Efterbehandling - Samtalesaloner

Vores samtalesaloner er tiltænkt som et behageligt og trygt fællesskab, hvor de gode samtaler er i fokus. Vi tror nemlig på, at gode samtaler i sig selv kan være helende – og at samtalesalonerne er en god måde at øve sig i at ytre sig.

Efterbehandlingen er for dig, som har deltaget i vores BED-behandling i perioden 2022-2025 i København og afsluttet 19-ugers gruppebehandling. Hver samtalesalon vil omhandle et tema, som vil blive introduceret i oplæg, og som vil sætte rammen for samtalerne. Samtalesaloner ledes af to af behandlerne fra foreningen, som også undervejs vil stå faciliteringen af samtalerne.

Kroppen som ven eller fjende

I denne samtalesalon vil der være fokus på kroppen. Mange fortæller, at kropsutilfredshed og forkerthedsfølelse er blevet til kropshad og har derfor vanskeligt ved at acceptere kroppen, som den er. De føler sig grundlæggende begrænsede og skamfulde over kroppen og dens størrelse. Det vækker ubehag og smerte at være i kroppen og ofte ønskes vægttab som en løsning på dette.

Denne samtalesalon vil nærme sig temaet gennem dialog og oplæg og samtidig give plads til, at vi i fællesskab går på opdagelse i nye veje til en mere venlig indstilling til kroppen. 

Tilmeld dig onsdag d. 25. oktober 2023 kl. 14.00-17.00 

Overspisninger og følelser

Vi ved, at overspisninger kan udløses af 3 faktorer: sult, vane og følelser. Mange af jer fortæller, at overspisningerne kan være en måde at håndtere det indre følelsesliv på - en måde at distancere sig fra følelserne, eller en måde at gøre vanskelige følelser til noget konkret.

I denne samtalesalon vil vi give de følelsesudløste overspisninger særlig opmærksomhed. Hvordan kan vi forstå følelserne? Hvilke følelser er særligt på spil ved en overspisning? Hvordan kan de mærkes, rummes og håndteres uden overspisninger? Vi vil kigge på, hvordan man kan få afløb på andre måder. Hertil giver vi lidt plads til et tema om at mærke egne grænser og egenomsorg. 

Tilmeld dig d. 13. december 2023 kl. 14.00-17.00

Dig og din nærmeste støtte

En samtalesalon, hvor du kan invitere din partner, roomie, ven/veninde eller en anden nærtstående med. I får mulighed for sammen at se på jeres forskellige tanker/ holdninger /vaner i relation til den kultur og de normer vi lever i - i forhold til temaer som mad og spisning, krop og bevægelse, og stigmatisering. I vil også få lejlighed til at blive klogere på, hvordan forskelligt sprog og kommunikation omkring temaerne kan påvirke mennesker og spiseforstyrrelser.

Tilmeld dig onsdag d. 21. februar 2024 kl. 14.00-17. 00

Diætist

Diætist Dorthe Agertoft Rosenberg holder et oplæg om, hvordan man fastholder og stabiliserer den mekaniske spisning. Oplægget vil uddybe, hvorfor fokus på vægttab er en dårlig idé, hvis man gerne vil holde spiseforstyrrelsen for døren. Der vil være rig mulighed for at stille Dorthe spørgsmål undervejs.

Er afholdt i 2023. Dato for 2024 kommer snarest.

 

Mindfulness inspireret selvberoligelse

Kom til genopfriskning eller inspiration af mindfulness som selvberoligelse. En eftermiddag i et rum fri for præstationer, hvor vi øver os i at forholde os venligt og ikke-dømmende til kroppen og sindet med en guidet mindfulnessøvelse og undervisning i ’de mindfulde indstillinger’. Vi ved, at i arbejdet med nærvær og medfølelse kan fornemmelsen af kropsligt velvære og ro styrkes.

Er afholdt i 2023. Dato for 2024 kommer snarest.

Stigmatisering

Hvad er vægtstigmatisering? På denne samtalesalon dykker vi ned i dette fænomen, som taler ind i spiseforstyrrelsens overbevisninger og derfor kan være med til at vedligeholde spiseforstyrrelsen.
Samtalesalonen har til hensigt at give plads til det sprog og den kultur denne vægtstigmatisering bor i, hvilke effekter det kan have for den enkelte, og i fællesskab se på et modsprog, der kan bruges, når man møder stigmatisering.

Er afholdt i 2023. Dato for 2024 kommer snarest.

Praktiske oplysninger

Tilmeld dig på ovenstående links. Tilmeldingsfrist er en uge før hver samtalesalon.

Man må/kan deltage i lige så mange samtalesaloner, man har lyst til.

Samtalesaloner afholdes på Krumtappen 2, plan 6, 2500 Valby.

Vi forbeholder os retten til at aflyse den enkelte samtalesalon, hvis der er mindre end 10 tilmeldte.