Hej med jer :)
Jeg har undret mig over noget her det seneste stykke tid. Jeg træner næsten hver dag i mindst 30 min og bliver vred hvis jeg ikke formår at træne en dag, som jeg ellers havde planlagt at jeg skulle træne på. Det allerførste jeg tænker på når jeg står op er at jeg skal have fået overstået min træning. Jeg er også begyndt at vælge mine veninder fra, da jeg synes at min træning er vigtigere.
Mit forhold til mad er skidt… Jeg er begyndt kun at spise morgenmad (havregrød med salt) og aftensmad.
Hvis jeg skal ud og spise, overtænker jeg for meget over hvor meget jeg må tillade mig og spise. Efter vi så har spist ude eller fået junk, så får jeg utrolig dårlig samvittighed og vred og ked af det på mig selv. Min søster har præcis samme problem, så hende kan jeg snakke med. Jeg har heller ikke haft min menstruation i over 6 måneder, men jeg har også kun haft den 2 gange. Her på det seneste synes jeg at jeg har spist så usundt og sådan, så føler mig ret fed… Jeg har altid kolde tæer og fødder, ved ikke om det har noget med noget at gøre men ja😂
Skal jeg snakke med nogle om hvordan jeg har det? er det normalt at have det sådan?
Kære dig
Tusind tak for dit brev og fordi du har mod på at fortælle, hvordan du har det lige nu. Det gør stort indtryk på mig at læse dit brev, og jeg er glad for, at du ser det som en mulighed at skrive her til Brevkassen. Du spørger, om du skal snakke med nogen om, hvordan du har det, og om det er normalt at have det sådan her. Jeg håber, at du vil føle dig støttet og hjulpet af at læse mit svar til dig.
Du skriver, at det første du tænker på, når du står op er, at du skal have din træning overstået. Og her bliver jeg nysgerrig på, om du nyder din morgen træning, eller om du mon træner på grund af noget bestemt? Når jeg læser dit brev, kommer jeg nemlig til at tænke på, at det ikke lyder så nydelsesfuldt, men mere som noget, der er blevet en pligt, og som står i vejen for andre ting, du også gerne vil. Ligesom når du skriver, at du bliver vred, hvis du ikke kan træne som planlagt og at du samtidig er begyndt at vælge dine veninder fra, da din træning er vigtigere. Hvad mon din træning betyder for dig? Hvad mon det er din træning har gjort for dig, som måske nu er blevet mere en strategi til at kontrollere noget med? Jeg tænker på, om din træning er et frirum, eller måske et sted hvor du forbrænder kalorier?
Det er vores erfaring, at når træningen kan komme til at fylde så stor en del af ens hverdag og tanker, og det påvirker dit sociale liv med veninderne, så kan det være godt at få talt med en om det. En som du både stoler på, men som måske også kan hjælpe dig til, at det ikke kommer til at tage overhånd. Hvad tænker du om det?
Det vi ved fra mennesker der fx bruger træning og/eller mad som en måde at kontrollere noget i livet på er, at når vi fx træner meget og også prøver at kontrollere vores madindtag og reagerer når det ikke passer ind i den aftale, vi har har lavet med os selv. Så er det ofte fordi vi bruger mad og træning som en måde at håndtere noget, der ikke føles så rart for os. Giver det mening for dig at læse?
Jeg har indsat et link, hvor du måske kan genkende nogle tanker eller handlinger fra din hverdag, som du beskriver den nu: Fylder sundhed for meget for dig?
Du skriver dit forhold til mad er skidt, og at du kan snakke med din søster, fordi hun har det på samme måde. Samt at du ikke har haft din menstruation i over 6 mdr. nu, og dine hænder og fødder er kolde. Det du nævner kan godt være kroppens måde at reagere på, hvis du overtræner og samtidig spiser meget lidt. Hvis kroppen ikke får nok næring til den udvikling, du som 14 årige er midt i, så vil kroppen forsøge at spare og lukke lidt ned for nogle funktioner. Det er vigtigt du har bemærket det, og også tager det alvorligt, når du skriver det herinde. Fordi det er et advarselssignal fra din krop.
Det jeg fornemmer i dit brev er faktisk også din bekymring om, hvordan du har det, og også et håb om at få det lidt bedre, lidt nemmere. Har jeg mon ret i det? Du spørger om det er normalt at have det på den måde, og sådan som du beskriver din udvikling både med træning, mad og din krop der måske lige nu er stoppet med at have menstruation. Så vil jeg på den kærligste måde sige, at nej, det er ikke normalt, at de tanker skal fylde hele dagen og bestemme over dit liv. Det er et signal om, at du skal passe på dig selv, så en evt. trænings- og/eller spiseforstyrrelse ikke får yderligere fat i dig. Hvordan er det mon for dig at læse det?
Derfor vil jeg anbefale dig, at du taler med en voksen, udover din søster, både omkring din træning, dine tanker om mad og din kropsfølelse. Jeg sætter et link ind, hvor du måske også kan genkende dig selv i, i forhold til at kunne bruge nogle af de punkter til at tale med en voksen omkring hvordan du har det: Fem tegn på, at du måske lider af en spiseforstyrrelse.
Husk at der er ingen der kan kæmpe mod en evt. trænings- og/eller spiseforstyrrelse helt selv. Det har vi brug for hjælp til. Måske du også kan bruge dette brev og vise til en voksen du stoler på, hvis det kan være for svært at sige højt?
Du er velkommen til at bruge vores chat eller sms, eller ringe ind til vores rådgivere på 70101818, hvis det kan være en hjælp for dig, at tale med en, der selv er kommet ud af en spiseforstyrrelse. Og få endnu mere hjælp til at finde frem til, hvem du tænker du kan snakke med det her om, og tage de første skridt videre sammen med. Du kan se vores rådgivnings muligheder her, og telefonisk åbningstider: Rådgivning.
Jeg håber du kan bruge mit svar og du skal vide, at jeg sidder her og hepper på dig. Har du lyst, er du altid velkommen til at skrive igen.
De kærligste hilsner
Brevkassen