Hvordan stopper vi den omfattende selvskade blandt unge?

Mere end hver 5. elev i landets 9. klasser og gymnasier har skadet sig selv med vilje. Er det en nyhed? Nej. Man kan derfor undre sig over, at der endnu ikke er lavet dels en national handleplan og dels specialiserede indsatser ude i kommunerne, der skal afhjælpe problemet ved at forebygge, opspore og tage hånd om de unge og den mistrivsel, som selvskade ofte er udtryk for.

Fordi selvskade er en problematik, der går på tværs af social- og sundhedssektoren – på tværs af regioner og kommuner – er det afgørende at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne. Kun på den måde sikres sammenhængende forløb og en klar ansvarsfordeling.

En national handleplan laves på statsligt niveau og omhandler samtlige relevante instanser – i denne sammenhæng kommuner, regioner og praksissektoren. En helhedsløsning fordrer, at alle sektorer er tænkt ind. Men der er meget, kommunerne selv kan gøre.

Hvad kan kommunerne gøre?

Vi ved, at en tidlig indsats er vigtig for at undgå, at selvskadende udvikler afhængighed af selvskaden, og risikoen for selvmord øges. Derfor er viden om tidlige symptomer og opsporing afgørende. Dernæst er en indsats, også til personer over 18 år, af fagpersoner med specialistviden om selvskade afgørende, lige som ventetiden skal være kort.

Der er gang i flere forsøg på kommunalt niveau, der skal dæmme op for problemet ved at tilbyde de ramte unge specialiseret hjælp, hvoraf STIME-projektet i syv af Region Hovedstadens kommuner er et af de større.

Ud over det har flere store kommuner tilbud til de ramte, men mange af tilbuddene er ikke specialiserede til selvskade og afhænger desuden af den enkelte behandlers foretrukne behandlingsmetode. Det kan uden tvivl fungere godt, men der er brug for at tage udgangspunkt i bedste praksis for at hjælpe de ramte bedst muligt.

Det kan være en udfordring i de små kommuner at have specialiserede tilbud, og derfor kan en løsning være, at man samarbejder på tværs af kommuner og etablerer en fælles indsats.

Også samarbejde internt i den enkelte kommune er nødvendigt, og det skal således være nemt for fx lærere og sundhedsplejersker, der ofte er første kontakt og derfor en vigtig del af opsporingen, at få overblik over kommunens tilbud til målgruppen. Ligeledes er det vigtigt, at der findes tilbud, som ikke først kræver en underretning. Der er desuden brug for en plan, der er kendt på alle skoler, uddannelsesinstitutioner m.v., så lærere m.fl. er klar over, hvordan de skal håndtere det i forhold til de andre elever.

Forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse

Det kan ikke siges nok, men forebyggelse er helt afgørende, hvis vi skal komme den selvskade, der udspringer af mistrivsel, til livs. Det er vigtigt, at de erfaringer man gør sig med forskellige kommunale projekter, opsamles og systematiseres, så den nye viden kan udbredes og bruges bredt i landets kommuner.