Forekomst af selvskade

Flere og flere mennesker skader sig selv med vilje for at lindre psykisk smerte, og specielt blandt unge er selvskade i dag et stort offentligt sundhedsproblem. Alligevel er det vanskeligt at opnå nøjagtige tal for forekomsten af selvskade. Det skyldes blandt andet, at forskerne anvender forskellige definitioner af selvskade, at selvskade ikke er en officiel diagnose, og at sår og ar ofte skjules for omverdenen.

Indholdsfortegnelse

Dansk forekomst

Der er stor variation i, hvornår den selvskadende adfærd debuterer. Undersøgelser viser dog, at gennemsnitsalderen for selvskadedebut ligger mellem 12 og 16 år (Vidensråd for forebyggelse 2020).

En undersøgelse foretaget af Børns Vilkår viser, at 21 % af elever i 9. klasse, svarende til mere end hver femte ung, har skadet sig selv med vilje, uden hensigt om at tage deres eget liv. Undersøgelsen viser, at selvskade er mere udbredt blandt piger end drenge. Mere end hver fjerde pige (28 %) har angivet, at de på et tidspunkt har skadet sig selv med vilje, mens tilsvarende gælder hver syvende dreng (14 %). Mere end hver tredje, der på et tidspunkt har skadet sig selv, har gjort det mere end seks gange, det senest år, mens hver syvende har gjort det mere end 20 gange.

Samtidig konkluderer undersøgelsen, at selvskade er en udbredt måde at håndtere psykisk mistrivsel på for børn og unge. Blandt unge, der oplever fem til otte symptomer på selvskade, viser undersøgelsen nemlig, at sandsynligheden for, at den unge har skadet sig selv, er 4,9 gange større sammenlignet med unge, der ikke oplever symptomer på mistrivsel (Børns Vilkår, 2021).

Blandt gymnasieelever findes nogenlunde samme forekomst af selvskadende adfærd. I en undersøgelse fra 2012 svarer 21,5 % af danske gymnasieelever, at de på et tidspunkt har skadet sig selv, mens 16 % svarer, at de har gjort det inden for det seneste år (Møhl & Skandsen, 2012).

Statens Institut for Folkesundhed foretog i 2019 en undersøgelse af sundhed, helbred og trivsel blandt unge på gymnasiale- og erhvervsuddannelser i Danmark, der blandt andet viser, at andelen af elever, der nogensinde har skadet sig selv med vilje, er markant højere elever på HF end STX. Af resultaterne fremgår det, at 17 % af eleverne på STX har skadet sig selv med vilje, mens den tilsvarende andel er 35 % blandt elever på HF.

Fordelt på køn er andelen 9 % drenge og 22 % piger blandt elever på STX, og 21 % drenge og 42 % piger på HF (SIF, 2019).

Endelig viser en af vores egne undersøgelser, at 11 % af danskerne i alderen 18-80 år på et tidspunkt i deres liv har skadet sig selv med vilje. Undersøgelsen viser også, at selvskade er langt mere udbredt blandt de unge i befolkningen. Blandt de 18-25-årige angiver 32 %, at de har skadet sig selv, mens det samme gør sig gældende for 30 % af de 26-30-årige (Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, 2015).

International forekomst

Det er vanskeligt at opnå nøjagtige tal for prævalensen af selvskade. Det skyldes blandt andet, at der bruges forskellige definitioner af selvskade, og at forskere bruger forskellige metoder til at estimere prævalensen (Swannell et al., 2014).

Et systematisk review fra 2014 estimerer, at 17,2 % af de 10-17 årige har skadet sig selv med vilje, mens 13,4 % af de 18-24 årige har skadet sig selv med vilje. Blandt voksne over 25 år har 5,5 % skadet sig selv med vilje. Disse resultater er baseret på fund fra 119 studier, som alle har belyst prævalensen af selvskade (Swannell et al., 2014). Resultaterne stemmer overens med et andet review, som finder, at ca. 18 % af unge mennesker mellem 11 og 18 år har skadet sig selv med vilje (Muehlenkamp et al., 2012).

Andre studier finder dog noget højere prævalenser for selvskade. Fx viser et nyere studie fra Skotland, at 18,6 % af de 18-23 årige og 17,1 % af de 24-29 årige har skadet sig selv (O’Connor et al., 2018).

Psykiatriske patienter

Flere undersøgelser viser, at forekomsten af selvskade er signifikant højere blandt psykiatriske patienter sammenlignet med den almene befolkning (Klonsky et al., 2011; Møhl, 2007). 45-80 % af personer, der lider af borderline personlighedsforstyrrelse, har selvskadende adfærd (Møhl, 2007). Det skyldes, at mennesker med borderline har svært ved at regulere deres følelser og derfor benytter selvskade som en strategi. Derudover forekommer selvskade også hyppigt hos personer, der lider PTSD, spiseforstyrrelser, OCD, angst, depression og dissociative forstyrrelser (Møhl, 2007). 

Kønsforskelle

Tidligere har man haft den overbevisning, at selvskade primært var et problem blandt piger/kvinder. Nyere undersøgelser viser dog, at selvom selvskade er hyppigere blandt piger end drenge, er forskellen langt mindre end tidligere antaget (Møhl, 2015). 

En undersøgelse, som sammenholder resultaterne af 119 studier af selvskade, finder, at prævalsen af selvskade blandt piger er 19,9 %, mens den blandt drenge er 14,7 % (Swannell et al., 2014).

Danske undersøgelser af selvskade viser, at selvskade er hyppigere blandt piger sammenlignet med drenge. En undersøgelse foretaget af Børnerådet viser, at blandt dem, der har skadet sig selv med vilje, er ca. en tredjedel drenge, og to tredjedele er piger (Børnerådet, 2021). Undersøgelsen viser dog også, at drengene har skadet sig selv flere gange end pigerne. At drenge skader sig selv flere gange end piger stemmer overens med anden forskning på området (Møhl, La Cour & Skandsen, 2014).

Kommende arrangementer

Læs mere
  • Børnerådet (2016): Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv, Analysenotat fra Børnerådet ·NR. 4/2016 · 3. Årgang
  • Børns Vilkår (2021). Selvskade – et fysisk udtryk for psykisk mistrivsel blandt børn og unge
  • Klonsky, E.D., Muehlenkamp, J.J., Lewis, S.P., Walsh, B.W. (2011): Nonsuicidal Self-Injury. Hogrefe Publishing.
  • Muehlenkamp, J. J., Claes, L., Havertape, L., & Plener, P. L. (2012): International prevalence of adolescent non-suicidal self-injury and deliberate self-harm. Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health, 6, 10.
  • Møhl, B. (2007): At skære smerten bort – En bog om cutting og anden selvskade adfærd. PsykiatriFonden. 1. udgave, 2. oplag.
  • Møhl, B. & Skandsen, A. (2012): The Prevalence and Distribution of Self-harm among Danish high-school students. Personal Ment Health,6(2):147-155
  • O’Connor, R. C., Wetherall, K., Cleare, S., Eschle, S., Drummond, J., Ferguson, E., O’Connor, D. B., O’Carroll, R. E. (2018): Suicide attempts and non-suicidal self-harm: national prevalence study of young adults. BJPsych Open. 4, 142–148. doi: 10.1192/bjo.2018.14
  • Swannell, S. V., Martin, G. E., Franzcp, MD., Page, A., Hasking, P., John, N. J. (2014): Prevalence of Nonsuicidal Self-Injury in Nonclinical Samples: Systematic Review, Meta-Analysis and Meta-Regression. Suicide and Life-Threatening Behavior 44 (3). The American Association of Suicidology DOI: 10.1111/sltb.12070
  • SIF (2019): UNG19 - Sundheds og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019. Statens Institut for Folkesundhed, SDU
  • Vidensråd for forebyggelse. 2020. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 - Forekomst, udvikling og forebyggelse.
  • Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade (2015): Selvskade i den danske befolkning. København.