20 år med viden, rådgivning og støtte

Af Cecilie Lykke Lind, cand.mag. i historie

Ovenstående er et af de første eksempler på anoreksi, vi kender fra det danske sundhedssystem. Der skulle dog gå hele 80 år, før Danmark fik sin helt egen landsdækkende forening mod spiseforstyrrelser og selvskade. For i marts 2001 blev Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade oprettet, og i år kan foreningen fejre 20-års jubilæum.

Hvordan det hele startede

Vores historie kan spores tilbage til 1996, hvor Lone Møss oprettede Anoreksiforeningen. For det var netop Anoreksiforeningen, som i 2001 blev slået sammen med Center for mennesker med spiseforstyrrelser (CMS), og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade blev født.

Allerede året forinden ser vi den første vigtige begivenhed i vores historie. For i 2000 deltog Anoreksiforeningen i det frivillige initiativ Reklame for Alvor, som hvert år (indtil 2015) samlede medie- og reklamebranchen og udloddede en oplysningskampagne til en hjælpeorganisation.

Anoreksiforeningen blev den heldige vinder, og vinderkampagnen blev skabt af reklamebureauet D’Arcy. Kampagnen viser en nøgen, ung kvinde med ryggen til, og på hendes ryg står der:

Jeg ødelægger mig selv, mit liv er en evig stræben efter at være perfekt. Jeg må kun leve, når jeg er fejlfri. Jeg skulle ikke have været født.

Kampagnen skulle både vise, at spiseforstyrrelser ikke handler om mad, men om følelser, og det at kvinden var normalvægtig skulle vise, at spiseforstyrrelser også kan være usynlige. Kampagnen, som blev bragt i januar 2001, fik stor opmærksomhed i medierne, og pigen med skriften på ryggen er stadig at finde ved indgangen til vores lokaler i Valby.

I 2005 blev ‘selvskade’ en del af foreningens navn. Det skyldes både, at der ikke er andre organisationer, der tog sig af selvskade, og fordi det gik op for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, at det er en overlappende målgruppe. Mange, som kæmper med spiseforstyrrelser, kæmper også med selvskade, og omvendt.

En landsforening i vækst

En lun sommerdag i maj 2011 fejrede Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade 10-års jubilæum. Og der var en del at fejre. På de 10 år gik foreningen fra at have under 300 medlemmer til cirka 1000 medlemmer, og antallet af frivillige steg fra 25 til 100. I dag har foreningen over 1700 medlemmer og tæller ca. 250 frivillige.

Også i antallet af ansatte ser man en tydelig udvikling, der er gået fra at være 100% frivillig-baseret til i dag at have 22 medarbejdere. I 2004 fik Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade sin første fuldtidsfastansatte, som frem til 2007 også var den eneste ansatte. I 2008 steg medarbejderantallet i sekretariatet til fire medarbejdere.

At det tal på 13 år er vokset til mere end det femdobbelte siger også noget om, at samfundet er begyndt at tage spiseforstyrrelser og selvskade mere alvorligt. vores økonomi er nemlig afhængig af bevillinger og donationer samt selvfølgelig medlemmernes støtte.

Patientforening med behandlingstilbud

I de forgangne 20 år har man set en stor udvikling i vores tilbud. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade startede som patientforening, hvis formål var at rådgive og støtte. Og det var netop den type arbejde, som den første bevilling fra det offentlige gik til, da foreningen i 2003 fik mulighed for at etablere en støtte-/kontaktpersonordning.

Siden da er et væld af rådgivningsformer kommet til, og du kan både få støtte og gode råd over sms, mail og telefon og komme i støttegruppe som pårørende. Listen er lang.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade kalder sig ikke landsforening for ingenting og har i dag rådgivninger i Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og København.

En stor del af vores arbejde handler om forebyggelse og tidlig opsporing, hvilket bl.a. sker gennem kampagner, samarbejder og kurser samt vejledning af fagpersoner. I november 2017 gik e-læringsmaterialet SelvskadeABC online, som skulle hjælpe landets folkeskoler og ungdomsuddannelser med at spotte og håndtere selvskade. SelvskadeABC blev finansieret af TrygFonden og lavet i samarbejde med Region Hovedstaden.

I dag fungerer Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade ikke kun som rådgivning, men også periodevist som behandlingssted i form af tidsbegrænsede tilbud. Det sker, når det ikke er muligt at få hjælp i psykiatrien og i det omfang, man kan få midler til projekterne.

Således blev der i 2018 takket være midler fra satspuljen oprettet et behandlingstilbud til mennesker med let til moderat anoreksi og bulimi. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har også kunnet tilbyde samtaleforløb til unge med selvskadeerfaring, der lige som de øvrige tilbud er gratis at benytte.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade fungerer også som fortalervirksomhed. I 2012 etablerede foreningen et selvstændigt videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade – Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade – hvis formål er at udbrede viden og øge kendskabet til spiseforstyrrelser og selvskade både i befolkningen og blandt fagpersoner. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade indsamler den nyeste viden, men gennemfører også egne undersøgelser, evalueringer og forskningsprojekter og er derfor essentiel for vores fortsatte udvikling.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder også politisk for at skabe bedre forhold for mennesker, der skader sig selv eller har en spiseforstyrrelse.

En vigtig del af at være fortalervirksomhed er også at nedbryde tabuer og stereotyper. En dominerende stereotyp, som Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade flere gange har sat fokus på at nedbryde, er, at spiseforstyrrelser kun rammer unge kvinder. En stereotyp, som desværre har påvirket tilbuddene i behandlingssystemet, hvor der er en tendens til, at mennesker uden for denne kategori bliver overset.

Spiseforstyrrelser rammer ikke kun piger og unge kvinder, men alle mennesker i alle aldre.

Bump på vejen

Det har dog ikke altid været lige let for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, som i 2015 overvejede at afbryde samarbejdet med Danish Fashion Institute om Modebranchens Etiske Charter. Sidstnævnte blev dannet i 2007 med det formål at forebygge spiseforstyrrelser blandt modeller samt nuancere skønhedsidealer i mode- og modelbranchen.

I dag er samarbejdet heldigvis godt og stærkt, og Modebranchens Etiske Charter er siden udvidet til også at tilbyde sundhedstjek af modellerne.

Problemerne har også sneget sig indenfor foreningens fire vægge. I foråret 2018 bragte Altinget en artikelserie om vores arbejdsmiljøproblemer og manglende åbenhed. Det skyldtes, at man i løbet af de forrige tre år havde set en voldsom udskiftning i medarbejderstaben. 

Artiklerne afslørede, at dagligdagen for vores medarbejdere var præget af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Affæren endte ud i, at den daværende generalsekretær forlod sin stilling, og arbejdsmiljøet i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade er nu markant forbedret. Efterfølgende er der kommet større fokus på medarbejderes trivsel i NGO’er generelt.

Kampen mod BED

I 2001 talte samfundet næsten udelukkende om anoreksi, men der er nu meget større bevågenhed om andre typer spiseforstyrrelser. Der hersker dog stadig meget uvidenhed, især om spiseforstyrrelsen BED/tvangsoverspisning, hvoraf hele 40.000 af de estimerede 75.000 danskere, som lider af en spiseforstyrrelse, kæmper med. Det er dermed den mest udbredte spiseforstyrrelse herhjemme.

I 2011 kom Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade med et opråb for at komme den manglende viden om BED til livs. Derudover var behandlingsmulighederne nærmest ikke-eksisterende.

Et år senere, i 2012, skete der noget: Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og behandlingsstedet Stolpegård modtog satspuljemidler til netop BED-behandling, og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade kunne påbegynde et omfattende projekt, hvor 160 personer kunne komme i et syvmåneders behandlingsforløb. På trods af projektets succes var glæden dog kortvarig, for hverken Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade eller Stolpegård modtog midler til at videreføre behandlingen, og projektet måtte afsluttes i 2015.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade gav dog ikke op og blev ved med at udvikle metoder til behandling, give støtte og kæmpe for Danmarks tvangsoverspisere. Fire år efter det foregående projekts afslutning bar vores 10 år lange kamp for, at BED-ramte kan komme i behandling, endelig frugt.

I 2019 fik Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og seks andre behandlingssteder midler fra Sundheds- og ældreministeriet, hvilket betød, at mennesker med milde og moderate grader af spiseforstyrrelsen kunne komme i behandling hos bl.a. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Allerede året forinden, i 2018, blev BED en officiel diagnose i WHOs ICD-manual, og det forventes, at spiseforstyrrelsen også bliver en officiel diagnose i Danmark i 2022. I dag tilbyder Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade behandling for BED i fem forskellige byer landet over og har også et tilbud specielt til mænd med BED.

Men selvom Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade glæder sig over at have fået sat BED på dagsordenen, er kampen ikke slut endnu. Man frygter, at tilbuddet om offentlig behandling, der skal træde i kraft 1. januar 2022, reelt ikke når at blive klar. Og det er skidt, for de mange ramte har brug for hjælp.

Rekordmange unge mistrives

I det seneste års tid har Danmark været ramt af corona-epidemien, hvilket Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade også har mærket. Nedlukningerne har på den ene side givet mange en pause fra et udseendefokuseret samfund, men på den anden side ser man nu også rekordmange unge, som mistrives.

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har man oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra unge, der skader sig selv. I den forbindelse har Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i dette forår både fået en bevilling fra Ole Kirk’s Fond til flere online samtaleforløb samt støtte fra Det Obelske Familiefond til at udvide åbningstiderne.

Vi må ikke glemme den psykiske trivsel.