Hej :)
Jeg blev for 5 år siden rask af min anoreksi, men har i kortere perioder fundet tryghed i den og brugt den som strategi. Jeg har efter jeg blev rask haft kontrollen over den, men jeg har mistet fodfæstet igen. Den har taget over. Jeg lyver for dem omkring mig og også for mig selv. Jeg ønsker ikke at blive syg igen, men jeg kan ikke overbevise mig selv om at spise.
Jeg har brug for hjælp, men jeg ved ikke hvordan jeg skal få den. Jeg er ikke undervægtige og det lader til at det skal man være for at få hjælp...
Lige nu, i dette øjeblik hader jeg spiseforstyrrelsen og de ting den medfører. Jeg vil for alt i verden bare finde fodfæste igen, og jeg ønsker på INGEN måde et relapse. Jeg er SÅ desperat. Jeg vil bare gerne have det godt og jeg ved at det kan jeg ikke med en spiseforstyrrelse der ånder mig i nakken.
Jeg har brug for hjælp til at kæmpe imod. Hvordan kommer jeg ud af dette helvede?
Vh.
Kære dig
Tak for dit brev, hvor du beskriver hvad du gennemgår lige nu. Jeg kan næsten fornemme din desperation igennem brevet, over at miste fodfæstet igen, og det gør virkelig et stort indtryk på mig at læse. Dit brev fortæller mig, at du har mod til at kæmpe imod spiseforstyrrelsen og er optaget af at få hjælp. Jeg håber, at mit svar til dig kan guide og støtte dig på vej ud af det helvede, som du lige nu skriver, at du er i.
Du skriver, du har været rask i 5 år, men at du i kortere perioder har fundet tryghed i at bruge den som en strategi. Det giver rigtig god mening. Jeg sidder og tænker på, hvad den mon tidligere har hjulpet dig med, og hvad det mon er spiseforstyrrelsen tilbyde dig lige nu? Du skriver også at du havde kontrollen over spiseforstyrrelsen, men nu har mistet fodfæstet. Er der mon noget der har ændret sig i dit liv, siden du ikke kan overbevise dig selv om at spise?
Spiseforstyrrelsen vil ofte tilbyde sig som en hjælpende hånd i en periode, hvor vi kan have brug for det. Og jo mere spiseforstyrrelsen får lov til at få fat, jo mere vil den påvirke dine tanker og stille krav til en bestemt måde at leve på. Måske vil spiseforstyrrelsen også gøre, hvad den kan for at isolere dig fra andre, fordi på denne måde trives spiseforstyrrelsen bedst. Er det mon også sådan, det er for dig, når du skriver, at du lyver for dig selv og dem omkring dig?
Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvor du mon har fundet modet og energien fra, når du skrev dette brev til brevkassen. Hvad gjorde du her, som spiseforstyrrelsen ikke stoppede dig i? Har du mon nogle erfaringer fra, da du blev rask for 5 år siden, som kan hjælpe dig nu? Grunden til at jeg spørger dig om dette er, at når jeg læser dit brev, så mærker jeg så tydeligt en vilje til at kæmpe mod spiseforstyrrelsen, er det rigtig fornemmet?
Uanset din vægt, så vil jeg anbefale dig at du kontakter din læge. Fordi en mistanke om et relapse skal altid tages alvorligt, og måske din læge kan vejlede dig om relevant hjælp. Du skriver, at det lader til, at man skal være undervægtig for at få hjælp. Det får mig til at tænke på, om du mon allerede har forsøgt at få hjælp, men er blevet afvist? I så fald vil jeg opfordre dig til at booke en ny tid hos din læge. Et muligt relapse er ikke noget, du skal kunne klare på egen hånd.
Er der mon andre i dit liv der tidligere har været en støtte da du havde anoreksi, du kunne dele dine tanker med, så du ikke længere behøver at lyve, eller stå med dine tanker selv? For det forstiller jeg mig må være vanvittig hårdt at stå med selv. Ellers vil jeg tilbyde dig, at du altid kan kontakte os på telefonrådgivningen som har åbent hver mandag og torsdag kl. 9.00-19.00 samt tirsdag og onsdag kl. 16.00-19.00. Ring til 7010 1818. Du kan benytte telefonrådgivningen til at dele dine bekymringer og tanker, og rådgiveren kan støtte dig i, hvordan du bedst håndterer din situation.
Derudover får du her et link vedr. tanker om spiseforstyrrelsen der kommer igen, hvor du måske også kan være nysgerrig på nogle af artiklens spørgsmål: Jeg får igen tanker om min spiseforstyrrelse.
Vi har også et behandlingstilbud i København, som måske kan være relevant for dig.
Jeg håber, du har kan bruge mine svar til at finde et skridt for dig, hvor du kan søge hjælp. Det er så vigtigt, at du har reageret på dine tanker om spiseforstyrrelsen, og at du mærker den lige nu har taget over. Du skal i vide, at jeg ser en stor styrke i dit brev, og jeg tror på, at du kan komme ud af det, du lige nu beskriver som et helvede og få det godt igen.
De kærligste hilsner fra
Brevkassen