tilbud til dig og dine kolleger eller til de elever, du møder, der mistrives. Du kan se alle vores fagkurser og tilbud til mennesker med spiseforstyrrelser her.