Hej.
Jeg har en spiseforstyrrelse, som har udviklet sig ret meget de sidste 8 måneder. Min tilstand er ikke god, og selvom jeg går til psykolog, så er jeg svært styret af min spiseforstyrrelse. Faktisk så styret, at jeg ikke kan se en vej ud af den, og jeg har svært ved at give slip på den kontrol, som følger med.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal leve uden den, men et liv med den er heller ikke rart. De ting, som jeg nød før, kan jeg ikke mere. Alt føles som en tåge. Det er som om, jeg står på sidelinjen, mens jeg ser andres liv fortsætte.
Jeg har svært ved at føle ting og mærke mig selv. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det føles ikke, som om psykologsamtalerne er nok. Jeg vil gerne høre jer om, hvad jeg ellers kan gøre, i håb om at få et normalt liv igen.
Lige nu kæmper jeg selv med det, men det virker som en kamp, jeg ikke selv kan klare. Det føles som om, at alt er ude af mine hænder. Jeg har brug for hjælp, for at det ikke skal blive værre, for jeg ved med mig selv, at ting kun bliver værre, hvis jeg er overladt til mig selv.
Venlig hilsen
Anonym
Kære Anonym
Mange tak for dit brev. Jeg vil gerne starte med at sige, at dit brev gør stort indtryk på mig. Jeg er glad for, at du ser det som en mulighed at skrive til Brevkassen, for jeg får indtryk af, at du er meget forpint af spiseforstyrrelsen. Du spørger, hvad du kan gøre for at få et normalt liv igen, og jeg håber, at du synes, mit svar til dig er en lille hjælp på vejen mod det liv, du ønsker.
Du skriver, at spiseforstyrrelsen har udviklet sig drastisk de sidste otte måneder, og at du lige nu er svært styret af den. Jeg hæfter mig ved din beskrivelse af, at spiseforstyrrelsen tilbyder dig en kontrol, som er svær at give slip på.
Du skriver, at du ikke ved, hvordan du skal leve uden den, men at et liv sammen med den heller ikke er rart. De ting, du nød før, kan du ikke mere. Jeg kan virkelige genkende det, du skriver, fra mine samtaler her i foreningen, og du skal vide, at jeg ser en masse styrke i, at du har den opmærksomhed på dig selv og kan se, hvordan spiseforstyrrelsen udøver kontrol.
Du lægger mærke til, at spiseforstyrrelsen lige nu har taget over, og du observerer, hvad spiseforstyrrelsen giver dig, men også hvad den står i vejen for. Jeg sidder og tænker på, hvad det mon er for ting, som du førhen nød, som aktuelt ikke er muligt?
Når jeg spørger ind til det, er det fordi, jeg i den formulering tænker, at der ligger værdier, ønsker og forhåbninger for et fremtidig liv, som det måske kunne være givende for dig at undersøge endnu mere. Jeg kunne forestille mig, at det ville være hjælpsomt at have dem at støtte sig til på dage, hvor spiseforstyrrelsen fylder meget og måske kan være svær at adskille dig selv fra. Giver det forslag mon mening for dig?
I dit brev spørger du konkret til, hvad du skal gøre. Jeg vil prøve at give dig nogle råd - måske er der nogle af dem, du synes er brugbare. Du fortæller, at du går hos en psykolog, men også at psykologsamtalerne ikke føles som værende nok. Jeg hæfter mig ved, at du trods psykologsamtalerne oplever at kæmpe med spiseforstyrrelsen på egen hånd - og at du vurderer, at det er en kamp, du ikke selv kan klare.
Det er vigtigt for mig at sige til dig, at vi i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade ikke tænker, at en spiseforstyrrelse er noget, man skal kunne klare alene. En spiseforstyrrelse kræver professionel hjælp og behandling, og mange har faktisk brug for mere hjælp, end en psykolog kan tilbyde. Hvordan er det mon for dig at høre det?
Jeg vil foreslå dig, at du taler med din psykolog om, at du har brug for mere hjælp. Måske du ville kunne vise dit brev til ham eller hende?
Jeg vil også foreslå, at du henvender dig til din praktiserende læge. Du kan tale med din læge om, hvorvidt du kan blive henvist til udredning og eventuel behandling i psykiatrien. Behandlingen i psykiatrien er specialiseret og sammensat af langt flere elementer, end en psykolog kan tilbyde, og derfor er det også en behandling, der kan være mere virksom.
Hvordan mon du har det med at skulle tale med din læge om spiseforstyrrelsen? Hvis du synes, det kunne være hjælpsomt, kan du i vejledningen her læse forskellige råd til, hvordan du kan forberede dig og gribe samtalen an.
Jeg vil også foreslå dig, at du gør brug af vores øvrige rådgivningstilbud. Du er meget velkommen til at henvende dig anonymt til vores telefon-, chat- og sms-rådgivning. Du kan også bestille tid til en personlig rådgivningssamtale, hvis du foretrækker et personligt møde. Måske har mit svar til dig givet anledning til nye spørgsmål, eller måske kunne det være rart at komme til et par støttende samtaler, mens du venter på afklaring i forhold til udredning og behandling.
Jeg hæfter mig ved, at du beskriver, at ting blive værre, hvis du er overladt til dig selv. Du skal vide, at vi meget gerne vil lytte til det, du kunne tænke dig at tale om, og forhåbentlig vil du derigennem få en oplevelse af, at du ikke står helt alene i det.
Vi taler hver dag med mennesker, der er meget forpinte af spiseforstyrrelser, og jeg ved, at mange i en samtale med os finder lidt lindring og tro på, at det det er muligt at blive helt rask. Du kan læse mere om vores forskellige rådgivningstilbud her.
Jeg har virkelig en oplevelse af, at du er i gang med at tage kampen op med spiseforstyrrelsen. Du er opsat på at få mere hjælp, og jeg håber, at mit svar kan være en støtte i den proces.
Jeg sender mange tanker til dig.
Kærlig hilsen
Brevkassen