Hvorfor fravælger halvdelen behandling for en spiseforstyrrelse?
Behandlingssteder anslår, at op imod halvdelen af voksne med en spiseforstyrrelse fravælger at få behandling i psykiatrien. Men hvorfor vælger så mange patienter behandlingen fra, og hvad sker der med dem efterfølgende? Det undersøger LMS i samarbejde med Psykiatrisk Center Ballerup.
En spiseforstyrrelse er en alvorlig psykisk lidelse med mange negative effekter for den berørtes fysiske og psykiske helbred samt en høj dødelighed. Behandling af en spiseforstyrrelse er kompliceret og er blevet beskrevet som værende en af de sværeste psykiske lidelser at behandle. Chancerne for helbredelse er bedre, jo tidligere behandlingen igangsættes. Når patienter fravælger den behandling, de tilbydes, kan det resultere i, at lidelsen forværres, samt at prognosen på længere sigt bliver dårligere. Derfor fremstår det paradoksalt, at op mod halvdelen af voksne med spiseforstyrrelser netop vælger at takke nej til behandling i psykiatrien.
Spiseforstyrrelsen er en redningskrans
Der findes ingen danske undersøgelser om årsager til fravalg af behandling blandt mennesker med spiseforstyrrelser, men der er lavet få internationale studier. Nogle af disse studier peger på, at patienters fravalg af behandling skyldes, at de er angste for at miste kontrollen, hvis de takker ja til behandling. For mange fungerer spiseforstyrrelsen som en mestringsstrategi, der hjælper ham eller hende med at håndtere svære følelser samtidig med, at lidelsen tilbyder en følelse af kontrol. Derfor har mennesker med spiseforstyrrelser ofte stor ambivalens i forhold til at modtage behandling. På den ene side ønsker den berørte at blive fri fra sygdommen, og på den anden side er lidelsen en redningskrans, der beskytter ham eller hende mod det, der er svært. Nogle oplever derfor, at fordelene ved lidelsen overstiger ulemperne, hvilket kan være årsagen til, at ikke alle patienter er klar til at arbejde med spiseforstyrrelsen (Griffiths et al, 2018; Wacker, 2018; Gulliksen et al., 2015; Williams & Reid, 2010).
Mødet med behandlingsstedet
Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser samt interviews med voksne, der har fravalgt behandling for deres spiseforstyrrelse i behandlingspsykiatrien. Resultaterne af interviewundersøgelsen forventes udgivet i et internationalt tidsskrift i 2021. Udgivelsen sker i samarbejde mellem LMS, Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrien Region Syddanmark.
Andre internationale studier peger på, at patienters fravalg af behandling er relateret til deres første møde med personalet i psykiatrien. Personalets måde at kommunikere og deres interpersonelle færdigheder har dermed stor betydning for, om de berørte vælger behandlingen til eller fra. Det kan dreje sig om, at de får et negativt indtryk af behandlerne og behandlingsmetoden, eller at de ikke føler, at behandlerne forstår dem og deres behov (Leavey, 2011; Evans et al, 2011).
Formålet med undersøgelsen
Det er endnu uvist, hvorfor patienter i Danmark fravælger behandling for deres spiseforstyrrelse. Skyldes det angst for at miste kontrol, deres første møde med behandlingsstedet, eller er der noget helt andet på spil? Vi spørger patienterne hvilke overvejelser og motiver, der ligger til grund for deres fravalg af behandling samt hvad de har gjort for at håndtere spiseforstyrrelsen efterfølgende. Har de fundet behandling et andet sted uden for psykiatrien, eller har de lært at leve med lidelsen på egen hånd? Med en omfattende spørgeskema- og interviewundersøgelse vil vi forsøge at kaste lys over disse spørgsmål. Desuden spørger vi patienterne, hvilke initiativer, de selv mener, der kan være med til at øge tilvalget af behandling for spiseforstyrrelser i psykiatrien.
Ved at give patienterne en stemme ønsker vi at klæde behandlingspsykiatrien bedre på til at imødekomme patienternes udfordringer, behov og ønsker til behandling. På baggrund af projektets resultater præsenteres en række indsatsområder og anbefalinger til Psykiatrisk Center Ballerup samt behandlingssteder i hele landet. Dermed vil der i fremtiden forhåbentligt være færre patienter med spiseforstyrrelser, som takker nej til behandling i psykiatrien.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Magnus Sjögren, Ledende overlæge og leder af Forskningsenhed for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup samt Frederik Alkier Gildberg, Lektor i Retspsykiatri & Forskningsleder, Psykiatrien Region Syddanmark
Læs mere om LMS' undersøgelser
Referencer:
Clausen, L. (2010): ’Opfølgningsstudier: Hvordan går det patienter med spiseforstyrrelser’. Frås og faste - spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel perspektiv. Lunn, S., Rokkedal, K. & Rosenbaum, B. (red.). København: Dansk Psykologisk Forlag, s. 433-452.
Evans, E., Hay, P., Mond, J., Paxton, S., Quirk, F., Rodgers, B., Jhajj, A. & Sawoniewska, M. (2011): Barriers to Help-Seeking in Young Women With Eating Disorders: A Qualitative Exploration in a Longitudinal Community Survey. Eating Disorders 19;3 270-285
Griffiths, S., Rossell, S., Mitchison, D., Murray, S., Mond, J. (2018): Pathways into treatment for eating disorders: A quantitative examination of treatment barriers and treatment attitudes. The journal of treatment & Prevention. 26:6 556-574.
Gulliksen, K., Nordbø, R., Skårderud, F., Holte, A. (2015): The Process of Help-Seeking in Anorexia Nervosa: Patients’ Perspective of First Contact With Health Services. Eating Disorders, 23; 206-222.
Leavey, G., Vallianatou, C., Johnson-Sabine, E., Rae, S., Gunputh, V. (2011): Psychosocial Barriers to Engagement With an Eating Disorder Service: A Qualitative analysis of Failure to Attend. Eating Disorders, 19:425-440.
Wacker, E (2018): Barriers and facilitators to seeking treatment for subclinical eating disorders: The importance of supportive relationships. Journal of Family Psychotherapy.
Williams & Reid, (2010): Understanding the experience of ambivalence in anorexia nervosa: The maintainers perspective. Psychology and Health. Vol 25, No. 5. June 2010, 551-567.
