hjælp...
jeg er ret sikker på at jeg har anoreksi, jeg har ikke snakket med min mor om det, jeg er lige på grænsen til undervægtig lige nu, men om 3-4 dage er jeg nok under vægtig... jeg kan ikke overskue store måltider... jeg er på efterskole lige nu skal det lige siges. Mine venner er meget støttende og jeg har veninder der har anoreksi... men jeg er bange for at min mor ikke tror på mig, eller at hun trækker mig ud af min efterskole... udover det har jeg en kæreste som jeg ikke tror jeg er vild med, men jeg føler mig fanget af ham. Jeg mister appetitten ved tanken om at blive sammen med ham. Jeg kan lide min bedste ven og han kan lide mig, men jeg kan stadig ikke få mig selv til at forlade min kæreste, fordi jeg føler mig fanget.
jeg har tabt mig 4 kg, siden jeg sidst vejede mig...
Kære du,
Tak for dit brev og for at du deler din situation her med mig i brevkassen. Dit brev gør indtryk på mig at læse. Du fortæller, at du er lige på grænsen til at være undervægtig, og at du ikke kan overskue store måltider. Du fortæller, at du lige nu er på efterskole, og at du har støttende venner omkring dig. Det er jeg glad for at høre. Med det du fortæller om, at der er flere af dine veninder, der har anoreksi, kommer jeg til at tænke på, hvordan I taler sammen om det? Og hvordan støtter I hinanden?
Du fortæller også, at du ikke har fortalt din mor om det, og at du er bange for, at hun ikke tror på dig, eller at hun vil trække dig ud af efterskolen, hvis du fortæller hende om din situation. Med det du fortæller, får jeg indtryk af, at det er vigtigt for dig, at din mor ved, hvordan du har det. Hvordan tænker du, det ville være at fortælle din mor det, du her fortæller mig i brevet?
Jeg bliver også nysgerrig på, om der er andre fra din efterskole, der kender til, hvordan du har det? Har du mon delt det med en familielærer eller en anden lærer på skolen?
Hvad synes du om at være på efterskolen? Hvis du er bange for, at din mor trækker dig ud af efterskolen, hvis du fortæller hende om, hvordan du har det, fordi du ønsker at fortsætte med at gå der, tænker jeg, det er vigtigt, at du fortæller hende det? Mon ikke hun er enig med dig? At hun synes det er vigtigt at lytte til dig, og lytte til hvad du har lyst til?
Du har en kæreste, som du ikke tror, du er vild med, du føler dig fanget af ham, og du mister appetitten ved tanken om at blive sammen med ham. Har du tænkt over, hvordan det kan være? Det er vigtigt for mig at dele med dig, at man altid må lytte til sig selv, når man mærker, at der er noget, man ikke har lyst til. Og det er altid ok, at man ikke har lyst til at være kæreste med en person længere, også selvom det kan gøre ham ked af det. Jeg kan godt forstå, at du føler dig fanget i den situation, du står i, hvor du mærker, at du kan lide din bedste ven, der også kan lide dig, men at du lige nu sidder fast i at have svært ved at forlade din kæreste. Det er vigtigt, at du passer på dig selv, og det gør mig glad at høre, at du kan mærke, du kan lide din bedste ven. Med det du fortæller, får jeg lyst til at sige til dig, at du altid må følge dit hjerte. Hvordan ville det være at tale med din mor om de ting - altså om situationen med din kæreste og din bedste ven? Ville hun være god at snakke med?
Jeg er glad for, at du skrev her til brevkassen, og jeg er sikker på, at du nok skal finde modet og styrken til at håndtere de ting, der fylder hos dig lige nu. Jeg ønsker for dig, at du får et rigtig dejligt år på efterskolen fuld af eventyr, gode oplevelser og venskaber, som du kan tage med dig videre på din rejse.
Hvis du har lyst til at tale med os, er du altid velkommen til at ringe til vores anonyme telefonrådgivning på 7010 1818, så sidder vi klar til at tale med dig.
De bedste hilsner fra
Brevkassen