Køn
Pige / Kvinde
Alder
24
Spørgsmål

Hej

Jeg har tidligere været i behandling hos Askovshus i det forløb der hedder Gro naturterapi. Jeg kan mærke at min spiseforstyrrelse (anoreksi og ortoreksi) stadig fylder forholdsvis meget i mit liv og er lidt i tvivl om hvad jeg skal gøre og hvilke muligheder jeg har.

Jeg kan mærke, at jeg har behov for at snakke om det og lufte mine tanker omkring det. Er der noget i kan anbefale?

Svar

Kære dig 

Mange tak for dit brev til Brevkassen.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig videre i forhold til at finde et sted, hvor du kan snakke om, at spiseforstyrrelsen stadig fylder forholdsvis meget i dit liv. Jeg forstår, at du har behov for at lufte dine tanker om det. 

Vi har her i foreningen forskellige gratis muligheder, som du kan overveje om er noget for dig. 

Du kan booke tid til en personlig rådgivningssamtale med en frivillig rådgiver her: Personlig samtale. Hvis du har lyst til det kan du komme op til tre gange hos den samme rådgiver. Vores rådgivning ligger i Valby.

Vi har forskellige gruppetilbud i foreningen, som jeg vil opfordre dig til at læse mere om. Hvis du er interesseret, kan du skrive dig op, og så vil der efterfølgende ligge en visiterende samtale ift. om du er i målgruppen.

Behandling til dig, hvor træning og en spiseforstyrrelse fylder for meget

Behandling af anoreksi, bulimi og atypisk spiseforstyrrelse

Samtalegrupper – bliv en del af et fællesskab

Jeg kan se, at der lige nu er lukket for opskrivning til behandlingsgrupperne. Her vil jeg opfordre dig til løbende at gå ind og tjekke hjemmesiden - ventelisten vil helt sikkert åbne igen, men jeg ved desværre ikke hvornår.

Vi har i foreningen et korps af frivillige peerstøtter, der selv har været ramt af en spiseforstyrrelse. Man kan blive matchet med en peer og have en regelmæssig kontakt (fx hver eller hver anden uge), hvor peerstøtten vil støtte dig i at vende tilbage til livet efter en spiseforstyrrelse - og hvor der er plads til at lufte tanker, bekymringer, glæder og udfordringer i denne proces. 

Jeg kan ikke vurdere, om du er i målgruppen til dette tilbud, men jeg vil opfordre dig til at læse mere om det her: Peer-støtte. Lige som ved grupperne ligger der en visiterende samtale, hvor det vil blive undersøgt, om du er i målgruppen. 

Jeg ved, at vi lige nu har flere frivillige peer-støtter, der venter på et match, så skriv dig endelig op, hvis du synes, det lyder som noget, der kunne være rigtigt for dig. 

Jeg håber, at ovenstående muligheder kan hjælpe dig lidt på vej, og at der er noget af det, som du finder interessant og meningsfuldt. 

Herudover er du selvfølgelig også altid velkommen til at henvende dig anonymt til vores telefonrådgivning på 70101818. Her kan du til hver en tid få en samtale med en frivillig rådgiver om det der netop fylder hos dig. Vi vil altid gerne lytte. 

Mange hilsner

Brevkassen