Generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling 2021

Ifølge vedtægterne skal der indkaldes til generalforsamling via mail til medlemmerne med mindst 4 ugers varsel. Medlemmer, som har opgivet deres mailadresse til sekretariatet modtager i denne uge en mail med indkaldelsen.

Laila Walther

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  • Valg af dirigent og referent, valg af stemmeudvalg
    • Bestyrelsen foreslår Inge Karlshøj som dirigent og Nille Kroun som referent
    • Bestyrelsen foreslår Sabine Klinker og Henrik Kristian Christensen som stemmeudvalg
  • Fremlæggelse af bestyrelsens beretning
  • Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det forudgående kalenderår
  • Fremlæggelse af budgettet for det indeværende år
  • Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne og bestyrelsen
    • Herunder behandling af forslag til vedtægtsændringer
  • Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for en toårig periode
    • Louise Linde går af som formand
  • Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for en etårig periode *
  • Valg af revisor for en etårig periode
    • Bestyrelsen foreslår genvalg til Revisionsfirmaet Beierholm
  • Eventuelt.

*I ft. valget til bestyrelsen foreslår den siddende bestyrelse at valget til ordinære bestyrelsesmedlemmer og suppleantvalget behandles som et punkt, således at det er antallet af stemmer på den enkelte der bestemmer om man bliver valgt som ordinært bestyrelsesmedlem eller som suppleant.

Der skal vælges i alt 5 bestyrelsesmedlemmer, 3 ordinære bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.

Bestyrelsen foreslår Anette Laigaard som nyt bestyrelsesmedlem, og som bestyrelsens kandidat til ny formand. Derudover er Preben Wermuth, Helle Tilburg, Caroline Lonning og Elsebeth Kirk Muff på valg. Alle modtager genvalg. Derudover har Lasse Harkjær, som har været associeret medlem det seneste år, meldt sit kandidatur. 

Vigtige datoer

Husk, at du skal tilmelde dig senest dagen før generalforsamlingen, altså den 27. april 2021 kl 10.00. Du kan tilmelde dig på mail info@spiseforstyrrelse.dk.

Ønsker du at stille op til bestyrelsen skal vi modtage dit kandidatur senest 7 dage inden generalforsamlingen, det vil sige senest 21. april 2021 kl 10.00. Du bedes meddele dit kandidatur skriftligt til vores direktør Laila Walther på lw@spiseforstyrrelse.dk. Send en kort beskrivelse af, hvorfor du stiller op, hvem du er og et billede.

Medlemmer som ønsker at stille et forslag til behandling på generalforsamlingen bedes indsende dette til formanden senest 14 dage inden generalforsamlingen, 14. april 2021 inden kl 10.00. Formanden, Louise Linde, kan kontaktes på ll@spiseforstyrrelse.dk.

 

 

Bestyrelsen har stillet forslag til vedtægtsændringer.

1. For at sikre den fremadrettede finansiering foreslås at lave nogle mindre ændringer i metoden til opkrævning af kontingent, således at et kontingent ikke nødvendigvis skal betales én gang årligt, og man samtidig kan lave en månedlig donation mens man er medlem.

a. §4 stk. 2 ændres fra
Indmeldelse sker efter henvendelse til sekretariatet eller via hjemmesiden. Som medlem kan man stemme til generalforsamlinger straks efter indmelding samt betaling af kontingent.

Til:
Indmeldelse sker efter henvendelse til sekretariatet eller via hjemmesiden. Som medlem kan man stemme til generalforsamlinger straks efter indmelding samt påbegyndelse af betaling af kontingent.

§4 stk. 4 ændres fra
Medlemmerne betaler et årligt kontingent, som fastsættes af bestyrelsen. Kontingentet for nye medlemmer forfalder til betaling ved indmeldelsen.

Til:
Medlemmerne betaler et kontingent som fastsættes af bestyrelsen. Betaling af kontingentet for nye medlemmer påbegyndes ved indmeldelsen

§4 stk. 5 udgår
§4 stk. 6, 7, 8 og 9 konsekvensrettes til §4 stk. 5, 6, 7 og 8

2. Bestyrelsen ønsker at sikre, at der er en kontinuerlig udvikling i organisationen – herunder i bestyrelsen. Derfor ønskes en maksimal periode det er muligt at være i bestyrelsen.

§10 stk. 1 ændres fra
Bestyrelsen vælges på generalforsamlinger og består af formanden, næstformanden og op til 4 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og næstformand fra egen kreds.

Til:
Bestyrelsen vælges på generalforsamlinger og består af formanden, næstformanden og op til 4 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og næstformand fra egen kreds. Bestyrelsesmedlemmer kan maksimalt vælges 4 gange, svarende til en ubrudt periode på maksimalt 8 år. Efter en fuld valgperiode, kan et medlem der ikke har været en del af bestyrelsen i 2 år igen vælges.

3. §7 stk. 8 tilføjes
Hvis det skønnes at være nødvendigt kan generalforsamlinger i LMS afholdes digitalt.

4. §15 stk. 4 tilføjes
Anvendelse af et likvidationsprovenu eller overskud skal tilfalde en anden forening, fond stiftelse, institution mv. som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og som har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.