Hej
Grunden til at jeg skriver, er fordi jeg oplever, at jeg har svært ved at begrænse mig selv når det kommer til søde sager. Hver gang jeg er ude og handle, “sniger” der sig altid et eller andet ned i min kurv, og nogen gange bliver det voldsomt, hvilket gør at jeg altid vælger scan selv kasserne, så jeg kan undgå at der er for mange mennesker der ser hvad jeg handler, fordi jeg simpelthen bliver flov.
Jeg oplever at hvis jeg er sulten når jeg tilbedereder min aftensmad, så snack´er jeg i mens jeg laver min aftensmad. og de ting jeg spiser er ofte kiks, nødder og lign. så nogen gange når man aftensmad er færdig, er jeg ikke længere lige så sulten. Men alligevel så er min første tanke når jeg har spist min aftensmad, - og jeg er mæt! “hvad skal jeg nu have”.
Dette er især slemt hvis jeg er alene hjemme, så kan jeg godt bruge en aften foran sofaen med at spise slik og/eller kage i store mængder, også selvom jeg lige har spist. På det seneste er det blevet så slemt at jeg får kvalme, og en del af mig har allermest lyst til at kaste op, så jeg ikke længere skal have kvalme, men jeg gør det ikke, i stedet, bliver jeg ked af det og skammer mig, og taler rigtig grimt til mig selv. Jeg får en rigtig dårlig følelse i kroppen.
Jeg oplever ikke at jeg tager på, og der er heller ikke forholdet til min krop der er i fokus, for synes ikke at den ændrer sig. Det er i stedet mit forhold til mad, som jeg ville ønske var mere normalt, så jeg ikke kommer ud i situationer hvor jeg behandler mig selv så grimt verbalt, og kan undgå den ubehagelig fornemmelse i kroppen, samt flovheden der binder det hele sammen. Jeg vil gerne have kontrollen tilbage, jeg ved simpelthen bare ikke hvordan.
Vh. Anonym
Kære Anonym
Tak for dit brev og fordi du deler hvordan du har det omkring de søde sager, mad og flovheden, der som du så fint skriver, binder det hele sammen for dig.
Det er på ingen måde nemt at sige det højt, som du oplever, når du står i de situationer, du beskriver i brevet. Så mange tak for din ærlighed!
Jeg vil gerne fortælle dig, at selvom der måske ikke er ret mange andre, der siger det højt, så er det min erfaring, at der er mange, der går rundt med lignende tanker. Tankerne omkring maden kan komme til at fylde meget i løbet af dagen og ugen, og nogle gange også komme til at styre de valg vi træffer i hverdagen. Gad vide om det også er sådan for dig, at tankerne eller ønsket om at kunne styre/kontrollere maden igen, kan gøre, at du vælger nogle situationer til eller fra pga. det?
Grunden til at jeg spørger dig om det er, at nogle mennesker oplever, de kan komme til at isolere sig pga flovhed, skam eller frygten for at blive opdaget. Og at gå alene med de tanker og følelser kan være virkelig hårdt. Mon du går med dine tanker alene, eller er der nogen omkring dig, der ved hvordan du har det lige nu? Eller hvor længe du har haft det på denne måde? Har du mon altid haft det sådan omkring søde sager og mad, eller er det noget der er blevet på denne måde for dig på et bestemt tidspunkt?
Det er min erfaring at når maden fylder meget i tankerne og hverdagen, som du også beskriver, så er det ofte fordi, det er blevet en måde at reagere på noget i livet på. Mon der er noget i dit liv der har ændret sig, siden mad måske er blevet en strategi for dig? Mon du har lagt mærke til, hvad maden hjælper dig med? Mange beskriver fx at maden tilbyder et frirum for svære tanker og følelser. Kan du genkende det?
Når du skriver det især er slemt, når du er alene hjemme, og du spiser til du får kvalme, så vil det være mit kærligste råd til dig, at dele dette med en du er fortrolig med. Er du ikke klar til det endnu, så er du altid mere end velkommen til at kontakte os på rådgivningen, enten telefonisk eller via chat.
Jeg håber virkelig du har mod på at dele hvordan du har det. Enten med os herinde igen, eller med en anden du er tryg ved. Fordi når vi har mange tanker omkring mad og det påvirker vores adfærd og spisemønster, så kan der være et behov for at få hjælp og støtte til at forstå, hvad der lige sker i livet. Ingen bør gå med dette alene, og det er min erfaring, at når man får delt lidt af det der er svært, så føles det knap så tungt.
Jeg får også lyst til at dele dette behandlingstilbud med dig. Som frivillig rådgiver her på brevkassen kan jeg ikke vurdere, om du er i målgruppen til tilbuddet, men nogle af de ting, du beskriver i dit brev, er også kendetegnet ved spiseforstyrrelsen BED - Tvangsoverspisning, så måske dette tilbud kunne være relevant for dig.
Jeg sender mange gode tanker til dig.
Tak fordi du skrev til Brevkassen og delte dine tanker.
De kærligste hilsner
Brevkassen